Microsoft lancerer ny Family Safety til forældre

microsoft family safety app
Microsoft har lanceret en Family Safety app på Android og iOS. Microsoft Family Safety giver dig mulighed for at sætte grænser for visse aktiviteter, aktivere internetfiltre, blokere bestemte apps og spil, spore dine kære via GPS og meget mere. Idéen er at holde din familie sikker både online og offline.

Microsoft ønsker, at familier skal være sikre online

Forældre overalt i verden er bekymrede for, hvor meget tid deres børn bruger online. Uanset om de spiller Fortnite, chatter med kammerater på sociale medier eller surfer på nettet. Og situationen er sandsynligvis blevet værre, siden COVID-19-pandemien smuttede ind i vores hverdag, hvor børnene brugte endnu mere tid derhjemme end normalt.

Derfor har Microsoft, som annonceret på deres Microsoft 365 Blog, lanceret sin Family Safety-app, hvilket er designet til at hjælpe forældre med at sikre deres børns færden. Microsoft har testet Family Safety appen i flere måneder, men den er nu tilgængelig på Android og iOS for alle, der ønsker den.


Hvad kan du gøre med Microsoft Family Safety?

Microsoft Family Safety giver dig mulighed for at modtage aktivitetsrapporter, der viser skærmtid og online brug. Du kan derefter bruge disse rapporter til at indstille grænser på tværs af Windows, Xbox og Android.

Disse kan anvendes på specifikke apps og spil, hvilket sikrer, at dine børn ikke bruger hver vågne time på at spille Minecraft eller tjekker TikTok. Du kan også blokere bestemte apps og spil direkte og forhindre adgang til dem.

Og hvis de forsøger at købe noget fra Microsoft Store, kan du vælge at modtage en e-mail, der giver dig mulighed for at godkende (eller afvise) hvert køb. Det samme vi kender fra andre platforme – herunder iOS.

Hvis du bruger Microsoft Edge som din valgte webbrowser, kan du konfigurere søgefiltre, så dine børn ikke har adgang til noget upassende indhold online. Dette fungerer på tværs af Windows, Xbox og Android.

family safety app microsoft.JPG

Slutteligt kan du aktivere deling af placeringer, så du ved, hvor hvert medlem af din familie er på alle tidspunkter. Du kan endda gemme placeringer, der ofte besøges, så du ved nøjagtigt, hvor de er.

Download: Microsoft Family Safety på Android | iOS


Source & Image credit:

Microsoft