Dansk bank vender ryggen til fossildrevne biler

Dansk_bank_vender_ryggen_til_fossildrevne_biler_shell
Som den første bank i Danmark, har Merkur Andelskasse lukket for muligheden for at optage lån til nye benzin- og dieseldrevne biler.


Omvæltningen fra fossildrevne biler til grønnere hybrid- og elbiler er i fuld gang, hvor teknologien konstant bliver forbedret og udvalget vokser.
En dansk bank ved navn Merkur Andelskasse, ønsker dog at sætte ekstra fart på denne overgang, hvorfor de ikke længere vil tilbyde finansiering af billån til nye benzin- og dieseldrevne biler.

Elbiler vil dog stadig favoriseres over plug-in hybridbiler, hvilket vil resultere i at lån til en elbil vil være billigst, hvor det vil være dyrere til en hybridbil. Kort sagt - jo grønnere bilen er, desto billigere lån.

"Målet er hele tiden at skubbe på udviklingen. Det gør vi nu ved at sige nej til at finansiere nye benzin- og dieselbiler. Også selvom det måske ikke er populært og kan koste kunder på den korte bane. Merkur har altid arbejdet for den grønne omstilling, og det bliver vi ved med." Udtaler direktøren i Merkur Andelskasse, Charlotte Skovgaard, i en pressemeddelelse.

Merkur Andelskasse vil fortsat tilbyde lån til køb af de meste energieffektive brugte benzin- og dieselbiler, som et led i at udfase de fossilbiler der allerede kører på vejene. Det vil altså sige biler, der ligger øverst i energiklassen fra A til A+++. Prisen på dette lån er dog noget dyrere end lån elbiler, og lånet vil i sidste ende udfases helt, i takt med at den eksisterende bilpark bliver udtjent.

Antallet af solgte "grønne" biler (elbiler og plug-in hybrid) stiger langsomt i Danmark, og i 2019 stod elbiler for bare 2,4% af det samlede bilsalg imens hybrid dækkede 1,7%. Salget har dog fået en mærkbar stigning i de første fem måneder af 2020, hvor elbiler nu står for 4,1% af bilsalget, med lidt højere 4,5% til hybrid-kategorien.

Hvad synes du om Merkur Andelskasses beslutning? Er det en fornuftig tankegang? Eller tvinges udviklingen for hurtigt i denne grønne retning?

Smid en kommentar med din mening nedenunder.


Billede og kilde:

Merkur Andelskasse, Wallpaperflare

Vores partnere