Rygte: NVIDIA GeForce RTX 3090/3080Ti/3080 specs

NVIDIA-RTX-3090-Feature-Image
Selvom rygter kan være roden til frustrationer, så er de en fast bestanddel af vores hverdag. Dette gælder især tiden op til mere markante afsløringer inden for hardwareverden, og i særdeleshed, når det omhandler nye processorer og grafikkort.

Dagens rygte omhandler det kommende NVIDIA GeForce RTX 3090/3080Ti/3080, som næsten på daglig basis figurerer i medierne. NVIDIA GeForce RTX 3090/3080Ti/3080 er endnu ikke nået frem til masseproduktion, men det har ikke stoppet lavinen af gætterier, leaks og andet snavs fra samme sæk.Det samme gør sig gældende, når tidspunkt for lancering kommer på banen.

Derudover har NVIDIA en tendens til at ændre specifikationerne i sidste øjeblik.

Navngivningen af de kommende NVIDIA GeForce RTX 3090/3080Ti/3080 grafikkort, mangler også officiel annoncering, så her har vi endnu et bevis på medierne nemt går i selvsving og navngiver noget på egen hånd.

Et godt eksempel på en sådan ændring i sidste øjeblik var GeForce GTX 880. Her gik rygterne forud med omtale af, at AIB'er havde emballage klar til dette nye grafikkort, men det officielt omdøbt til NVIDIA til GTX 980 kun to uger før lanceringen.

Hvad angår GeForce RTX 3090/3080Ti/3080, melder Kopite7kimi sig nu på banen med hans besyv på navngivningen af de nye RTX 3090/3080Ti/3080 grafikkort fra NVIDIA.

GeForce RTX 3090 og RTX 3080 rygte.JPG


Source: @KkatCorgi, @kopite7kimi


RTX 3090 eller 3080 Ti

Det nye rygte sætter igen navnet GeForce RTX 3090 i søgelyset i stedet for RTX 3080 Ti. Der er stadig ingen af/bekræftninger på, hvorfor NVIDIA potentielt kunne skifte navngivningen af sin hign-end model. Det giver bare ikke meget mening i betragtning af at x90-serier altid var en dual-GPU. I et tweet navngiver KatCorgi imidlertid ikke den Ampere baserede TITAN, men omtaler i stedet ”2nd Gen Titan”. Hvis dette produktnavn ikke bekræftes, er der ingen grund til at forvente, at RTX 3090 bliver navnet på næste high-end grafikkort fra Nvidia.


TITAN RTX Ampere

Rygterne har længe antyder, at den næste generations TITAN er udstyret med 5376 CUDA cores og 24 GB hukommelse. Ingen af de to tweets giver informationer om, hvorvidt TITAN er baseret på GDDR6 eller GDDR6X hukommelse. Det er værd at bemærke, at ingen hukommelsesproducent endnu har bekræftet, at en sådan variant af GDDR6 er gået i produktion. Dette var ikke tilfældet med GDDR6, der blev annonceret længe før Turing lanceringen fandt sted.


RTX 3080 10 GB hukommelse

Næste generation af GeForce 3080 er baseret på Ampere arkitekturen, og vil derfor have mere hukommelse med på menuen. Dette er forventeligt og er baseret mulighederne i den nye arkitekturopgraderingen. Både Maxwell og Pascal så en x2 hukommelsesopgradering. Med Turing besluttede NVIDIA kun at opgradere teknologien til GDDR6. For et high-end produkt i 2020 forventer vi mere end 8 GB hukommelse.

I henhold til de seneste rygter ville RTX 3080 dermed have 10 GB hukommelse. Vi formoder også, at grafikkortet kommer med en 320 bit hukommelsesbus. 

Vi afholder os fra at kommentere hukommelseshastigheden på nuværende tidspunkt. 

Der findes ingen oplysninger, der understøtter 21 Gbps rygtet, og 17 Gbps hukommelsen virker også som gætterier. Vi forventer dog, at næste generation af Ampere har mindst 18 Gbps hukommelseschips ombord.

Vi runder af med anbefaling af, at rygter tages med et vist forbehold.


Source & Image credit:

@KkatCorgi, @kopite7kimi


Vores partnere