High-end Nvidia Ampere 30% hurtigere end 2080 Ti

High-end Nvidia Ampere
Rygterne om Nvidias Ampere grafikkort fortsætter med at strømme frem, og det nyeste læk peger på at en high-end Ampere-GPU er 30% hurtigere end RTX 2080 Ti i 3DMark.

Ifølge et nyt rygte fra den efterhånden velkendte bruger "_rogame", er der dukket benchmarks op fra en ukendt Nvidia Ampere-baseret GPU.



Det ukendte grafikkort ses i benchmark-programmet 3DMark i Time Spy Graphics testen, hvor det performer omtrent 30% bedre end et standard RTX 2080 Ti Founders Edition.
Med henblik på scoren, kunne dette meget vel være Nvidias kommende RTX 3080 eller 3080 Ti.

Nvidia ampere 3dmark timespy graphics.png

I testen fremgår det også at GPU'en kører ved hele 1935 MHz imens memory clock ligger på 6000 Mhz.

_rogame hævder at testen er blevet kørt af en medarbejder ved Nvidia, men lækket skal dog stadig tages med et gran salt.


Læs også: Rygte: NVIDIA GeForce RTX 3090/3080Ti/3080 specs


Billeder og kilde: Guru3d