Sådan kommer du godt i gang med streaming

Sådan_kommer_du_godt_igang_med_streaming
I denne guide ser vi nærmere på hvordan du kommer godt i gang med at streame dit favoritindhold, hvilke platforme der findes på markedet, samt hvilke krav det stiller til din internetforbindelse.

Det er lettere at komme i gang med at streame end du måske tror, og det er ikke kun for det unge folk. Med streaming bestemmer du selv hvad du vil se, og hvornår du vil se det. Dette er i kontrast til det gamle flow-TV, hvor alt går efter en sendeplan. Netop derfor er streaming blevet meget populært over de seneste år.

 

Hvad er streaming og hvad kan jeg streame?

Streaming er underholdning, når du vil. Når du streamer, henter du dine film, serier, TV-kanaler og musik fra en ekstern udbyder til dit tv, smartphone, PC eller tablet uden at lagre indholdet. Du henter indholdet fra internettet, samtidig med at du afspiller det - streaming foregår altså i realtid, og kræver en konstant internetforbindelse.

Direkte oversat fra engelsk, betyder ’streaming’, at du henter strømme af data.


Hvad kan man streame?

I dag kan du streame næsten alt lige fra film, tv-serier, dokumentarer, bøger, musik og radio – kort sagt alt hvad du næsten kan tænke på.

 

Hvordan ser udvalget ud?

Udvalget af streamingtjenester er stort og stadig voksende. Der findes betalte tjenester som Netflix, TV2 Play og HBO, men også en god portion gratis alternativer, såsom DRTV, Viafree og Filmstriben. Herunder kan du finde en liste over udvalgte betalte tjenester, samt gratis tjenester:

Betalt:

Netflix, Viaplay, TV2 Play, HBO, Amazon Prime TV, Dplay, Disney+, Apple TV+, Google Play.

Er du I tvivl om hvordan indholdet er på de forskellige tjenester? Heldigvis tilbydes der mange steder op til en 30 dages prøveperiode, sådan du har mulighed for at udforske den enkelte streamingtjeneste, inden du svinger kreditkortet.

Gratis:

DR TV, Viafree, Dplay (ikke fuld udgave), Filmstriben, FIlmcentralen. 

Her skal du dog være opmærksom på, at nogle af de gratis tjenester er finansieret af reklamer.

Et kig på DRTV anno 2020

 

Hvordan kommer jeg i gang med at streame?

Det er let at komme i gang, og det kræver blot at din enhed, hvad enten det er en smartphone eller TV, er koblet på nettet trådløst via. Wi-Fi, eller med kabel. Her ser vi på hvordan du kommer i gang med de forskellige enheder.


Smartphone/tablet

Eftersom de fleste ejer en smartphone og/eller en tablet, er det et oplagt sted at streame indhold på. Det kræver blot at du går ind på Google Play, hvis du har en Android-baseret enhed eller App Store, hvis du har en iPhone eller iPad. Herfra kan du downloade apps fra alle streamingstjeneste-udbyderne – så er du hurtigt i gang med at se en film eller serie.


Computer

Med en PC er det også let at komme i gang med at streame. Her fungerer alt i browseren, hvor du blot indtaster web-adressen på den tjeneste du gerne vil ind på. En computer er måske også det nemmeste og mest overskuelige redskab, når du vil oprette et abonnement på en streamingtjeneste.


Smart TV

Stort set alle nyere fjernsyn har Smart TV indbygget, hvilket gør dit Tv i stand til at koble sig på internettet, hvor du kan streame indhold fra de forskellige udbydere igennem apps. Såfremt en app ikke allerede er installeret på TV’et kan du gå ind på TV’ets app store og kigge rundt, ligesom på en smartphone.


Google Chromecast

En Chromecast er et billigt og oplagt valg til dig der ikke har et Smart TV, men ønsker at kunne streame indhold på dit TV. Her fungerer din smartphonen som en fjernbetjening og kontrolpanel for din Chromecast, hvor du blot åbner den streaming-app du gerne vil se indhold fra, og derfra ”caster” det til Chromecasten, som smider billedet op på TV’et.

Se vores guide til opsætning af Chromecast her: Sådan konfigureres din nye Chromecast: GUIDE


Apple TV

Apple TV er Apples svar på en smart lille TV-boks, hvor du i modsætning til en Chromecast, styrer boksen med en inkluderet fjernbetjening – du er altså fri for at bruge din smartphone. Apple TV byder på en bred række streamingtjenester, der downloades som apps via. det indbyggede App Store. Den nyeste version, Apple TV 4K, byder som navnet tyder, på 4K streaming - så længe dit TV også understøtter det.


Android-bokse og Nvidia Shield TV

Har man brug en en Tv-boks, og hælder måske mere til Android fremfor iOS, så er der også en række muligheder. Shield TV fra Nvidia, er muligvis den stærkeste og mest anerkendte Android TV-boks på markedet lige nu. Ligesom på Apple TV, hentes streamingtjenesterne ned som apps, dog via. Google Play Store. Shield TV er for personen der ønsker en fleksibel løsning med mange muligheder - ydermere kan den også fungere som en medieserver. 

Nvidia Shield TV, kan ligesom Apple TV 4K, også streame indhold i 4K. Nvidia Shield TV findes i en stor udgave, Shield TV Pro, og en mindre udgave, som Shield TV Stick.

Nvidia Shield TV og Apple TV 4K er i den lidt dyrere ende blandt TV-bokse, men der findes også andre billige alternativer. Tag eksempelvis et kig på Xiaomi Mi Box S og Amazon Fire TV Stick 4K.

 

Hvilken internethastighed har jeg brug for til streaming?

Til streaming af udsendelser i lav kvalitet på dit TV, anbefaler vi minimum 5 Mbit/s, men gerne højere. Streamer du i HD (High Definition) er det en god idé med minimum 10 Mbit/s, hvis det skal køre flydende. Såfremt du har et 4K TV, kræver streamingen 4 gange så meget båndbredde, sammenlignet HD, dette vil altså svare til 40 Mbit/s.
Hvis i bor flere under samme tag, der streamer eller gamer samtidigt, løber båndbredden hurtigt op. Derfor er det en god idé at vælge en højere hastighed, såfremt det er muligt hos udbyderen. Generelt set er det altid godt at vælge en lidt hurtigere internetforbindelse, end man måske har brug for – specielt hvis man er mange i samme husstand.

Udviklingen går stærkt og minimumskravene fortsætter med at stige i takt med den teknologiske udvikling fortsætter med hast.
Derfor kan behov for højere hastighed (Mbit/s)  hurtigt løbe op, derfor er en det en god idé med en hurtig båndbredde, så længe din router kan følge med.

Læs også vores guide til de Bedste trådløse routere 2020.

Såfremt du oplever dårlig dækning, eller måske ”døde zoner” i dit hjem, kan det være en idé at kigge nærmere på noget mesh Wi-Fi. 

Router vs. Mesh netværk: Fordele og ulemper