Microsoft anbefaler du afinstallerer KB4535996

439px-Microsoft_logo.svg (1) (1) (1) (1)
Microsoft har frigivet endnu en fejl-befængt opdatering til Windows 10 i form af KB4535996. Efterfølgende er lavinen af problemer begyndt at melde sig. Nu anbefaler Microsoft nogle brugere bør afinstallerer nyeste kumulativ opdatering til Windows 10 fordi den skaber flere problemer, end de formår at løse på nuværende tidspunkt.


KB4535996 er seneste kumulativ opdatering til Windows 10, der blev frigivet af Microsoft i slutningen af februar. Her blev der omtalt rettelser til en række allerede eksisterende problemer, der påvirker søgefunktionalitet, udskrivning og batteriydelse i Windows 10. 

Siden installationen af KB4535996 opdateringen, er brugere af Windows 10 1909 og 1903 imidlertid strømmet til tasterne for at rapportere om nye fejl, der ser ud til at være forårsaget af selve opdateringen. Disse, for blot at nævne nogle få, inkluderer bootproblemer, crash, ydelsesproblemer, lydproblemer og ødelagte dev-tools.

Selvom Microsoft ikke har frigivet en officiel patch endnu - eller har erkendt, at der er alvorlige problemer i kølvandet på den seneste opdatering, har de ved flere lejligheder bedt brugere om at afinstallere opdateringen.

Relaterede artikler:

Windows 10 version 2004: Alt du skal vide

Derfor advarede Google mod brug af Microsoft Edge

En bruger på Microsoft Answers forummet, klager over følgende: “I just had this update on my PC and now it will not boot. Fails the BIOS POST test with a series of beeps, completely blank screen. I bought it only 5 days ago, have tried re-seating the RAM and GPU”

En anden bruger, der hævder at have installeret opdateringen på tværs af deres organisation, rapporterer om, at mere end 200 pc'er nu går ned og efterfølgende resulterer i Blue Screen of Death (BSOD).

"Seeing this issue with about 200 machines. Uninstalling the update doesn’t come off cleanly and still gets lockups on initial boot”

Kilde: Microsoft Answers

Andre utilfredse brugere rapporterer om at lyden i Windows 10 også skaber problemer, og at deres maskine nu ikke er i stand til at gå i fejlsikret tilstand, og at Visual Studio code-signing tool, signtool.exe ikke fungerer længere.

Selvom Microsoft endnu ikke formelt har anerkendt de tilstødende problemer, anerkendte de fejlen, der påvirker Visual Studio.

“We're aware of issues with signtool.exe after installing the latest optional update for Windows 10, version 1903 or Windows 10, version 1909 (KB4535996)”

“If you are encountering issues or receiving errors related to signtool.exe, you can uninstall the optional update KB4535996”

- Microsoft

Selvom der ikke er nogen officiel rettelse i horisonten, er der gode nyheder at spore. Da det er en "valgfri" opdatering, hvilket betyder, at den ikke automatisk installeres på din PC, bør disse fejl ikke påvirke alt for mange mennesker.

Som vi tidligere har omtalt, kan du overveje at afinstallere denne opdatering indtil Microsoft får mere styr på problemerne eller en patch frigives. 


Source & Image credit:

Microsoft

Vores partnere