Game Developers Conference 2020 udskudt

Game_Developers_Conference_2020_udskudt
GDC 2020 skulle egentlig afholdes fra d. 16 til 20. marts, men firmaet bag har nu valgt at udskyde eventet på ubestemt tid, grundet coronavirus.


Den årlige messe for spiludvikling, Game Developers Conference (GDC) er blevet udskudt på ubestemt tid, efter flere deltagende virksomheder har meldt afbud til begivenheden grundet udbruddet af coronavirus. Dette inkluderer blandt andet Sony, Oculus, Microsoft, EA og Unity.
Eventet har kørt siden 1988 og det var meningen at det skulle løbe fra d. 16 marts til d. 20 marts 2020.

“After close consultation with our partners in the game development industry and community around the world, we’ve made the difficult decision to postpone the Game Developers Conference this March.” Skriver GDC i en officiel udmelding.

Teamet bag GDC har endnu ikke lagt en dato for hvornår eventet rent faktisk vil løbe af stablen, men de udtaler dog, at de er fokuseret på at afholde begivenheden engang senere på sommeren.

“We want to thank all our customers and partners for their support, open discussions and encouragement. As everyone has been reminding us, great things happen when the community comes together and connects at GDC. For this reason, we fully intend to host a GDC event later in the summer. We will be working with our partners to finalize the details and will share more information about our plans in the coming weeks.” Udmelder GDC.


 

Billede og kilder: GDC, The Verge, Techradar

Vores partnere