Cooler Master snart klar med Raspberry Pi case

Cooler_Master_snart_klar_med_Raspberry_Pi_case
Cooler Master præsenterer deres Raspberry Pi 40 kabinet, der er skræddersyet til Pi 40, og byder på mange lækre features.

Hvad der startede som et Kickstarter-projekt er nu snart en realitet. Tidligere på året startede Cooler Master et crowdfunding-projekt på Kickstarter, hvor målet var at skabe et lækkert, men også praktisk kabinet til Raspberry Pi 4. Allerede en time efter projektet blev startet, var målet på €9000 nået, og i dag er der samlet set, blevet skudt lidt over €300,000 ind i projektet. Interessen har været massiv, og nu er Cooler Master snart klar til at sende det færdige produkt på markedet:

Kabinettet er formet i en skal af førsteklasses-aluminium, der yderligere er beskyttet af en holdbar bumper i TPU. Denne kombination sørger for, at din Pi 4 holdes kølig og sikret, selv under barske forhold.

Her ser vi lidt nærmere på hvad dette lille Raspberry Pi 40 kabinet til Pi 4, byder på.


Programmérbar strømknap

Kabinettet leveres med en tænd / sluk-knap, sådan du nemt kan tænde og slukke for systemet, uden at skulle fjerne strømkilden fra Raspberry Pi. Tænd / sluk-knappen kan desuden omprogrammeres til enhver anden handling, med en simpel ændring i kodningen.

Programmérbar strømknap Raspberry Pi 40 case.png


Kølig og stille - en kerne af aluminium

Aluminiumskernen i Pi Case 40 fungerer som en stor, passiv køleplade, der holder Raspberry Pi kold, uden behov for en støjende blæser. Dette giver mulighed for højere GPU- og CPU-frekvenser ud af kassen.

Kølig og stille - en kerne af aluminium - Raspberry Pi 40 case.png

Open source design

Pi Case 40 er designet til en lang række anvendelser. Designet er gratis at downloade, og du kan ændre og optimere til enhver form for specifik eller specialiseret implementering. Retro-kompatibilitet, forskelligt monteringsudstyr, nye farver og tilpasset topdesign, er bare nogle af mulighederne. Alt er muligt med Pi Case 40!

Open source design - Pi case 40.png

Porte med nem adgang

Alle porte er nemt tilgængelige takket være et gennemtænkt design. GPIO-portene er roteret 90 grader og er tilgængelige via. en lille klap i siden, i TPU-bumperen.
Ydermere gør en smal åbning i TPU-bumperen det muligt, at føre både skærm- og kamerakabler uden om kabinettet.

Porte med nem afgang - Pi Case 40.jpg

Såfremt man har købt en Cooler Master Pi 40 Case igennem Kickstarter, ser de første ordrer ud til at blive shippet i denne måned. Kabinettet får en officiel lancering senere på året.

Billeder og kilder: Cooler Master - Kickstarter

Vores partnere