CarKey: Lås bilen op med en iPhone

apple carkey
En kommende opdatering til iOS 13 giver dig mulighed for at låse kompatible biler op med en iPhone eller Apple Watch.

Hvad er Apple CarKey

På mandagens WWDC fremviste Apple deres CarKey koncept som er en kommende iPhone / Apple Watch-funktion, der giver dig mulighed for at låse kompatible biler op og sågar starte dem via NFC.

Så snart en iPhone eller Apple Watch er parret med din bil, vil du kun kunne låse den op og starte den med din mobiltelefon eller ur. Funktionen på CarKey sker ved at holde enheden tæt på bilens NFC-aflæser, som ofte er placeret i dørhåndtaget på bilen.

Oplåsning godkendes derefter via Face ID eller Touch ID, hvis du har valgt denne mulighed; Alternativt kan du bruge Express Mode, som omgår verifikation og simpelthen låser køretøjet op, når enheden er tæt nok på.

Læs også: Værd at vide om iPhone 11 og iPhone 11 Pro

Fuld eller begrænset adgang til bilen kan deles med andre ved hjælp af iMessage eller Wallet. CarKey kan deles med andre, ligesom tidsbegrænset elektronisk adgang på en smart dørlås. Du inviterer den, du kan lide gennem Wallet, og de får efterfølgende adgang via deres Apple-enheder.

Skulle uheldet være ude, og du har mistet eller fået stjålet din telefon, kan bilnøglen rent sikkerhedsmæssigt deaktiveres via iCloud.

Selvom CarKey funktionen blev præsenteret under iOS 14 gennemgang, kommer CarKey hurtigere end gennem iOS 14, da den vil være tilgængelig i en kommende iOS 13 opdatering. Ud over en kompatibel version af iOS, har du dog også brug for en bil der understøtter Apple CarKey funktionen.



BMW klar før konkurrenterne

Den første bil på markedet, der modtager support til Apples CarKey, er BMW's for nylig opdaterede 5-serie, men flere kompatible køretøjer burde være på vej. Apple arbejder på en industristandard for digitale bilnøgler, som også vil kunne bruge Apples U1-chip i stedet for NFC alene.

bmw-apple-carkey-01.jpgImage credit: BMW

Apples CarKey benytter sig af Digital Key Release 2.0 specifikationen fra Car Connectivity Consortium, så bredere understøttelse vil nå ud, når flere bilproducenter hopper ombord på det digitale bilnøgle-koncept.

Source & Image credit:

Apple, Carscoops

Vores partnere