Microsoft bekræfter nye Windows 10 problemer

microsoft-windows 10 ny start menu november 2020
Microsoft bekræfter Windows 10 problemer. Heriblandt netværksproblemer og problemer forbundet med Start Menu-tiles.

Microsoft har bekræftet to nye fejl i Windows 10 og i samme omgang lovet, at de allerede er begyndt at arbejde på en løsning.

Det er kun få dage siden det kom frem, at Windows 10 en fejl, der skaber problemer for internetforbindelsen hos nogle brugere, når de opstarter Microsoft Store-apps eller aktiverer VPN-forbindelsen.

Dette problem var forårsaget af Windows 10. maj 2020 opdatering og en kumulativ opdatering, der blev frigivet i maj. I nogle tilfælde mistede Windows 10 brugerne internetforbindelse og forhindrede vigtige apps som Spotify, Office, Microsoft Store og andre i at virke ordenligt.

Nogle rapporter antydede, at problemet kunne være relateret til VPN- eller proxybrug, mens andre sagde, at Windows 10-opdateringen fik "Network Connectivity Status Indicator (NCSI)" til at fejle.

Det står stadig ikke rigtigt klart, hvad problemet om netværksafbrydelsesfejlen skyldes, men Microsoft siger, at de vil løse problemet inden for kort tid via en ny patch.

I ændringsloggen til Windows 10 KB4580364 bekræftede Microsoft,  at de har løst et problem med bestemte VPN-forbindelser (virtual private network), hvor en godkendelsesdialogboks af fejlagtige årsager beder om legitimationsoplysninger.

Problemet er blevet rapporteret bredt af brugere, og det skulle blive rettet i kommende Patch Tuesday opdatering, som er planlagt til at ankomme om to uger.

Derudover har Microsoft endelig anerkendt et irriterende problem, der kan resultere i hvad Microsoft omtaler som ”Start Menu with broken tiles”

Når problemet opstår, vil du bemærke, at fliserne er nedtonede med en "app update in progress” statuslinje.

Windows-10-Start-Menu-tiles-696x365.jpg

Det er uklart, hvornår Microsoft planlægger at løse denne specifikke fejl, men teknologigiganten har allerede patchet den i en preview-version, der blev frigivet i september.

Det er værd at bemærke, at Microsoft også er opmærksom på andre problemer i Windows 10, herunder et problem, hvor dvaletilstand ikke fungerer efter hensigten, og funktionen 'Nulstil denne pc' ikke opdaterer systembilledet til ny version.

Vores partnere