ASUS VG245H 24" Gamerskærm

tweak_dk_asus_mg248q_product (2)
I dag skal vi kigge på endnu en 24” skærm fra ASUS med det som sædvanlige lettere kryptiske navn VG245H, som ved første øjekast næsten på en prik ligner MG248Q vi testede for nyligt. Men der er skam nogle vigtige forskelle – Hvor MG248Q var rettet mod 144hz PC segmentet, sigter VG245H derimod ifølge ASUS selv mod konsolmarkedet.

I dag skal vi kigge på endnu en 24” skærm fra ASUS med det som sædvanlige lettere kryptiske navn VG245H, som ved første øjekast næsten på en prik ligner MG248Q vi testede for nyligt. Men der er skam nogle vigtige forskelle – Hvor MG248Q var rettet mod 144hz PC segmentet, sigter VG245H derimod ifølge ASUS selv mod konsolmarkedet med 2 HDMI porte, 1ms svartid og de samme GamePlus funktioner som dens storebror, PG248Q. Dog også med PC features som 75hz og Freesync. 

Er der noget om snakken, eller kan du trygt lade din Playstation, Xbox og Wii forblive koblet til tv’et i stuen? Læs med i dagens test! 

tweak_dk_asus_mg248q_product (2)

 De tekniske specifikationer på ASUS VG245H:

Vi har plukket nogle af de vigtigste tekniske specifikationer ud fra ASUS’s egen side om computerskærmen, som du kan læse herunder.

 

Display

  • Panel Size: Wide Screen 24.0"(61.0cm) 16:9
  • Color Saturation: 72%(NTSC)
  • Panel Type: TN
  • True Resolution: 1920x1080
  • Display Viewing Area(HxV): 531.36 x 298.89 mm
  • Pixel Pitch: 0.2768mm
  • Viewing Angle (CR≧10): 170°(H)/160°(V)
  • Response Time: 1ms (Gray to Gray)
  • GamePlus(modes): Crosshair/Timer/FPS Counter/Display Alignment
  • Low Blue Light: Yes
  • HDCP support: Yes
  • VividPixel: Yes
  • GameVisual :6 Modes (Scenery/Racing/Cinema/RTS/RPG/FPS/sRGB Modes)
  • FreeSync™ technology supported

 

Audio Features

  • Stereo Speakers: 2W x 2 Stereo RMS
  • Audio Port: 3.5mm Mini-Jack
  • Earphone jack: 3.5mm Mini-Jack

 

I/O Ports

  • Signal Input: HDMIx2, D-Sub

 

Other

  • Power Consumption < 40W*
  • Tilt: +33°~-5°
  • Swivel: -90°~+90°
  • Pivot: +90°~-90°
  • Height Adjustment: 0~130 mm
  • VESA Wall Mounting: 100x100mm
  • Dimension with Stand(WxHxD): 561x(359~489)x211mm
  • Dimension without Stand (WxHxD): 561 x 329 x 50 mm
  • Box Dimension(WxHxD): 664 x 415 x 221 mm
  • Net Weight (Esti.): 5.1 kg

 

ASUS skriver selv kort om ASUS VG245H 

Built for the perfect console gaming experience, the 24” ASUS VG245H Full HD gaming monitor features an ultra-fast 1ms response time and 75Hz refresh rate. It also has Instant Input Technology for lag-free experience along with two low input lag HDMI ports, so you can enjoy super smooth visuals, and keep it hooked up to two devices. In addition, AMD FreeSync™ technology helps eliminate image tearing for fast gameplay over HDMI input for smooth gameplay. 

msi logo

 

Udpakning og præsentation af ASUS VG245H

 

 

Ligesom dens storebror samles VG245H monitoren nemt ved at bund og skærm/holder skrues sammen, og så er man køreklar. 

Der medfølger video og lydkabler, så at PC skærmen hurtigt kan sættes til uden at man skal have pungen frem andetsteds. Som nævnt foroven i specsheet er der 2 HDMI porte, 1 D-SUB (VGA) og mulighed for at koble mikrofon og headset til via 3,5mm Jackstik. 

Som på MG248Q har ASUS sparet kabelholderen, hvilket jeg egentlig har det fint med, da de ofte er en kende skrøbelige eller ikke er store nok til at holde alle de kabler skærmen tillader. Finishen på både skærmepanelet og foden på ASUS VG245H, er i mat plastisk, hvilket jeg klart foretrækker til gaming, da genskin ofte kan være et problem i mindre kontorrum og stuerum. 

 

Skærmfeatures på VG245H  

Ligesom dens søskendeskærm indeholder VG245H ASUS’ GamePlus funktionalitet, hvilket giver adgang til forskellige spilorienterede features, såsom on-screen sigtekorn til spil der normalt ikke tillader dette, FPS tæller og en simpel timerfunktion så du kan tage tid på dit spilbrug og bruge det til analyse og lign. (hvis man ikke lige gider hive smartphonen frem) 

Har du planer om at koble flere computerskærme sammen med skærmarme, er der en display alignment funktion der fungerer lidt som hjælpelinjer på en lineal vist på skærmen, så du kan finjustere position og vinkel skærmene imellem for at få det mest præcise setup muligt. 

ASUS ”Gamevisual” er også at finde på skærmen - en række funktioner der giver dig mulighed for at justere skærmens farveprofil ift. til specifikke spilgenrer, blålys korrektion samt dele disse skærme imellem og låse dem til specifikke spil. Skærmen kontrolleres via en række knapper og et joystick bag på skærmen – hvilket fungerer ganske fint for det meste, dog kunne joystikket være lidt mere stift, da man ofte kommer til at køre forbi skærmelementer i farten.

 

Panelanalyse og Kalibrering på ASUS VG245H 

 

 

Selv om de to computer-skærme fra ASUS er næsten identiske ved første øjekast, er der markant forskel på deres paneler. VG25H har en imponerende kontrastforskel og præcision, men derimod er farverne over det hele. Men er det nødvendigvis en dårlig ting når man taler spilbrug? Mange gamere vil nikke genkendende til at kunne se figurer langt væk i skydespil meget nemmere hvis kontrasten er sat optimalt, hvor at den præcise farvetone er en lavere prioritet. Hvor skærmen måske ikke er så optimal til den begyndende fotograf, er den glimrende til spilbrug – specielt de 75hz og muligheden for Freesync hjælper på PC siden. 

Disse features har dog ikke uhyggeligt meget nytte for konsoller, så man kan måske diskutere hvor ”konsolfokuseret” den reelt er – Dog fungerer de 60hz man kan hive ud af nyere konsoller ganske fint, specielt i de få titler der kører 60FPS for det meste af tiden. De 1ms gør klart racer og skydespil som Wipeout og Halo markant sjovere at spille. 

farve test Gamerskærm ASSU VG245H

ASUS VG245H fylder ikke meget på lille skrivebord 

Selv om 75hz på PC siden ikke er helt så stort et spring som fra 60hz til 144hz kan forskellen alligevel mærkes, dog selvfølgelig ikke i helt samme grad. Efter en del timer i Overwatch og Formula Fusion er jeg personligt slet ikke i tvivl om at jeg langt hellere vil sidde med 75hz end 60hz hvis jeg skulle vælge. Man kan selvfølgelig undre sig lidt over de 75hz ift. Konsoller, da de færreste spil i forvejen trækker 60FPS, men det giver omvendt også skærmen en hybrid rolle, hvor du kan have din konsol stående ved din PC og bruge begge samme sted – noget mange studerende og andre folk på få kvadratmeter gør. 

Pris 

ASUS VG245H kan I skrivende stund erhverves for lige under 1.500.- DKK, hvilket er en ganske fornuftig pris for så meget skærm. Sammenligner man med dens storebror, koster MG248Q næsten 800.- mere, hvilket alligevel er en del mere, hvis man ikke har 144hz som et must, eller primært bruger ens computerskærm til konsolspil i kollegierummet. 

Konklusion 

VG245H er måske ikke cremen af cremen, men ift. til de features den leverer og dens pris, er den et glimrende bud til konfirmanden, studenten eller andre på et budget der leder efter en 24” der gør det nemt at koble flere maskiner til samme skærm uden at skulle kigge efter adaptorstik. Dens forholdsvis simple design med et strejf af gamer fungerer fint uden at blive for meget (red. Se f.eks. ROG’s LED logo funktionalitet)

 

Vi lander på et 9-tal og en Safe Buy award for en intro/budget skærm der yder utroligt godt ift. til hvad man betaler til formålet.

Godt

  • Kanon pris
  • Gode features (og gimmicks)
  • Simpelt design der passer ind i de fleste steder
  • Både egnet til konsol og PC (2x HDMI, 1ms GTG, 75hz Freesync)

 

Mindre Godt

  • Identitetskrise ift. om skærmen er rettet mod konsol eller PC
  • Panelet har problemer med farveakkuratesse
  • Meget fokus på marketingsgimmicks, som de færreste nok vil gøre brug af i praksis

 

Conclusion 

VG245H might not be considered the cream of the crop, but compared to the features on offer and the asking price, it is an excellent option for the student economy, where a single 24” makes it easy to link up all of your devices to a single monitor without having to consider adaptor cables in a small space. Its fairly minimalist design with a hint of “gamer” culture works well without being too much (See ROG monitors with LED functionality) 

We end up on a score of 9 and a Safe Buy award, for a well-designed intro/budget monitor that performs well compared to its price point. 

Good

  • Great price
  • Good selection of features
  • Minimalist design that fits most rooms
  • Well suited for both console and PC setups (2x HDMI, 1ms GTG, 75hz Freesync) 

Less Good

  • Identity crisis in whether it is a monitor for consoles or PC
  • Panel isn’t quite perfect – colour accuracy
  • Big marketing focus on gimmicks, that most consumers will likely ignore

Vores partnere