Nvidia klargører 7nm Ampere og 5nm next-gen Hopper

ampere nidia leak
I næste uge vil Nvidia endelig bekræfte sin Ampere arkitektur, og det ser ud til, at virksomheden har lagt en massiv bestillings-order hos TSMC til sin 7nm node teknologi. Ser man ud over Ampere mod næste generation af 5nm Hopper familien, kompenserer Nvidia produktions-belastningen hos TSMC ved at overdrage noget af arbejdet til Samsung.


Ifølge rapporter i The China Times og DigiTimes har Nvidia været en af TSMCs vigtigste kunder af 7nm-proces noden, som i samme omgang ser ud til at bekræfte, at Ampere GPU'er, inklusiv dem, der bruges i forbrugergrafikkort som RTX 3080, vil være baseret på denne fremstillingsproces. I betragtning af rivaliserende AMD har været på 7nm siden lanceringen af EPYC Rome i august sidste år, giver skiftet bestemt også mening.

Efter frigivelsen af Ampere er Nvidias næste arkitektur Hopper. Som man kunne forvente, vil dette være en yderligere reducering fra 7nm til 5nm. 

DigiTimes skriver, at ud over at reservere produktionspladser til TSMC’s 5nm produktionskapacitet i 2021, overleverer Nvidia noget af arbejdet til Samsung. Specifikt vil den koreanske gigant producere Ampere-grafikkort i low til mid segmentet - herunder 7nm EUV eller 8nm proces noder.

I sidste måned hørte vi rygter om, at Nvidia placerede ordrer hos TSMC til et mystisk 5nm-produkt, som sandsynligvis er baseret på Hopper.

Samsung afsluttede sin 5nm EUV udvikling sidste år og omtalte i sin earnings call i 1. kvartal, at produktionen af 5nm EUV processen vil begynde i andet kvartal af 2020. Nvidia er angiveligt i forhandlinger med virksomheden om, hvorvidt de også kan tage nogle af de nye 5nm-ordrer ind.

Nvidias administrerende direktør Jensen Huang vil være frontfigur under på Graphics Technology Conference den 14. maj, som kommer med en overskrift lydende på "get amped"

Det forventes, at Amperes forbrugergrafikkort ankommer i tredje kvartal, hvilket stemmer overens med rygter om Nvidia AIB-partnere som rydder lagrene for at gøre klar til RTX 3000 lanceringen i 3. kvartal.


Vores partnere