MSI MEG X570 Unify: TEST

forside billede msi meg x570 unify
Endnu et MSI X570 bundkort er endt på Tweak.dk redaktionen, og denne gang har vi fået muligheden for at gennemgå MSI MEG X570 Unify ATX bundkortet.


Det er nu blevet tid til, at vi skal teste det sidste af de to MSI X570 bundkort, som vi skrev om i et par nyheder tidligere. Sidst anmeldte vi MSI MPG X570 Gaming Edge WIFI, men i denne omgang er det altså MSI MEG X570 Unify, der skal have turen.

msi_logo_tweak_dk.jpg


De tekniske specifikationer:

  • SOCKET: AM4
  • CPU (MAX SUPPORT): Ryzen 9
  • CHIPSET: AMD X570
  • DDR4 MEMORY: Up to 4600 MHz
  • MEMORY CHANNEL: Dual Channel
  • DIMM SLOTS: 4
  • MAX MEMORY (GB): 128 GB
  • PCI-E X16: 3
  • PCI-E X1: 2
  • SATAIII: 4
  • M.2 SLOT: 3
  • LAN: Realtek 2.5 Gbps controller
  • AUDIO: Realtek ALC1220
  • DIRECTX: 12
  • FORM FACTOR: ATX
  • SLI: Yes
  • CROSSFIRE: Yes
  • OPERATING SYSTEM: Support for Windows 10

MSI MEG X570 Unify

MSI MEG X570 Unify kommer i en ganske standard MSI kasse. Det interessante er her, at det er tydeligt at se, at de lægger vægt på de mørke toner. Det er selvfølgelig fordi, at Unify bundkortet er et af de få, som er helt uden nogen form for LED belysning. Altså et bundkort, som henvender sig til os, der måske ikke nødvendigvis mener, at en computer skal fyldes op med RGB belysning.

MSI MEG X570 Unify bundkort

MEG X570 Unify er heller ikke andet end sort med lidt grå undertoner, som skal underbygge hele idéen med et non-RGB system. Bundkortet er opbygget i et safirsort PCB i ATX formfaktoren med alle de gængse highend onboard komponenter, som vi ynder at se på et gaming bundkort. Men det kommer vi ind på igen senere.

 MEG X570 Unify MSI bundkort

På strømstyringen har MSI smidt en kæmpestor Twin Frozr heatsink, som kan holde det hele dejlig køligt selv under de mest heftige overclocking scenarier. Vi ser også, at MSI har smidt to 8-pins EPS stik på, men det er ikke ensbetydende med, at man skal bruge to stik for at kunne bruge kortet. Det er mest af alt for at kunne skabe et endnu mere stabilt strømniveau til de mest heftige overclocks.

 MEG MSI bundkort X570 Unify

På chipsettet ser vi det, der er standard på alle AMD X570 bundkort. Der er nemlig installeret en aktiv køler, da det nye chipset er mere strømkrævende end de tidligere X470. For fuld udblæsning er der rigeligt med støj, men da man kan lave blæserprofil på den, kan man få støjen ned på et acceptabelt niveau.

MSI nichion vrm caps MEG X570 Unify bundkort

MSI MEG X570 Unify kommer med en 13+1 faset strømstyring med Titanium Choke II caps og DrMOS MosFET styring til at levere en klippestabil strøm til ens CPU, uanset om den skal køre med standard clock frekvens, eller om der skal skrues helt op for performance.

bundkort pcie sockets gen 4 MEG MSI  X570 Unify

På PCIe fronten har vi tre PCIe Gen 4.0 x16 sokler, der kan køre x16, x8/x8 eller x8/x8/x4. Det fortæller os, at vi enten kan køre 2-vejs SLI eller 3-vejs CrossFireX, hvis man vil have mere end et grafikkort i sin maskine. Soklerne kører jo alle Gen 4.0, hvilket endnu er en form for blær, da ingen grafikkort i dag har brug for mere end det, som Gen 3.0 kan levere.

MSI MEG Unify quad channel dimm sockets MSI MEG bundkort X570 Unify

DIMM soklerne kører selvfølgelig med Dual Channel DDR4 RAM, og X570 Unify understøtter op til 128 GB non-ECC RAM med en maksimal clock frekvens på 4600 MHz, hvis man kører med en 3. generations Ryzen processor.MSI X570 Unify realtek alc1220 MEG audio

På MSI MEG X570 Unify finder vi selvfølgelig Realteks ALC1220 audio codec kombineret med en 600 ohms amplifier i MSI's Audio Boost HD lydsystem. Lydbanerne er isoleret i sit eget PCB lag for at undgå elektrisk støj fra bundkortets andre komponenter.

MSI MEG Lightning gen 4 m2 sockets X570 Unify

X570 Unify bundkortet har tre Lightning M.2 sokler, der alle understøtter den nye PCIe Gen 4.0 teknologi. En teknologi, der giver os adgang til en endnu højere båndbredde, hvilket især kan ses på Gen 4.0 SSD'er, der opnår hastigheder på op til 5000 MB/sekund. X570 chipsettet styrer de to af M.2 soklerne, mens den sidste hiver sine PCIe baner fra ens Ryzen processor.

MSI debugging MEG atx bundkort X570 Unify

Vi finder også et debugging LED og Power- samt Reset knap. Selvom bundkortet er nævnt som værende uden RGB, så har MSI ikke afholdt sig fra at smide RGB headers på til dem, der ikke helt kan undvære det, når det kommer til stykket.

Io cover x570 amd ryzen bundkort MSI MEG X570 Unify

På I/O-siden finder vi samtlige udgange til alle de mange onboard komponenter. En af de ting, som der især springer i øjnene her er, at MSI MEG X570 Unify kommer med en Realtek 2.5 Gbps LAN controller og altså ikke en standard gigabit. Selvom de fleste af os ikke har routere, der kommer over 1 gigabit, så er det stadig lækkert, at vi kan kalde os mere fremtidssikrede.

Pris

Den 27/11-2019 er MSI MEG X570 Unify set med en pris på 2.361,00 kroner inklusiv fragt.

msi_logo_tweak_dk.jpg

Hvis I ønsker at læse om MSI MEG X570 Unify på MSI's hjemmeside, kan I klikke på banneret ovenfor.

Konklusion

Når man har siddet og leget med MSI MEG X570 Unify, så er man ikke i tvivl om, at der her er tale om et af MSI's highend X570 bundkort. Der er fuld smæk på komponenterne på bundkortet, og vi har både Realtek ALC1220 audio codec, Realtek 2.5 Gbps LAN controller, tre PCIe Gen 4.0 M.2 sokler og meget mere. Kortet er lavet i et rigtig lækkert design, og her er der tale om et bundkort, der kan tiltale os, som ikke skriger efter fest og farver i vores build. Med hele tre M.2 sokler og fire SATA3 sokler kan vi få masser af lagerplads ind i systemet. 

Selvom det er lækkert, at AMD har inkorporeret PCIe Gen 4.0 overalt, så er det stadig lidt en salgs gimmick, da vi endnu ikke kan udnytte båndbredden endnu. Men det er her, og vi kan prale med hastigheder på vores M.2 SSD'er op til 5000 MB/sekund. Uanset om det kan mærkes rent fysisk eller ej, så ser det godt ud i et benchmark scenarie.

Selvfølgelig kan vi ikke komme udenom, at en pris på næsten 2.400,00 kroner er forholdsvist meget for et bundkort alene, der kan dræne et eventuelt budget. Men omvendt får man også, hvad man betaler for. Jeg synes, at det er et superlækkert bundkort, som har fortjent en fin score på 9 og en Great Product Award.

Godt:

  • Lækkert design
  • Endelig et bundkort uden RGB til et no-nonsense build
  • Lækre onboard komponenter
  • PCIe Gen 4.0 giver masser af båndbredde

Knapt så godt:

  • Prisen kan ikke undgå at skræmme nogen

Score: 9 + Great Product Award

x570 amd ryzen bundkort MSI MEG Unify

Vores partnere