Sådan installeres og afinstalleres Google Chrome

google-chrome-chromebook
Google Chrome er i øjeblikket den mest populære browser til Windows, da browseren tilbyder god performance, fremragende kompatibilitet med websteder og en enorm mængde udvidelser, der kan bruges til at udvide browserens funktionalitet. Hvis du bruger en anden browser og ønsker at installere Google Chrome, eller hvis du bruger Google Chrome og vil vide, hvordan du afinstallerer den, kan du følge nedenstående trin.


Sådan installeres Chrome i Windows

Følg disse trin for at installere Google Chrome browseren i Windows:

For at downloade Google Chrome skal du gå til https://www.google.com/chrome/ og klikke på ”Download Chrome”.

Du bliver herefter præsenteret for Google Chrome Servicevilkår. Fjern markeringen af "Hjælp med at gøre Google Chrome bedre ved automatisk at tilsende brugsstatistikker og rapporter til Google” og klik på knappen "Accepter og installer" for at downloade Google Chrome installationsprogrammet.

ChromeSetup.exe filen bliver nu downloadet. Når denne er færdig, skal du klikke på den for at starte installationsprogrammet.

Når du klikker på filen ChromeSetup.exe, vises Windows en UAC-prompt, der spørger, om du vil "tillade, at denne app foretager ændringer på din enhed?". Klik på Ja for at fortsætte.

Google Chrome påbegynder installationsprocessen på din computer.

Når installationen er færdig, åbnes Google Chrome automatisk, og der vises et ikon for Google Chrome på dit skrivebord, som du kan bruge til at starte programmet.

Nu, hvor Google Chrome er installeret i Windows, kan du enten starte det via ikonet på skrivebordet eller søge efter Chrome i Start-menuen og starte det derfra.

Relaterede artikler:

Sådan afinstalleres Chrome i Windows

Følg disse trin for at afinstallere Google Chrome browseren fra Windows:

Klik på Start-knappen, og indtast Tilføj eller fjern programmer. Når Tilføj eller fjern programmer vises, skal du klikke på den.

Indstillingsskærmen Apps & Funktioner vises nu. Under Apps & Funktioner skal du søge efter Chome. Når du har lokaliseret denne, skal du markere den og vælge fjern.

Når du klikker på fjern, vil Windows vise en ny boks, hvor du endnu en gang skal klikke på Fjern, som du skal aktivere. 

Windows viser dig nu en UAC-prompt, der spørger, om du ønsker at "tillade denne app at foretage ændringer på din enhed?". Her skal du klikke på knappen Ja for at fortsætte.

Tro det eller ej, Google Chrome spørger nu igen, om du er sikker på, at du vil afinstallere Google Chrome.

Ved denne prompt kan du klikke på knappen Fjern, men jeg ville personligt ikke markere muligheden "Slet også dine browserdata", da du måske ønsker, at dine bogmærker og indstillinger forbliver intakte, hvis du på et senere tidspunk vil geninstallere browseren igen.

Google Chrome vil nu være afinstalleret fra Windows.

Læs også: Google +10 ting som gør en forskel


Vores partnere