Bedste trådløse routere 2020

rapture rog asus ax 11000
I stakken over guides på Tweak.dk, er vi kommet til trådløse routere anno 2020. Nutidens marked med øget frekvens af tid vi spenderer på at surfe, streame, game med videre, stilles der markant højere krav til vores netværksudstyr. Dette i sammenhold med, at antallet af tilkoblede enheder i husstanden eskalerer voldsomt. Derfor får den trådløse router en vigtig rolle, som en af hjemmets vigtigste teknologier i dit hjem. Derfor skal du sørge for at vælge den rigtige router.


I denne Bedste trådløse routers 2020, sætter vi blandt andet fokus på, hvad du skal vide for at optimere dit netværk sammen med de bedste trådløse routere til alle budgetter.


Find den rigtige router

Med en stigning af antallet af tilsluttede enheder i vores husstande fra, smarte tv'er, smartphones, køleskabe, termostater, pærer og andre mobile enheder, der fylder i vores liv, er det vigtigere end nogensinde at udstyre dit hjem eller virksomhed med en trådløs router, der kan håndtere den øgede efterspørgsel efter Wi-Fi-forbindelse. Når du vælger en ny router, skal du nøje overveje størrelsen på dit dækningsområde og antallet af klienter der skal kobles på samt de typer enheder, der vil oprette forbindelse til routeren. 

smart-home-house-technologi-sikkerhed.jpg

Ikke alle har brug for den form for performance, du får med de nyeste, dyreste og bedste routere på markedet, og der er ingen grund til at betale for funktioner, som du sandsynligvis aldrig vil bruge. Men hvis du har flere familiemedlemmer, der kæmper om båndbredde til at streame Netflix videoer og spille Apex Legends online, kan en ny router gøre en verden til forskel og hjælpe til med at bevare husfreden. Vi guider dig gennem processen om at vælge en router, der håndterer dine nuværende og fremtidige trådløse netværksbehov, og topper router guiden af med at anbefale en række produkter for at komme i gang.

Læste du også:


Radiobånd

Routere tilbyder mindst to radiobånd, et 2,4 GHz bånd og et 5GHz bånd. 2,4 GHz båndet fungerer via en lavere frekvens end 5GHz båndet og tilbyder bedre rækkevidde, fordi 2,4 GHz båndet formår at trænge igennem vægge og andre strukturer. Dog tilbyder 2,4 GHz ikke samme båndbredde som 5GHz og dermed hurtigere hastigheder. 

Derudover skal Wi-Fi båndet på 2,4 GHz konkurrere med andre enheder i hjemmet, der bruger den samme frekvens, såsom mikrobølgeovne, Bluetooth enheder og trådløse telefoner. Når det er sagt, er 2,4 GHz båndet passende til opgaver som websurfing og oprette forbindelse til sociale medie som Facebook og Twitter. Hvis en eller flere af dine enheder vil streame video fra en tjeneste som Netflix, eller tilslutte til en online gamingtjeneste som Xbox Live, tilbyder det mindre overfyldte 5GHz bånd betydeligt mere throughput med minimal signalinterferens sammenlignet med 2,4 GHz båndet. 

speed_test_tweak_dk.jpg

De fleste dual-band routere giver dig også mulighed for at tildele et bånd til specifikke applikationer og klienter og derved lette belastningen på begge bånd. 

Hvis dit netværk ofte er på overarbejde med mange enheder, der kæmper om båndbredde, er en tri-band router vejen frem. Tri-band router inddrager tre radioer - en, der fungerer ved 2,4 GHz og to, der fungerer ved 5 GHz, til load balancing. For eksempel kan du dedikere et af 5GHz båndene til at håndtere opgaver som videostreaming og torrent-downloading og reservere det andet 5GHz bånd til online gaming, hvilket lader 2.4GHz båndet stå klar til varetagelse af applikationer, der ikke kræver masser af båndbredde.


Trådløse protokoller

Trådløs Ethernet-netværk bruger 802.11 protokoller til at sende og modtage data. Den mest anvendte Wi-Fi protokol, 802.11ac, giver mulighed for maksimale (teoretiske) datahastigheder på op til 5.400 Mbps og fungerer på både 2.4GHz og 5GHz båndene. 802.11 protokollen bruger MIMO-teknologi (Multiple Input Multiple Output), der bruger flere antenner til at sende og modtage op otte spatial streams, hvilket resulterer i forbedret performance på netværket. Spatial streams observeres primært i trådløs kommunikation, hvor der bruges multiple-input-multiple-output (MIMO). Når trådløse signaler transmitteres eller modtages samtidigt i et MIMO-miljø, multipliceres signalerne, der transmitteres af de forskellige antenner, ved at bruge forskellige kanaler inden for den samme spektralkanal. Disse kanaler omtales rent teknisk som “Spatial streams”

802.11 protokollen understøtter også beamforming, en teknologi, der sender Wi-Fi-signaler direkte til en klient i stedet for at udsende signalet i alle retninger samt automatisk båndstyring, der lader routeren vælge det mest effektive radiobånd baseret på netværkstrafik, båndtilgængelighed og rækkevidde.

802.11ac protokollen tilbyder også downstream Multi-User MIMO (MU-MIMO) teknologi, som er designet til at give båndbredde til flere enheder samtidigt i stedet for i rækkefølge. Det betyder, at op til fire klienter kan have deres egne datastrømme i stedet for at vente på deres tur til at modtage data fra routeren. For at MU-MIMO teknologien skal give værdi, skal routeren og klientenhederne indeholde MU-MIMO Wi-Fi-kredsløb. MU-MIMO routere er tilgængelige på markedet, men klientenheder har hidtil være sløve til at adoptere teknologien og er stadig relativt sjældne, hvilket undrer os meget.

Du vil typisk opleve 802.11ac routere med etiketter som AC1200, AC1750, AC3200 og så videre. Dette betegner routerens teoretiske maksimale hastighed. For eksempel betragtes en router, der kan opnå en maksimal hastighed på 450Mbps på 2,4 GHz-båndet og 1.300Mbps på 5GHz båndet, vil henvise til en AC1750 router. En tri-bånd AC3200 router tilbyder 600 Mbps over 2,4 GHz båndet og 1.300 Mbps over hvert af de to 5GHz bånd. En AC5400 router er i stand til nå hastigheder på op til 1 Gbps på 2,4 GHz båndet og 2,1 Gbps på hver af de to 5 GHz bånd. Det er vigtigt at notere, at routere sjældent, hvis nogensinde, når disse "maksimale hastigheder" i applikationer i den virkelige verden, men er du indstillet på at gå all-in, skal du overveje en af disse højhastigheds routerne. Vær dog forberedt på tegnebogen vil styrtbløde under indkøb. 

Den nyeste Wi-Fi-protokol, 802.11ax, også kendt som Wi-Fi 6 eller High Efficiency (HE) Wireless, er en overbygning af 802.11ac teknologien, der øger throughput hastighederne (op til 4,8 Gbps), mindre netværksbelastning, større klient kapacitet og performance med bedre rækkevidde takket være flere nye og forbedrede trådløse teknologier, herunder Orthogonal Frequency-Division Multiple Access (OFDMA) og Target Wake Time (TWT). OFDMA forbedrer den samlede throughput ved at opdele Wi-Fi-kanalerne i sub-kanaler, hvilket giver op til 30 brugere mulighed for at dele en kanal på samme tid. Target Wake Time (TWT) er designet til at reducere strømforbruget ved at tillade enheder at bestemme, hvornår og hvor ofte de vil ”vågne op” for at begynde at sende og modtage data. TWT teknologien forventes at forlænge batteriets levetid på mobile enheder som smarttelefoner og tablets, såvel som batteridrevne smart home-enheder som sikkerhedskameraer og videodørklokker.

Derudover drager 802.11ax fordel af tidligere ubrugte radiofrekvenser for at give hurtigere 2,4 GHz ydelse, og 802.11ax bruger optimeret uplink og downlink båndbreddeadministration til at give forbedret QoS (Service of Quality). 802.11ax tilbyder også uplink og downlink MU-MIMO streaming (802.11ac understøtter kun downlink MU-MIMO). Selvom der er en håndfuld 802.11ax routere på markedet allerede, forventes tilsvarende klientenheder ikke at komme på markedet før senere i 2020. Som med 802.11ac protokollen, er 802.11ax bagudkompatibel og fungerer med enheder, der bruger 802.11a / b / g / n / ac Wi-Fi radioer.

Læs også: Wi-Fi 6 netværk: Alt du skal vide

Læs også: De bedste Wi-Fi mesh netværk 2019


Funktioner

Trådløse routere leveres med en række funktioner, og som det er tilfældet med næsten alt, jo flere funktioner du får, desto mere kan du forvente at betale for produktet. For ikke at låse dig fast med for få udvidelse, så anbefaler vi du kigger efter en router med mindst fire 10/100/1000 (gigabit) Ethernet-porte, som giver dig mulighed for at oprette forbindelse til kablede enheder som stationære pc'er, NAS drev til netværksforbundet lager og smarte hubs med videre. 

Hvis du har brug for hurtigere throughput til store filoverførsler, skal du kigge i retning af en router, der understøtter link aggregation. Kort sagt inddrager link aggregation to gigabit Ethernet LAN porte til at give øget throughput (op til 2 Gbps). Det åbner også for muligheden for fejlsikring, hvis en LAN forbindelse går ned og kan bruges til at optimere balancen i din netværkstrafik.

At have en USB-port på routeren, gør det nemt at tilslutte en printer eller et USB-drev og dele det på tværs af netværket, men med to porte kan du gøre begge dele. Prøv desuden at vælge en router, der tilbyder flytbare antenner. Nogle routerfabrikanter tilbyder erstatningsantenner med bedre dækning, der hjælper med at øge ydeevnen på netværket. Sørg for, at din router understøtter de antenner, du eventuel tilkøber fra tredjepartsproducenter. Som et resultatet af forkert indkøbte antenner, kan resulterer i dårligt signal, og det kan vi ikke lide.

Hvis du vil administrere, hvordan dit Wi-Fi-netværk bruges, skal du sørge for, at din næste router har forældrekontrol, QoS-indstillinger (Quality of Service) og en gæste-netværksfunktion. Forældrekontrol giver dig mulighed for at begrænse netværksadgang for bestemte brugere til bestemte tidspunkter og dage og er ideel til forældre, der ønsker at holde øje med deres barns onlineforbrug og sociale netværksaktiviteter. Nogle routere tilbyder helt grundlæggende forældrekontrol såsom adgangsplanlægning og indstillinger for blokering af websteder, mens andre giver mere udvidet indstillingsmuligheder, der giver dig muligheden for at sætte en bestemt del af netværkstrakken på pause, og vælge aldersrelaterede forud indstillinger, der automatisk blokerer adgangen til sociale medier og hjemmesider, der indeholder ting som indhold for voksne, spil, shopping, blogs, spil med mere.

Et gæstenetværk giver dig mulighed for at tilbyde en dedikeret Wi-Fi-forbindelse til gæster uden at efterlade hele dit netværk sårbart. Kort sagt laver du et separat netværk til gæster med en SSID (Service Set Identifier) og adgangskode, der adskiller sig fra dine vigtigste netværksoplysninger. Dette giver dine gæster forbindelse til Internettet, men giver dem ikke adgang til dine filer, printere og andre tilsluttede enheder. Et gæstenetværk kan varmt anbefales, og er typisk nem at konfigurere via router-administrationen.


Med QoS kan du bestemme, hvilke applikationer og klienter der får netværksprioritet. Hvis en enhed for eksempel Streamer Netflix, og en anden enhed henter filer eller afvikler et udskriftsjob, kan du prioritere streamingenheden over udskriftsjob, for at minimere lag på netværket. Det samme gælder for online spil; at tildele en høj QoS-prioritet til en spilkonsol, vil hjælpe med at eliminere forsinkelse p ånetværket og forbedre spiloplevelsen markant.

Næsten alle routere tilbyder flere former for sikkerhed. En router med Wi-Fi Protected Setup (WPS) giver dig mulighed for at tilføje kompatible enheder med et tryk på en knap. Tryk af WPS-knappen på routeren, og tryk derefter på WPS-knappen på klientenheden for at tilføje den til dit netværk. For en mere sikker forbindelse kan du bruge Wi-Fi Protected Access (WPA eller WPA2), som kræver indtastning af en netværksadgangskode til hver enhed. Routere med WPA-Enterprise-sikkerhed tilbyder et højere sikkerhedsniveau end WPA / WPA2, men kræver en RADIUS-server (Remote Authentication Dial-In Service Service) for at godkende klienten.

Teknologien, der i øjeblikket bruges til at tildele IP-adresser, kendt som Internet Protocol version 4 (IPv4), vil efterhånden blive erstattet af IPv6. IPv4 er et 32-bit adresseringsområde, der inden længe vil nå sit maksimum for IP-adresser på grund af antallet af enheder, der opretter forbindelse til internettet. IPv6 er et 128-bit adresseområde, der vil tilbyde et (næsten) uendeligt antal IP-adresser. De fleste nuværende routere har indbygget support til IPv6-adressering, men det er en god idé at tjekke dette, hvis du vil være forberedt til overgangen, når IPv4 endelig rammer muren.


Pris

Som alt andet er router priser baseret på performance og funktioner/features. En entry-level AC1750 802.11ac router koster typisk mellem 450 til 700 kroner, men hvis du derimod vil have en AC2400-router med MU-MIMO-streamingfunktioner, vil prisen hurtig eskalerer fra 800 kroner og op til et par tusind.

En tri-band AC5400-gaming router med alle bells and whistles, kan nemt rende i 3-4000 kroner, mens de nyeste 802.11ax-routere starter fra 15-1700 kroner, og kan ramme over 5000 kroner afhængigt af datahastigheder og funktioner.


Sådan udvider du det trådløse signal

Hvis du bor i et stort eller flere etagers hjem, har du helt sikkert oplevet "døde områder" Dette er områder i dit hjem, hvor din router ikke kan nå ud med et trådløst signal. En nem måde at løse dette uden at føre ledningen rundt i huset, er med Wi-Fi Extenders/Wi-Fi forstærkere, der trækker din routers Wi-Fi signal, forstærker det og genudsender det på netværket. De findes i forskellige udgaver og plug-in-variationer og er relativt lette at installere uden teknisk knowhow. 

De har dog visse begrænsninger. Det genudsendte signal er typisk halvdelen af styrken af det, du får fra din hovedrouter, og de fleste af disse enheder skaber et separat netværk, der gør roaming i dit hjem frustrerende og ofte problemfyldt. Imidlertid har nogle routerproducenter nu extensions på menukortet, der kan dele det samme netværks-SSID og adgangskode som din eksisterende hovedrouter. Der er dog et catch: Routeren skal normalt laves af den samme producent som extenderen og skal understøtte seamless roaming.


Wi-Fi Mesh systemer

Hvis Wi-Fi Extenders/Wi-Fi forstærkere ikke udfører opgaven til UG med kryds og slange, kan du overveje at revidere dit netværk med et Wi-Fi-mesh-system. Denne teknologi tilbyder en nem måde at eliminere døde områder i dit hjem uden trådløs dækning, og uden behov for yderligere ledningsførelse, Wi-Fi Extenders/Wi-Fi forstærkere eller sågar Access points. Et Mesh netværk bruger noder eller satellitter til at udvide dit Wi-Fi-signal over et større område, end de fleste routere er i stand til at tilbyde. 

Systemer som Google Wifi og Linksys Velop anvender mesh-teknologi, hvor satellitterne kommunikerer med hinanden for at give dækning i hele dit hjem, mens andre, som AC3000 Tri-Band Wi-Fi Systemer, bruger et dedikeret Wi-Fi bånd til kommunikation med sin satellit. Afhængig af antallet af noder i det mesh system, du vælger, kan du skabe en konstant internetforbindelse på helt op til 4.000 til 6.000 kvadratmeter.

Satellitter i et Wi-Fi mesh system er alle en del af det samme netværk og åbner for problemfri forbindelse, når du førdes rundt i huset, og de kræver normalt ingen konfiguration eller styring ud over et par tryk via en gratis tilknyttet mobilapp. En række af løsningerne i denne kategori understøtter avancerede funktioner som gæstenetværk, enhedsprioritering, forældrekontrol og MU-MIMO, men fordi Wi-Fi mesh systemer er designet til at være simple, vil du i de fleste tilfælde ikke være i stand til for at få adgang til den samme type dybere settings, som vi kan via en almindelig routere.

Læs også: Mesh Wi-Fi system: Tips og tricks

Læs også: Sådan sikres din Wi-Fi-router

Vi er nu kommet gennem al den tekniske snik snak, og herunder omtaler vi vores bud på de bedste trådløse routers i 2020


Asus RT-AX88U 

asus rt ax88u.JPG

Lækker Wi-Fi 6 router spækket med features og konfigureringsmuligheder for den nysgerrige. 

Godt:

+ Solid performance

+ Nem installation

+ Bruger nyeste 802.11ax teknologi

+ Otte LAN porte. 

+ Konfigurerbar QoS indstillinger

+ Indbygget Malware beskyttelse

Knap så godt:

- Koster en del


D-Link AC1200 Wi-Fi Router (DIR-842)DIR-842 Wireless AC1200.JPG
D-Link DIR-842 er en dual-band router, der leverer god throughput, har fire kablede LAN-porte, masser af administrationsindstillinger og er nem at installere.

Godt:

+ Prisen

+ God throughput

+ Dual-band Wi-Fi

+ Mange konfigureringsmuligheder

Knap så godt:

- Ingen mulighed for at afmontere antenner

- Mangel på USB porte


TP-Link Deco M9

TP-Link_Deco_M9_Plus_mesh_wifi_system_Tweak_dk_37.jpg

Her får vi brug for alle de positive ord. TP-Link Deco M9 er uden sammenligning at finde blandt de bedste routere på markedet til det smarte hjem. Prisen er høj, men retur får du alt hvad hjertet kan begære, som indbygget forældrekontrol og antivirus, Tri-band, Indbygget smarthub, indbygget antivirus, QoS, forældrekontrol med videre.

Godt:

+ Super dækning af store arealer med udvidelse af noder

+ SUPER nem opsætning

+ Bunker af funktioner

Knap så godt:

- Pris


TP-Link Archer A7

Archer A7 AC 1750.JPG 

TP-Link Archer A7 er blandt de bedste budget Wi-Fi-router på markedet, og leverer god 802.11ac performance og et overraskende antal funktioner til den lave pris. Archer A7 tilbyder fire Gigabit LAN-porte og en USB 2.0-port til tilslutning af enheder.

Ud over solid ydeevne og, er et af de absolut bedste salgspunkter, en meget let installationsproces og nyttig forældrekontrol. Den medfølgende app, giver dig mulighed for at overvåge og kontrollere netværksbrug overalt. Virkelig en fantastisk budget router.

Godt:

+ MEGET for pengene

+ tilfredsstillende performance

+ Dual-Band router

+ Installationsproces er nem og ligetil

Knap så godt:

- Begrænset på rækkevidde

- Kunne godt savne flere indstillingsmuligheder


Asus ROG Rapture GT-AX11000asus ROG Rapture GT-AX11000 triband.JPGMed integration af Wi-Fi 6, er Asus ROG Rapture GT-AX11000 blandt de absolut hurtigste routere på markedet. Asus ROG Rapture GT-AX11000 vil være enhver gamers drøm, hvor producenten uden tvivl har haft fokus på rækkevide over længere afstanden samt imponerende throughput. 

Selvom vil afspejles på prisen, har GT-AX11000 otte drejelige antenner og massiv 10,8 Gbps maksimal throughput. Vi nævner vi flæng; fire downstream Gigabit LAN-porte, en enkelt 2.5G Base T Ethernet-forbindelse og to USB 3.0-porte. 

Godt:

+ Wi-Fi 6 (802.11AX) router

+ Performance over store afstande

+ Imponerende mange tilpasningsmuligheder for nørden

+ 2x USB 3.0

Knap så godt:

- PRIS, for nogen

- Fylder meget


Synology RT2600ac

RT2600ac.JPG

Fra en lidt uventet kant, kommer vi ikke udenom Synology RT2600ac, som ud over at agere router, varetager opgaven som NAS. Da Synology RT2600ac kan ud over router funktionen, fungere som en netværksharddisk, hvorpå du kan lagre filer på et online netværk. Denne model leveres ligeledes med tredjeparts-software som VPN og DNLA-medieserver, og understøtter Apple Time Machine til Mac-backup.

Godt:

+ Gennemtænkt web interface

+ Netværksdisk som en del af pakken

Knap så godt:

- Prisen sammenlignet med andre AC 2600 routere

- Ikke den hurtigste 802.11ac router på markedet


Vores partnere