CES 2020: Razer satser på mobil gaming

IMG_20200107_155938
Razer var naturligvis også til stede på CES i år, og havde lidt spændende nyt med at præsentere.


Razer har over de seneste par år gjort en del inden for mobil gaming markedet. Det har naturligvis været mest tydeligt i deres Razer Phone og Razer Phone 2 gaming telefoner, men også igennem tilbehør, som deres Razer Jungle Cat, som jeg anmeldte her på siden for ikke så længe siden. 

Læs anmeldelsen af Razer Junglecat her.


Razer Kishi 

En af de ting jeg slog lidt ned på i min anmeldelse af Razer Junglecat, var den ret begrænsede understøttelse af forskellige telefoner. Det har Razer heldigvis rettet op på nu med deres Razer Kishi, som er en ny gaming controller til mobil gaming. 

Razer Kishi CES 2020

Den minder på mange måder om deres Junglecat, men den er lavet til at passe til stort set alle smartphones på markedet. Samtidigt har den også et par forbedringer i forhold til Junglecat. Razer Kishi får strøm via et USB C eller Apple Lightning stik, og det betyder også, at den er forbundet direkte til telefonen og ikke forbindes via Bluetooth. Det betyder at der ikke skulle være problemer med latency, hvis man er bekymret for den slags i forhold til de spil man spiller. 

Mobile Gaming Controller Razer Kishi

Der er også mulighed for passthrough, så man kan oplade sin telefon selv mens man er i gang med at spille, så batteritiden ikke kommer til at være en begrænsning mens man spiller. 

CES 2020 Razer Kishi Controller

Razer Kishi understøtter de fleste Android og Apple telefoner, og kan bruges med størstedelen af spil, der understøtter brug af controller. 

Razer Kishi vil lande i butikkerne i starten af 2020, men vi har ikke en nøjagtig dato endnu. Det er dog indledningsvis Android modellen der lander først, mens iPhone versionen kommer senere på året. 

ces_promo.png


Razer Tomahawk

Hvis man gerne vil have del i PC-gaming-kagen, men ikke har ret meget plads til et gaming system derhjemme, så er der nu hjælp at hente fra Razer. Deres Tomahawk system er et super kompakt gaming system, som stadig kan give dig den samme gaming-kraft som et system i fuld størrelse. 

Razer Tomahawk CES 2020

Der vil umiddelbart være mulighed for op til en Intel i9 CPU, 64GB RAM og NVIDIA RTX 2080 Super grafikkort. Systemet er bygget over Intels nye NUC 9 Extreme system, som samler en masse kraft i en lille pakke. Det er en mobil CPU, som bruges i Intels nye NUC, så man kommer til at gå lidt på kompromis med ydelsen i forhold til en fuld desktop version. 

Intel enheden er samlet for sig selv i en lukket enhed, men der er mulighed for relativt let at komme til at udskifte og opgradere RAM og M.2 SSD'erne, som der er plads til to af. 

Razer Tomahawk case

Det hele er samlet i et lille og stilfuldt kabinet, der er lavet i en kombination af aluminium og hærdet glas. Man kan let få adgang til komponenterne inden i, da det hele let kan trækkes ud uden brug af værktøj. Det er en mekanisme i samme stil, som vi har set det i Razer eksterne GPU bokse. 

Der er i toppen af kabinettet installeret to 120 mm blæsere, som skal være med til at sørge for, at hardwaren ikke bliver alt for varm. Der er dog plads til, at man opgraderer dem til 140 mm versioner i stedet for, hvis man vil have lidt mere kraft til kølingen. 

Det er umiddelbart kølingen, som jeg ser som den største svaghed i et system som det her. I den prototype version, som vi så hos Razer i dag, var Intel NUC delen og grafikkortet placeret meget tæt op og ned af hinanden, og endda med NUC blæseren helt op imod bagsiden af grafikkortet. Så jeg kan godt frygte, at den ville have svært ved at få frisk luft nok, så man kunne opleve at CPUen ville ende med at throttle. 

Razer Tomahawk cooling

Vi kan selvfølgeligt håbe, at Razer finder en god løsning på den udfordring, for det ville være synd, at have stærk hardware, som ender med at blive handicappet af høje temperaturer. Jeg stak lidt til Razer folkene omkring det, og de sagde de var meget bevidste om udfordringen, og faktisk over den seneste tid, havde ansat flere folk til at arbejde med lige netop den slags problemer. 

Hvis man gerne vil give sig i kast med det selv så bliver det senere på året også muligt at købe Razer Tomahawk kabinettet for sig selv, så man helt selv kan stå for hardwaren. 


Razer Eracing Simulator concept

Hvis man er hardware Racing gamer, så havde Razer også noget lækkert med til CES i år med deres Eracing Simulator Concept, som er blevet til i et samarbejde med en række forskellige partnere. Det er ikke et produkt vi umiddelbart skal forvent at se på markedet, men trods alt imponerende at se. 

Razer Eracer CES 2020

Her var der mulighed for at spille Project Cars, som de færreste har mulighed for det. Man sidder i et fuldt hydraulisk sæde, som tager dig helt ind i spillet ved. Det hele styres af en gaming controller box, der tager ting som underlag, lyd og så videre med, og styre sædet så det passer sammen. 

CES 2020 Razer Racing Simulator

I stedet for en skærm har du et projektor setup, som giver dig et 202 graders synsfelt, så man kan få det hele med. Styringen sker via et lækker læderrat med en kombination af aluminium og kulfiber, og så har man naturligvis pedaler helt som i en normal racerbil.

Jeg prøvede en tur i maskinen. og selv om der var lidt tilbage at arbejde med endnu, så var det en meget underholdende oplevelse. 

Vores partnere