Huawei Kunpeng desktop CPU testet

Huawei-7nm-Kunpeng-920
Huawei er på vej ind på markedet for desktop PC CPUer med deres 7nm Kunpeng CPU. Selv om ydelsen er bagefter endnu, viser det kinesernes vilje til at frigøre sig fra vestlig teknologi.


En af udløberne af den tilspidsede handelskrig mellem USA og Kina er, at kinesiske virksomheder har sat skub i udviklingen af deres egne erstatninger for amerikanske produkter, som de i nogen tilfælde har begrænset adgang til. 

Det var et udvikling som mange eksperter forudsagde, da Trump administrationen skruede op for sanktionerne. 

En af de virksomheder er Huawei, der er begyndt at udvikle deres egne chips. De har været i gang med det et stykke tid til deres smartphones, men de er også på vej ind på markedet for desktop CPUer. 


En kinesisk YouTube kanal har for nylig testet Huaweis 7nm Kunpeng 920 ARM v8 CPU. Det er en CPU er sigter efter det konesiske OEM marked for PC Desktops. I videoen kan man se, at Huaweis Kunpeng CPU ikke er uden sine udfordringer. Meget af det udspringer af manglende software understøttelse. 

Den kinesiske PC, som Kunpeng 920 CPUen testes sammen med, var under testen udstyret med et AMD Radeon RX550 grafikkort, 16GB DDR4 RAM og en 256GB SATA SSD. 

Selv om PCen burde kunne køre Windows, så kom test PCen med et kinesisk produceret 64 bits styresystem baseret på Linux. 

Huawei-7nm-Kunpeng-920-Processor_Performance-Benchmarks-Test_5-1480x621.png

I videoen fortælles der om en del begrænsninger i denne løsning, da der er et meget begrænset udvalg af programmer og apps der virker med styresystemet. Mainstream programmer som Adobe Suite er der for eksempel ingen mulighed for at afvikle på maskinen. 

Huawei-7nm-Kunpeng-920-software.png

Ydelsen på systemet blev også testet, og her var der ikke imponerende resultater at se. En Blender test endte med et resultat en god del bag andre sammenlignelige mainstream CPUer, mens maskinen heller ikke kunne klare lokal afspilning af en 4K video, uden at den skulle hakke sig igennem afspilningen. Det er formodentligt endnu et problem, der bunder i ringe software understøttelse og encoding ydelse. 

Konklusionen i videoen er, at det Kunpeng baserede system mest egner sig til kontor opgaver uden krævende opgaver. 

Huawei-7nm-Kunpeng-920-Processor_Performance-Benchmarks-Test_3-1480x616.png

Det tyder altså ikke på, at Huawei står lige på nippet til at være en seriøs konkurrent til AMD eller Intel. Udviklingen viser dog, at kinesiske virksomheder poster mange penge i at gøre sig uafhængig af amerikansk og vestlig teknologi. 

Nogen eksperter har spået at dette kan ende med at blive en udfordring for vestlige virksomheder, da Kina trods alt er et af verdens største markeder. Den kinesiske middelklasse vokser utroligt hurtigt, og hvis de kan få konkurrencedygtige alternativer på det kinesiske marked kan de etablerede virksomheder som AMD, Intel og andre stå til at miste mange penge. 

Som ydelsen er nu, så ser det dog ud til at det fortsat ligger adskillige år ude i fremtiden.


Kilde & billeder: WCCFTech og 二斤自制 

Vores partnere