MSI Immerse GH30 Gaming Headset

immerse_gh30_mikrofon
Hvis man er på jagt efter et headset, som ikke sprænger banken, så kan Immerse GH30 fra MSI måske være et kig værd. MSI sigter efter brug på flere enheder og en god pris. Vi tester af, om de når i mål med et godt headset.


Hvis vi starter med indholdet i pakken, så får vi naturligvis selve MSI Immerse GH30 Gaming headsettet. Sammen med gamer headsettet kommer der et 30 cm langt splitter-kabel til brug med PC, en aftagelig mikrofon og en transportpose i sort stof med et MSI drage-logo uden på. 

Selve Immerse GH30 headsettet fra MSI er lavet i overvejende sort plast med enkelte grå elementer, og et rødt MSI drage-logo på hver ørekop. Der er tale om brug af letvægtsmaterialer og hele headsettet vejer samlet set 222 gram. 

msi_immerse_gh30_indhold.jpg

Ørepuderne er sammen med puden på hovedbøjlen udstyret med sort kunstlæder. Ørepuderne på Immerse GH30 er aftagelige, hvis det skulle blive nødvendigt, men der følger ikke nogen ekstra med i pakken. 

Der er et 1,5 m langt kabel monteret på det nye gaming headsettet, som er med en vævet stofoverflade, som føles behageligt. Der er inline volume og mute kontrol på kablet, så der er let adgang til disse funktioner. Vi finder et standard firepolet 3,5 mm jack stik, hvilket betyder, at det kan bruges sammen med smartphones, tablet eller andre lignende enheder med understøttelse.

msi_immerse_gh30_splitter.jpg

Ønsker man at bruge mikrofon og lyd på PC, kan man benytte det inkluderede splitter-kabel for at dele mikrofon og lyd ud til hver sit stik. Man har ligeledes mulighed for at indstille størrelsen på hovedbøjlen en smule, men det er kun omkring to centimeter på hver side. 

For at lette transport og opbevaring i den medfølgende bærepose, kan headsettet foldes så det fylder mindst muligt.

fold_immerse_gh30_gaming_headset.jpg

Hardwaren i Immerse GH30 fra MSI er bestående af 40mm Neodymium drivers, som er angivet med et frekvensområde på 20 Hz ~ 20 kHz og en modstand på 32 ohm ± 15%. Mikrofonen er angivet til 100 Hz ~ 10 kHZ og 2.2k ohm. 

Mit umiddelbare indtryk af MSI Immerse GH30 gaming headsettet er, at det på overfladen virkede en anelse billigt. Byggekvaliteten og materialerne betyder, at det føles en anelse let og desværre ikke på god måde. Man skal dog også have i tankerne, at det er det prisbevidste segment MSI sigter,  så i sidste ende lander vi nok nogenlunde, som man kunne forvente til prisen. 

Med det sagt, så vil jeg indskyde, at holdbarheden virker til at være god, og på trods af den lette konstruktion og materialerne, havde jeg ikke på fornemmelsen af at stå med et skrøbeligt gaming-headset. 

msi_immerse_gh30_orekop.jpg

Desværre afspejledes min skepsis især i pasformen, som jeg ikke synes ramte helt godt til mit hoved. Ørepuderne lukker ikke specielt tæt om ørerne og man kan derfor stadig høre en del af den omkringliggende lyd. 

I det hele taget sad headsettet ikke specielt godt på hovedet og skubbede sig lidt rundt under brug, hvis jeg foreksempel bukkede mig ned efter noget jeg havde tabt, eller for at klappe en opmærksomhedssøgende hund under bordet. 

Til mine ører var ørekopperne heller ikke helt dybe nok, hvilket betød, at mine ører rørte ved indersiden, hvilket blev lidt irriterende under længere tids brug.


Lyden:

Jeg har under min test brugt Immerse GH30 til både almindeligt desktop brug, som musik og YouTube, og så selvfølgelig en solid omgang gaming som er det som MSI sigter efter. 

Baseret på mine indledende indtryk af byggekvalitet og materialer, gik jeg ikke ind til testen med særligt høje forventninger. Det betød dog også, at jeg blev positivt overrasket over lyden i Immerse GH30 headsettet.

Der var en rigtigt god separation mellem høj, mellem og lave toner, som alle gik klart igennem. De helt dybe toner kunne godt være en anelse mudrede, men det var primært noget jeg bemærkede ved høj volumen, når jeg lyttede grundigt efter, og ikke noget der sprang tydeligt igennem under foreksempel gaming.


Mikrofonen: 

Mikrofonen på GH30 høretelefonerne er aftagelig, hvis ikke man har brug for den. Den forbindes via et 3,5 mm stik, og når den først at monteret, er det ret begrænset, hvor meget man kan justere den. Den sidder i en ret kraftig mikrofonarm, som kan justeres lidt ind imod munden, men der er ingen mulighed for at dreje den væk. 

msi_immerse_gh30_mikrofon.jpg

Lyden på mikrofonen er også overraskende god, omend en anelse lav. Jeg skulle skrue helt op for lyden på mikrofonen, før den var på et fornuftigt niveau. Det betød også at der kom en del støj med i form af en baggrunds-summen. 

Desværre opfanger mikrofonenpå Immerse GH30 ret meget støj fra omgivelserne og isolerer altså ikke min stemme ret godt. Ting som mit tastatur og anden støj omkring mig, gik ret tydeligt igennem i mine tests. 

Overordnet set synes jeg, at lyden er ganske fornuftig uden at sætte nye standarder, men jeg kunne rigtigt godt have tænkt mig at se noget mere støjreduktion og stemmeisolering. 


Pris: 

MSI Immerse GH30 kan på nuværende tidspunkt findes online til en pris på lige under 400 kroner., hvilket placerer den i den øvre del af budget segmentet. Lyden i Immerse GH30 passer godt til dette segment, og det er her det står stærkest. Der er dog andre rigtigt gode headset i samme prisgruppe, som kan findes billigere, og som samlet set gør det en kende bedre. 

gaming_headset_pude_immerse_gh30.jpg

Sæt som foreksempel HyperX Cloud Stinger eller Corsair H35 er gode eksempler på headsets, som har utrolig god lyd til prisen og i min optik et mere lækkert finish. 


Konklusion:

MSI har sigtet efter den budgetvenlige ende af markedet med deres Immerse GH30 headset, og de når en del af vejen i mål. Lyden i sættet er helt klart den største styrke, hvilket jo i den grad må siges at være et plus for et headset. 

Der er god separation af høj, lav og mellemtonerne, og kun ved høj volumen begynder sættet at kæmpe en smule for at levere klar lyd. 

Desværre falder tingene lidt fra hinanden på byggekvalitet og finish, hvor jeg synes MSI halter efter andre og tilmed billigere alternativer på markedet. 

msi_logo_immerse_gh30.jpg

Immerse GH30 er lavet til at kunne bruges til foreksembel din telefon også, og med den aftagelige mikrofon ville det være nærliggende, men med det design som MSI har valgt udstråler det bare lidt for meget ung teenager til, at jeg ville bruge det uden for hjemmets fire vægge. 

Mikrofonen klarer sig gennemsnitligt, og vil uden tvivl være rigeligt til de flestes behov, men jeg ville gerne have set mere støjreduktion og stemmeisolering. 

Vi lander med en endelig karakter på 7 for et headset, som på lyden er rigtigt godt med, men dog fejler lidt i forhold til komfort og finish. 

immerse_gh30_gaming_headset.jpg

Der er andre alternativer på markedet, som tilmed er en anelse billigere, som jeg synes klare opgaven bedre og det ender MSI Immerse GH30 at lide under i en sammenligning. 


Godt: 
God lyd

Skidt: 
Byggekvalitet og komfort halter lidt

Vores partnere