Asus lancerer ekstremt let business laptop

Asus ExpertBook B9
Asus har netop lanceret ExpertBook B9, som Asus hævder er verdens letteste business bærbar, med en enorm lang batteritid på 24 timer. Se detaljerne her.


ExpertBook B9 er Asus nyeste bud på en high-end "no-compromise" business bærbar. PC'en vejer helt ned til 870 gram (afhænger af konfiguration) og er kun 14,9 mm tynd. Selvom bærbaren er tynd og let er der ikke gået på kompromis med hårdførheden, ExpertBook B9 har nemlig opnået en MIL-STD-810G certificering.

Stærk ydelse og batteritid
Asus ExpertBook B9 er udstyret med Intels 10. gen CPU'er, med et valg mellem en Core i5-10210U og en stærkere Core i7-10510U, op til 16GB RAM og 2x 512GB PCIe 3.0 SSD, samt nyeste version 6 af WiFI (802.11ax). NanoEdge skærmen er på 14" med et anti-glare IPS panel på 1920x1080 pixels.

Batteriet i ExpertBook B9 er på 66Wh med op til 24 timers batteritid, ifølge Asus. Derudover er bærbaren også udstyret med hurtigladning, hvilket giver dig 60% strøm på bare 39 minutter.


Input/output og features

Bærbaren byder på en full-size HDMI-port samt 2 x Thunderbolt 3-porte, som både understøtter videooutput og hurtigladning. Hvis du er typen der sværger til en god gammeldags kablet internetforbindelse, vil du kunne glæde dig over Ethernet-porten, der er tilgængelig via en fysisk micro HDMI-port. På højre side er der 1 x USB 3.1 Gen 2-port og et 3,5 mm jack stick til lyd.

ErgoLift-hængslet giver dig en vinklet skriveretning, hvilket skulle gøre skrivearbejdet mere behageligt i længden. Højtalerne i ExpertBook B9 er tunet af Harman Kardon, imens quad-mikrofonen understøtter far-field og støjreducering til de mange videokonferencer.
Som en særlig feature er laptop'en udrustet med ASUS NumberPad 2.0 – et LED-belyst numerisk tastatur – der er indbygget i touchpad’en, der kan slås fra eller til, ved et enkelt tryk.


Pris og tilgængelighed
ExpertBook B9 er tilgængelig nu i 2 konfigurationer:

Expertbook B9450FA
Intel Core i5-10210U, 8GB RAM, 512GB SSD
9.499 kroner

Expertbook B9450FA
Intel Core i7-10510U, 16GB RAM, 1TB SSD
10.799 DKK




ASUS-Expertbook-B9-Back.jpg


Billeder og kilde: Asus

Vores partnere