Lanceringen af den nye 13" MacBook Pro er ikke den store revolution, men nærmere en mildere opdatering med fokus på detaljerne.
Den nye 13" MacBook Pro bibeholder således samme kabinet- og skærmstørrelse, men kommer nu med Apple's Magic Keyboard, hurtigere 10. gen Intel processorer og 256 GB lager som standard.
Nu med Magic Keyboard
En velkommen opgradering er det nye "Magic Keyboard", som Apple introducerede sidste år sammen med 16" MacBook Pro. Efter længere tids klagen over det gamle Butterfly Keyboard blandt forbrugerne, har Apple lyttet og nu erstattet tasturet over hele MacBook-linjen. Magic tastaturet har blandt andet mere pålidelige "scissor" switches, længere keytravel, samt en fysisk escape-knap. Touch ID er også bevaret.
Mere lagerplads og RAM
MacBook Pro 13" kan nu fås med dobbelt så meget lagerplads som den forrige generation. Entry level modellen er således udstyret med 256 GB i modsætning til de 128 GB tidligere. Såfremt behovet er der, kan MacBook Pro 13" nu konfigureres med op til 4 TB SSD og 32 GB RAM.
Stærkere ydelse med 10. gen Intel CPU'er
Apple har også opgraderet processorerne til Intels nyeste 10. gen lineup, med stærkere ydevevne - også på den grafiske front + hurtigere 3733 Mhz LPDDR4X RAM.
Det skal dog nævnes at de nye CPU'er og den hurtigere RAM er forbeholdt de dyrere 13" modeller. Entry level modellen til 11.699 kroner må nøjes med en 8. generation i5 og langsommere LPDDR3 2133 MHz RAM.
Pris og tilgængelighed
Den opdaterede MacBook Pro 13" lander til samme pris som den forrige udgave, men nu med dobbelt op på lagerplads.
Entry-level udgaven lander på 11.699 kroner for følgende specifikationer:
Hvis Intels 10. gen CPU'er har interesse, skal du dog punge lidt flere penge ud. Den billigste model har en vejledende pris på 15.999 kroner.
Den nye MacBook Pro 13" kan allerede bestilles i dag med levering om 2-3 dage.
Du kan læse mere om den nye MacBook Pro her.
Billede og kilde: Apple, AppleInsider