Radeon Image Sharpening & Anti-Lag: TEST

AMD RX 580 8GB fidelity fx image sharpening anti-lag vulcan dx12 dx11 dx9 front
AMD udgav for ikke alt for lang tid siden deres bud på nogle software baserede features, der skal få brugerne til at vælge grafikkort fra AMD. I denne gennemgang kigger vi på deres Radeon Image Sharpening (RIS) og Radeon Anti-Lag features.


I langt de fleste tilfælde, når man bygger en ny computer eller opgraderer en eksisterende, skal man finde ud af, om man vil bruge et grafikkort fra AMD eller Nvidia. Selvom det som regel er pengepungen der bestemmer i high-end segmentet, er mid-range markedet spækket med gode alternativer fra begge lejre, der alle bringer diverse features med sig.

AMD udgav for ikke alt for lang tid siden deres bud på nogle software baserede features, der skal få brugerne til at vælge grafikkort fra AMD. I denne gennemgang kigger vi på deres Radeon Image Sharpening (RIS) og Radeon Anti-Lag features.

Radeon Image Sharpening & Anti-Lag specifikationer

Til testen har AMD været så flinke at sende os et Radeon RX 580 8GB grafikkort, der stadigvæk er et ret habilt kort til 1080p gaming, og så koster det ikke en krig. Jeg kan finde kortet til ca. 1300,- DKK på nettet, hvilket er en ret god pris i forhold til ydelsen.

Se vores anmeldelse af et ASUS Radeon RX 580 8GB kort her: https://tweak.dk/Grafikkort/ASUS-RX580-Dual-OC-8GB.

Vores testsystem er det man nok vil kalde et aldrende mid-range system og består af:

  • Intel Core i5-4460
  • 16GB DDR3 ram
  • Radeon RX 580 8GB


Hvad er Radeon Image Sharpening & Anti-Lag?

Inden vi bevæger os ud i tests, skal vi lige have klarlagt hvad de enkelte features egentlig kan og gør.

Radeon Image Sharpening er kort forklaret efterbehandling af det renderede billede i et givent spil, så man kan få et skarpere billede, og derved teoretisk set bedre billedkvalitet. RIS er en algoritme (Contrast Adaptive Sharpening (CAS)), der efterbehandler billedet uden at denne efterbehandling skal implementeres i selve spillet. Det betyder altså, at selvom spilproducenten ikke har implementeret muligheden for at øge skarpheden i spillet, så kan RIS stadig efterbehandle billedet og øge skarpheden efterfølgende. Forøgelsen af skarpheden med RIS skulle efter AMD’s udsagn heller ikke have nogen mærkbar negativ indvirkning på ydeevnen. Det er også muligt at bruge RIS, hvis man spiller spil på en lavere opløsning end hvad ens skærm tillader, her skulle man f.eks. stadig kunne få tæt på 1440p billedkvalitet på en 1440p skærm, selvom man kører spillet i 1080p opløsning. Efterbehandlingen vil her skærpe billedet, så det ikke ser så forvasket ud, som det ellers nemt kan komme til, når man renderer et spil i en lavere opløsning end ens skærm.

Som den næste feature har AMD introduceret Radeon Anti-Lag, der skal kunne reducere input lag med op til 31%, når et spils framerate er begrænset af grafikkortet. På hverdagssprog betyder det, at hvis du spiller kompetitive spil med ca. 60-90 FPS, så kan Radeon Anti-Lag hjælpe dig, ved at sørge for, at du får vist de renderede frames tidligere end du ville uden Radeon Anti-Lag. I kompetitive spil er dette især vigtigt, da et enkelt misset frame kan betyde, at din modstander får en fordel, som denne kan drage nytte af.

Sådan aktiverer du Radeon Image Sharpening



Test af Radeon Image Sharpening & Anti-Lag

Som det første har jeg sat mig for at teste, om Radeon Image Sharpening rent faktisk fungerer som det skal. Til dette har jeg brugt Tom Clancy’s Ghost Recon Breakpoint, da det er et spil der virkelig tvinger testsystemet i knæ, og jeg derved kan teste om det rent faktisk giver noget rent visuelt, når man er begrænset af computerens kræfter. Jeg har taget screenshots af spillet med og uden Image Sharpening, som i det her tilfælde er bygget ind i spillet og kan aktiveres under ”Sharpening” hvor man vælger FidelityFX Sharpening. Herefter kan man indstille graden af skarphed, som skal tilføjes. I dette tilfælde har jeg sat den til maks (100), for at se hvor stor en forskel man kan komme til at se.

image sharpening AMD Tom Clancy's Ghost Recon Breakpoint FidelityFX gaming gratis spil software.jpg

Som man kan se på billedet, er der faktisk ret stor forskel på, hvor skarpe detaljerne er. Dækkene på motorcyklen er helt forvaskede uden Image Sharpening, hvorimod de stor meget skarpere med Image Sharpening tændt. Jeg synes måske endda det er lidt til den gode side, men det er noget man heldigvis kan rette til efter smag og behag.

AMD lover at denne skarphedsforøgelse sker uden mærkbar ydelsesforskel, så det har jeg også tænkt mig at teste. Jeg har her kørt spillets indbyggede benchmark test, med Sharpening tændt og slukket. Resultatet er, at der på papiret er en forskel. Gennemsnitligt ender vi på 58 FPS (22 minimum – 117 maksimum) uden Image Sharpening og 57 FPS (26 minimum – 115 maksimum) med Image Sharpening. Løbet er dog så tæt, at jeg vil anse forskellen som værende ikke eksisterende. Lige umiddelbart er der altså i vores test ingen mærkbar ydelsesforskel, hvilket er rart, når man kører et sådant spil på en maskine, der i forvejen er tvunget i knæ.

Den næste feature vi skal se på, er Radeon Anti-Lag. Det har med vores udstyr desværre ikke været muligt at teste denne feature ordentligt, men søgninger på Google og Youtube bekræfter, at Anti-Lag reducerer frametiden, så man får nyere frames hurtigere ved at slå denne feature til. Man skal dog ikke forvente for meget i spil, hvor man i forvejen hiver mange frames per sekund ud. AMD udtaler selv, at man ser den største forskel når man spiller med ca. 60-90 FPS. Hiver man 200-300 FPS ud af et spil som eksempelvis CS:GO, så er frametiden i forvejen så lav, at Radeon Anti-Lag ikke vil gøre nogen mærkbar forskel.

Den største ulempe ved Radeon Anti-Lag er, at det koster lidt FPS at køre med det.

Konklusion

AMD har med Radeon Image Sharpening og Radeon Anti-Lag skubbet nogle fede features ud på markedet, som bestemt er værd at overveje at gøre brug af, hvis man køber et AMD grafikkort. Radeon Anti-Lag er den feature jeg er mindst imponeret over, hvis overhovedet. Hvis man er typen der kan se forskel og drage fordel af de minimalt lavere frametider man får med Anti-Lag, så er man også typen der bør have et system der kan trække en vis mængde FPS i det spil man spiller. 

Til gengæld er jeg ret glad for Radeon Image Sharpening, der gør det muligt at gøre billedet i spil skarpere, uden at det har en mærkbar effekt på ydelsen. I vores test har der været en tydelig forskel at se. Det fede her er også, at spillet man spiller ikke behøver at have nogen form for Image Sharpening integreret, da man kan styre det igennem AMD’s driver software. Samme software styrer man også Anti-Lag igennem, som man kan slå til og fra separat for hvert spil.

Begge features tilføjer noget til AMD’s lineup af grafikkort, som giver brugere af de mere budget orienterede kort en bedre spiloplevelse.

Vores partnere