Her er alt du skal vide om Sony WH-1000XM4

Her_er_Sony_WH-1000XM4_hovedtelefonerne
Efterfølgeren til Sonys anerkendte WH-1000XM3 hovedtelefoner er endelig her. Vi tager et kig på XM4, og ser på hvad de nye hovedtelefoner byder på.

Efter omtrent 2 år på markedet, er Sony WH-1000XM3 nået til vejs ende. Headsettet har i sin levetid høstet mange rosende ord for blandt andet dens sublime støjreducering. Sony forsøger nu at bygge videre på denne succes med efterfølgeren, WH-1000XM4, der byder på en række opgraderinger over forgængeren.

Lyden er eksempelvis blevet forbedret med Sonys egen DSEE Extreme lydforbedring, til gengæld er det dog et farvel til AptX og AptX HD.



Såfremt man installerer Sonys app på sin telefon, får man mulighed for at aktivere "360 Reality Audio", der skulle give en indlevende 3D lydoplevelse.
XM4 benytter sig af samme støjreducerings-chip som forgængeren, men chippen er dog blevet tweaket, hvilket skulle give bedre støjreducering.
Ydermere er de indbyggede mikrofoner også blevet forbedret, og Bluetooth er blevet opgraderet til version 5.0.

Noget som flere brugere har savnet ved XM3, var multipoint connection. Dette er dog ikke længere et problem med XM4, der nu understøtter flere forbundne devices på samme tid.

sony_wh_1000xm4 headset sort.jpg

Speak-to-chat featuren pauser automatisk musikken når hovedtelefonerne registrerer, at du begynder at tale.

Designmæssigt er der ikke sket meget nyt, men hovedbøjlen skulle dog være forbedret, hvilket sammen med 10% større ørepuder, skulle give bedre langvarig komfort.
Batteriet er ikke blevet forbedret, men ligger stadig på fornuftige 30 timer med støjreducering tændt, og 38 timer uden. Hovedtelefonerne kan desuden hurtigt fyldes op med 5 timers spilletid på blot 10 minutter.

WH-1000XM4-sølv.jpg

Adaptive Sound Control er en intelligent funktion, der opfatter, hvor du er, og hvad du laver. Den justerer indstillingerne for den omgivende lyd til en ideel lytteoplevelse.
Sidst men ikke mindst, har XM4 også fået en proximity-sensor, der pausen lyden når du tager dem af hovedet, og fortsætter afspilningen, når du tager dem på igen.

XM4 byder på en række fine, men ikke banebrydende opgraderinger over forgængeren. Sony har dog nævnt, at det også kun skal ses som en evolution.

Sony WH-1000XM4 lander i de danske butikker i midten af august, i farven sort eller sølv, til en vejledende pris på 2.799 kroner.




Billeder og kilder: Sony, Slashgear