MSI Infinite S: Gaming på første klasse

msi-gaming-setup-infinite-s
Hvis man ikke mod på at samle sin egen PC eller måske bare gerne vil hurtigt i gang med at spille, så har de store spillere på markedet som MSI heldigvis gode muligheder for netop det.


**Denne artikel er sponsoreret af MSI**

PC gaming er et voksende marked, og det er ikke noget at sige til, at flere gerne vil have del i glæderne ved PC gaming. Der er et bredt udvalg af spil, og så er det voksende marked for Esport også noget, der er spændende for mange. 

At bygge en gaming PC kan dog være som at samle et puslespil, hvor man skal udvælge de rigtige brikker, sørge for de alle sammen passer sammen og endeligt få dem samlet uden at ødelægge noget. Selv om der kan være en vis glæde i at kaste sig over sådan et projekter, som med gode online guides ikke behøver være svært, så er det måske stadig mere end mange har lyst at begive sig ud i. 

pc-gaming-build.jpg

Hvis man ikke har tid til at researche hvilken hardwaren, der passer sammen, eller føler man har den tekniske snilde til at samle det hele, så er den letteste løsning at vælge et allerede samlet system. På den måde sparer man nogen af bekymringerne i forhold til dele og kan helt springe over at skulle samle noget selv. 

Det er samtidigt også ubetinget den hurtigste måde at komme direkte i gang med at spille, da det hele leveres samlet og typisk også med Windows installeret så man kan kaste sig over sine spil. 

Msi_Logo.png

I samarbejde med MSI tager vi i dag et kig på, hvad der kunne være en samlet løsning fra deres Infinite serie af desktop gaming systemer sat sammen med en skærm fra deres Optix MAG serie af gaming skærme. 

Vi tager et kig på et sæt fra MSI bestående af deres Infinite S stationære gaming PC kombineret med en Optix MAG322CQR gaming skærm. Sættet kombinerer en PC i kompakt format med solid hardware og en computerskærm, der passer perfekt til moderne PC gaming. 


MSI Infinite S

Hvis vi skal starte med at tage et kig på, hvad man får hvis man køber ovenstående konfiguration, så kan vi starte med MSI Infinite S computeren. 

intel-9th-gen-i7.jpg

Infinite serien fra MSI har været en del af deres sortiment et godt stykke tid efterhånden, og Tweak.dk har tidligere taget et kig på netop denne serie. I dag ser vi dog på deres nyeste opgradering i Infinite serien udstyret med Intels 9. generations CPU'er. 


Der er flere forskellige konfigurationsmuligheder i MSI Infinite serien. Den model, vi kigger på her, indeholder følgende hardware: 


MSI Infinite S:

  • Processor: Intel 9th Gen i5-9400
  • RAM: 8GB DDR4
  • Lager: 120 GB M.2 SSD + 1 TB mekanisk harddisk
  • Grafikkort: MSI RTX 2060 Ventus XS

Computeren er samlet i producentens eget Infinite kabinet, som ikke fylder meget på bordet med en volumen på kun 10 liter. Infinite S er bygget op over deres Silent Storm køling, som er et to-kammeret layout, hvor processor og grafikkort har hver deres kammer for at optimere kølingen.

infinite-s8th-cooling.jpg

Den meget lille formfaktor betyder, at det ikke helt er standard komponenter i Infinite S, som man ellers ser i nogle  af producentens større Infinite systemer. På trods af det er der dog mulighed for tilpasning og opgraderinger, når man får behov for det. 

msi-infinite-s-ssd-plads.jpg

Det er let adgang til lagermulighederne på Infinite S fra MSI, hvor man kan udskifte de eksisterende diske eller tilføje ekstra. Der er plads til at opgradere med en 2,5” SSD. Placeringen er let at komme til, når man har åbnet kabinettet, og der er sørget for både strøm- og datakabel. 

rtx-2060-msi-infinite-s.jpg

Det er ligeledes relativt let komme til grafikkortet, som er monteret på den ene side. Her skal man dog være opmærksom på, at pladsen er begrænset, hvis man på et senere tidspunkt vil opgradere til et kraftigere grafikkort.

ram-infinite-s-gaming-desktop.jpg

Det system, vi har haft forbi redaktionen, er udstyret med 8 GB DDR4 RAM, og man har plads til at kunne opgradere med yderligere 8 GB. Opgraderingsprocessen er enkel, men man skal være opmærksom på, at det er SO-DIMM RAM (RAM, der normalt er henvendt til bærbare computere)

Der er gode tilslutningsmuligheder med seks USB porte på bagsiden af kabinettet, og på fronten er der yderligere en type A og en enkelt Type C USB port sammen med stik til lyd.

carry-1.jpg

Hvis man er typen, der indimellem skal have sin PC med til LAN events eller andet, så er Infinite S let at have med under armen eller i en taske. 

MSI Optix MAG322CQR

Alt den hardware er naturligvis ikke meget ved uden en computerskærm, og her kommer MSI Optix MAG322CQR gamerskærm ind i billedet.

Der er tale om en 31,5” PC-skærm med et 165 Hz VA panel, en opløsning på 2560x1440 og en annonceret responstid på 1 ms. Oven i det kommer AMD FreeSync Premium, som kan bruges med både AMD og Nvidia grafikkort.

Optix MAG322CQR_specs.png

MSI Optix MAG322CQR har en 1500R krumningsbue, som med et display i denne størrelse faktisk fungerer ret godt, når man sidder i normal afstand fra skærmen. 

Designet på Optix MAG322CQR skærmen fra MSI er produceret i sort plast med et look af sandblæst og børstet metal, men med enkelte blanke elementer på bagsiden. Hvis man er til bling-bling, så er MSI Mystic Light RGB en del af bagsiden af skærmen som et dekorativt element.

mystic-light-rgb-msi.jpg

Den store gaming skærm kommer med solide metalben, der sikrer, at den står godt fast på bordet, og der er mulighed for justering i højde og tilt. Optix MAG322CQR gamer-skærmen dækker 96% af DCI-P3 farvespektret og 124% af SRGB, så der er gode farvegengivelser for et VA panel.

MSI Optix MAG322CQR er en stor skærm med specifikationer, der vil gøre sig godt til moderne gaming. 

optix-mag-322cqr-msi-gaming-monitor.jpg

Som en del af specifikationerne til MSI Optix MAG322CQR finder man en DisplayPort tilslutning og to HDMI 2.0b sammen med en USB 2.0 hub, der giver mulighed for tilslutning af USB enheder bag på skærmen, hvor man også har muligheden for at tilslutte sit headset. 

Hvis man har en bærbar computer eller anden enhed, der understøtter video output via USB C tilslutning, så er det også en mulighed på MAG322CQR.


Kontrol og indstillinger af MAG322CQR skærmen sker via det lille joystick, man finder på bagsiden af skærmen i højre side. Hvis man har computerskærmen tilsluttet med USB hubben, så har man også mulighed for at bruge MSI Gaming OSD App, som giver mulighed for at konfigurere settings og profiler via Windows. Det gør processen meget lettere, og man kan hurtigt skifte mellem forskellige opsætninger eller "picture in picture" muligheder via et par klik igennem Windows. 

Vi har tidligere taget et kig på Optix MAG272CQR, som er den mindre 27” lillebror til MAG322CQR skærmen. I kan finde testen af MSI Optix MAG272CQR - 165 Hz Gaming skærm HER

En af de helt store fordele ved at købe et samlet system er, at man hurtigt er i gang med at game.

Udover anskaffelse af MSI Optix MAG322CQR og MSI Infinite S er det eneste du mangler en mus, tastatur og et headset, og så er du klar til hardcore gaming. I vores tilfælde tog det omkring 40 minutter, fra vi havde begge kasser stående på redaktionen, til vi havde sat systemet op og var klar i Windows til at installere spil. Windows 10 er allerede installeret, så den proces kan man også spare.

msi-gaming-setup-infinite-s.jpg

En kombination af et RTX 2060 grafikkort og en stor 31,5” computerskærm med 165 Hz og FreeSync har været med til at give os en lækker gaming oplevelse i den tid, vi har haft MSI's gaming-setup på besøg, og systemet havde ingen problemer med at klare de spil, vi kastede efter det. 

Visse computerspil vil naturligvis kunne være en lidt for stor mundfuld, hvis vi gerne ville udnytte de fulde 165 Hz, som Optix MAG272CQR skærmen giver mulighed for. Så her kan det være nødvendigt at tilpasse indstillingerne en anelse for at finde en god balance for ydelsen. 

MSI har i deres serie af gaming skærme gode muligheder for alternativer, hvis man foretrækker andre opløsninger eller størrelser. Optix MAG272CQR er en stor skærm, og det er ikke alle, der har plads på bordet eller i budgettet til dette skærmformat. 

Du kan finde en skærm, der passer til netop dit behov og finde  producentens udvalg af gaming skærme

I kan også læse vores guide til valg af den rigtige gamer skærm baseret på behov og hardware

Selv om vi elsker at samle vores egne systemer, så er det stadig svært ikke at kunne se fordelen i at få et nyt og færdigt system ind af døren, og på under en time, kunne være klar til gå i gang med at spille. 

Infinite-s-8th-easyaccessImg.jpg

De samlede systemer i MSI' Infinite serie af desktop systemer giver en god mulighed for hurtigt at være i gang og kommer samtidigt med gode muligheder for løbende opdateringer af de mest basale hardwarekomponenter. 

Med Infinite S systemet fra MSI, som vi har haft forbi på besøg, får man en meget lille formfaktor. Det betyder, at mulighederne for tilpasning er en anelse mere begrænsede.

Hvis man vil have lidt bredere muligheder for tilpasning og opgraderinger, så kan man tage et trin op i serien til Infinite A, der er en tand større. Her er det standard komponenter, som benyttes, og det giver flere muligheder. Hvis man vil helt til tops specifikationsmæssigt, så har MSI også deres Infinite X, der er udstyret med 10th Gen Intel processor og op til et Nvidia RTX 2080 Super grafikkort. 

front-panel-msi-gamig.jpg

Infinite S serien er tilgængelig i et udvalg af forskellige konfigurationer. Læs mere om serien hos MSI

Alternativt så spring direkte videre til Komplett.dk og se hvilke MSI Infinite systemer der er tilgængelige.

Vores partnere