Denne artikel er sponsoreret af Gofast.dk
Turen er kommet til vi skal kigge på et el-løbehjul, som efterhånden er blevet en fast bestanddel af trafikken i Danmark.
Siden januar 2019 har el-løbehjul været lovlige i trafikken. Hvad skal man være opmærksom på når man gerne vil ud at købe et, hvad er lovgivningen og kan det betale sig?
Der er efterhånden mange muligheder for at leje et løbehjul i bybilledet. Disse bliver ofte meget dyre i længden og kan kun parkeres forudbestemte zoner. Alternativet er at købe et løbehjul. Gofast har lavet en række løbehjul over årene, vi har her hos Tweak testet deres nyeste de kalder GX4. Løbehjulet koster 2.995,00 dkk på deres egen hjemmeside. Man skal være opmærksom på, hvis man overvejer at købe dette at, de sælger to forskellige varianter af dette løbehjul. Det ene kan køre 20 km/t og er lovligt på danske veje. Den anden variant kan køre 30 km/t og er derfor ikke lovlig på danske veje.
Ved køb af Gofast løbehjulet får man følgende: ét Løbehjul hvor styret kun delvist er monteret, 4 skruer med tilhørende unbraco nøgle, en oplader og en manual. Løbehjulet er delvis opladet ved åbning af kassen, og man kan derfor komme ud og prøve produktet så snart de fire skruer er monteret.
Løbehjulet kan foldes sammen og kan nemt bæres, hvis man skal have det med indenfor og sat til opladning. Når løbehjulet foldes bruger man den lille hasp på ringeklokken, der sidder til venstre for displayet på styrestangen, som lås på skærmen på baghjulet. Løbehjulet vejer dog 12 kg, så husk at løfte rigtigt. Ved Foldning og rejsning er der en låsemekanismen ved bunden af styrestangen, der sikre at løbehjulet ikke bare kollapser ved brug.
Løbehjulet er 43 cm på det bredeste stykke (Styret), 107 cm langt, fodstykket er ca. 45 cm langt og ca. 14 cm bredt. Løbehjulets højde på styret er 114 cm målt fra jorden, hvilket giver det en rigtig behagelig højde hvor man kan slappe af i armene og samtidigt kan stå oprejst med ret ryg. Dog skal det nævnes, hvis man har store fødder (Jeg bruger str. 46) er fodpladsen meget begrænset, og i forlængelse ikke særlig behagelig. Løbehjulet er udstyret med punkterfrie dæk, lavet af hård gummi. Modsat de traditionelle løbehjul, kan man ikke bremse ved at trykke på bagskærmen. El-løbehjulet er udstyret med en skivebremse, med tilhørende håndbremse. Dette er den eneste måde der kan bremses. Når man er ude køre skal man forvente at bremselængden er lidt længere end man tror.
Baghjulet er også det eneste oplagte sted man kan bruge en kædelås da forhjulet er solidt. Der er ikke meget plads at gøre med når låsen skal igennem hjulet, så man skal passe lidt på skivelåsen.
Løbehjulet er udstyret med både lys foran og bagved samt reflekser på siderne. Hvilket gør den lovlig i den danske trafik. Uden man selv skal ud og investere i lys. Lyset er ikke tændt som standard, dette gøres ved et enkelt kort tryk på power knappen for at tænde, og det samme for at slukke. Som en lille bonus har Gofast tilføjet bremselys. Når lyset er tændt gør det sig til kende med blinkende lys. Hvis man af uransagelig årsager ikke har lyset tændt og bruger bremsen, tænder baglygten i perioden der bremses.
Løbehjulet tændes med et kort tryk på den viste knap og har et meget simpelt display, der kun viser information man har brug for. Strøm, Lys og hastighed displayet indikere også med småt hvorvidt hastigheden er vist i km/t eller mph. For at slukke løbehjulet skal knappen blot holdes nede i et par sekunder, dette virker kun hvis løbehjulet er stillestående. Haspen på ringeklokken der kan ses til venstre på nedenstående billede sidder en anelse løst, hvilket resultere i alle ujævnheder i vejen får klokken til at ringe lavt.
Gofast reklamere med at løbehjulet kan køre op til 20km. Dette er selvfølgelig blevet testet, og må konkludere at løbehjulet kun kan køre mellem 15 og 17 km på en fuld ladning, afhængigt af bakker og vind. Der er blevet testet både i bybilledet og i forstæder med markant mindre trafik. Løbehjulet vil formentligt kunne køre 20km uden lyset tændt, men lys er påkrævet hele døgnet ifølge lovgivningen. Fra fladt batteri til fuld opladning tager ca. 4 timer, og koster 61 øre. (regnet med batteriets 36V og 7.68 Ah og en elpris på 2.25 kr pr. kWh)
Løbehjulet har svært ved stejle bakker, hvor man kan opleve et fald i hastighed og i sjældne tilfælde med meget stejle bakker må man stoppe op og stige af, da løbehjulet mister alt fart.
Hvis man ønsker at bruge løbehjulet til skole eller arbejde, kan dette derfor sagtens lade sig gøre. Specielt hvis dette er en relativ kort tur på et par kilometer. Ved korte ture er løbehjulet et ganske behageligt transportmiddel, men i takt med turene bliver længere bliver turen gradvist mere ubehagelig. I løbet af disse køreture er der, mange små vibrationer og ujævnheder i vejen der giver ømme fødder, da der ikke er noget affjedring i nogen grad. Jeg anbefaler at man holder sine ture på under 7km. Hvis man er ligeglad med ømme fødder, kan man sagtens køre 15-17km. Løbehjulet har en fartpilot der gør alle distancer meget behagelige. Den aktiveres blot ved at holde den ønskede fart og indikeres med et lille ’bip’. Den deaktiveres igen hvis man justerer farten eller bruger bremsen.
Ved brosten og andet ujævnt underlag, er det anbefalet at sætte hastigheden ned under 10km/t. Personligt vil jeg anbefale at undgå grusvej, da det kan sætte sig i skivebremsen eller i kuglelejer.
Selvom det ikke er lovpligtigt, er det anbefalet at anskaffe sig en cykelhjelm. El-løbehjul står ikke lige så stabilt på vejen som en cykel, men køre med samme hastighed.
Hvis man vælger at købe et el-løbehjul, kan man med fordel kontakte sin forsikring. Mange af de almene indbo forsikringer dækker ikke tyveri og uheld på el-løbehjul, ligesom de dækker cykler. Eksempelvis dækker TopDanmark kun motoriserede køretøjer op til 15 km/t. Eftersom el-løbehjul kan køre 20 km/t, skal der tegnes en særskilt forsikring.
Lovgivning
Selvom om el-løbehjul er blevet lovlige herhjemme er der to ting at bide mærke i, el-løbehjul lige nu kun under en midlertidig forsøgsordning. Det vil sige at den nuværende lovgivning vil ændre sig, og det er ikke sikkert at de bliver ved med at være lovlige.
At løbehjulene kun er på forsøgsordning, gør også at det for mange har været svært at gennemskue, hvad man må og ikke må. Samt hvilke konsekvenser det har, hvis man ikke bevæger sig lovligt på sit løbehjul.
Mange af de regler der gælder for cykler gælder også for løbehjul, og ligesom på cykel udløser det en bøde hvis man kører ulovligt i trafikken. Det skal dog nævnes at der er flere færdselslove end dem der overlapper med en cykel. Herunder kan man se hvilke bøder man kan risikere:
Bøde på 700kr udløses hvis der:
Bøde på 1000kr udløses hvis der:
Ud over disse bøder er der også nogle bestemmelser der skal overholdes for at man færdes lovligt. Et el-løbehjul må ikke kunne køre mere end 20km/t. Hvis løbehjulet kan måles til højere hastighed udløser det en bøde på minimum 700kr, da løbehjulet er i ulovlig stand.
Lyset på løbehjulet skal være tændt døgnet rundt, også når der er lyst. Herudover skal der være reflekser foran, bagpå og på siderne.
Når man køber sit løbehjul skal man være sikker på at det er CE-mærket. Det er en certificering der sikre at løbehjulet er i overensstemmelse med Europæisk lovgivning.
Maks størrelse af el-løbehjul må ikke overstige: 25kg, 2m langt, 70cm bredt.
Alt i alt er GoFast Gx4 et glimrende el-løbehjul. en sjov måde at transportere sig selv på og et godt alternativ til at blive svedig på cykel eller stå alt for tæt i den offentlige transport. Det er let at finde parkering, og man slipper for at sidde fast i myldretrafikken. Fartpiloten gør turen utroligt afslappende hvilket er en kæmpe fordel. Til de små ture på et par kilometer er det en fremragende måde at transportere sig selv på, selvom prisen kan virke intimiderende, er det bestemt det værd specielt med en ladning der koster ca 61 øre. i forhold til busbilletter eller benzinpriser er det hurtigt tjent hjem.
Fordele:
Ulemper:
Karakteren er givet med udgangspunkt i ovennævnte. Hvis løbehjulet havde bedre fodplads og med bedre komfort på de lange distancer karakteren også afspejle dette, men ville ikke kunne nå en topscore. Eftersom lovgivningen kun er midlertidig og fremtiden for disse løbehjul er usikker.