LEGO løfter sløret for Lamborghini Sián FKP 37

lamborghini-sian-fkp-37-lego-feature
Så kom dagen endelig, hvor LEGO kunne afsløre deres seneste tilføjelse til den populære supercar-serie, der hører til deres LEGO Technic Ultimate Series. Denne gang har LEGO rettet blikket mod det legendariske bilmærke, Lamborghini, og modellen er den sexede Sián FKP 37.


Dette er det tredje sæt i serien, der startede i 2018 med en flot model af Porsche 911 GT3 RS, efterfulgt i 2019 af den ultra-populære Bugatti Chiron.

lamborghini-sian-fkp-37-lego-1.jpg

Den nye Lamborghini-model vil bestå af ikke mindre end 3.696 brikker og vil blive sat til salg d. 1. juni på LEGO's egen webshop, og den er planlagt til at ramme den øvrige butikshandel et par måneder senere. Med sine 3.696 brikker vil Lamborghinien være det fjerdestørste sæt i Technic-serien.

lamborghini-sian-fkp-37-lego-3.jpg

Modellen kommer i en iøjnefaldende og hidsig lime-grøn farve, og naturligvis med de ikoniske saksedøre som vi også kender dem fra de klassiske Lamborghini-modeller. Derudover er der skruet helt op for charmen med de forgyldte fælge. 

lamborghini-sian-fkp-37-lego-2.jpgKort og godt, så er der tale om en virkelig sexet model, der ser ud til at være en ret så værdig efterfølger til den meget populære Bugatti Chiron. Prisen for vidunderet bliver 2.899 kroner, hvilket er på samme niveau som vi så det med Bugattien.

Skal du have denne skønhed hjem til din samling? Smid en kommentar nedenfor!

Du finder Lamborghinien på LEGO's hjemmeside lige her.

lamborghini-sian-fkp-37-lego-4.jpg

lamborghini-sian-fkp-37-lego-5.jpg

lamborghini-sian-fkp-37-lego-7.jpg

lamborghini-sian-fkp-37-lego-8.jpg

lamborghini-sian-fkp-37-lego-9.jpg


Vores partnere