Twinkly Outdoor Lys

Twinkly farver på natten
Hvis du her i de lune sommeraftener gerne vil have lidt hyggelys i haven, så kan Twinkly være en mulighed, da de har et udvalg af forskelligt lys der kan bruges udendørs. En del af det kan også gøre det godt som julelys, når vi rykker ind i de kolde måneder.

Udvalget

Tinkly har et efterhånden ret bredt udvalg af produkter. Det er både ting som er beregnet til indendørs brug som fx gaming værelset men også, som vi ser på i dag, til udendørs brug i haven.

Twinkly udvalg.JPG

I dag tager vi et kig på mulighederne med følgende sæt fra Twinkly 

Hver af produkterne kan bruges både inde og ude og fælles for dem alle tre er at de kommer med masser af farver og et væld af muligheder via Twinkly app’en. 


Festoon

Her får man en lyskæde, der minder om de gode gamle udendørs lyskæder, som mange af os sikkert husker. Festoon findes med 20 eller 40 lysdioder, for der er i den nye moderne version af den klassiske lyskæde naturligvis tale om LED lys.

Twinkly Festoon LED pærer.JPG

Festoon fås også i en version med mere afdæmpet guld/sølv lys eller den måske mere festlige RGB version med et væld af forskellige farver.


Strings

Her får man en mere “normal” lyskæde helt som vi kender det fra fx juletræet. Her går længden fra 100 LED’er helt op til 600, så der er lidt mere variation der. 

Twinkly Strings.jpg

Helt som Festoon så er der også her mulighed for en guld/sølv version og en RGB mulighed med masser af farver. 


Dots

Den sidste lyskæde i udvalget er Dots, som adskiller sig en smule. På overfladen er det en lyskæde lidt som Stings, men i stedet for de LED typer som vi kender fra almindelige lyskæder er LED lyspærerne her små og pilleformede.

Twinkly Dots kasse.JPG

Det betyder at der er lidt anderledes muligheder for at installere den i forhold til en almindelig lyskæde, da de små LED’er ikke fylder så meget som på en normal lyskæde. Lyset er en smule kraftigere på den ene side af "pillen", men det fordeler sig fint igennem de hvide materialer, der er brugt. På den måde er der fint lys på begge sider, så man behøver ikke tænke så meget på om de vender rigtigt. 

Twinkly Dots.JPG

Med i kassen følger der også små dobbeltklæbende stickers, som man bruger til montering. Så på den rette overflade ville man altså kunne sætte Dots op i et mønster, hvis man ville. 

Twinkly Dots dobbeltklæbende.JPG

Twinkly Dots kan fås i to længder til normalt stik med 200 eller 400 LED’er. Ved siden af det er der mulighed for en kortere version med 60 LED’er som kan drives via USB tilslutning.


Opsætning og kontrol via Twinkly app

Opsætningen af alle tre Twinkly lys foregår via Twinkly app’en. Lyset skal blot tilsluttes strøm, og så er man klar til at starte opsætningen. Der er en simpel guide i app’en som trin for trin tager dig igennem opsætningen. 

Twinkly opsætning enhed.png

Man skal undervejs koble lyset op på sit hjemme WiFi, så man skal have koden klar til det undervejs.

Twinkly Festoon firmware update.png

Når dit lys er sat op, har du et væld af forskellige muligheder for kontrol og indstillinger via appen. Der er også mulighed for let og hurtigt at opdaterer Firmware på enhederne så man hele tiden har de nyeste funktioner tilgængelige.

På den helt simple front er der mulighed for at opsætte timers. På den måde kan du lade lyset tænde og slukke automatisk i et interval, du selv vælger.

Twinkly Festoon kontrolenhed.JPG

Der er dog også på alle lys en fysisk kontrolmulighed på kablet. Her sidder den lille kontrolboks, der indeholder Bluetooth og netværket. Der er også en fysisk knap som du kan bruge til at tænde og slukke for lyset samt skifte mellem et udvalg af lyseffekter og farver. 

Twinkly MASSER af effekter.png

En af de helt store styrker ved Twinkly app’en og lyset, alt efter hvilket lys man vil have, er muligheden for et hav af forskellige effekter.

Det kan være alt fra svagt blinkende lys til den helt store regnbue af farver med roterende mønstre. 

Twinkly tilpas effekter.png

Der er rigtigt mange effekter at vælge imellem, men der er også mulighed for at tilpasse de eksisterende eller lave sine egne fra bunden. Der er på den front ret avancerede muligheder med forskellige lag og effekter der kan bygges oven på hinanden.

Twinkly Mapping.png

For at få mest ud af de mange effekter er det dog også muligt via app’en at kortlægge dine lys. Så når du har sat lyset op hvor du gerne vil have det, kan du hjælpe app’en kortlægge lyset. På den måde ved app’en hvor de forskellige LED lys er placeret i forhold til hinanden og effekterne kan herefter bruges mest effektfuldt. 

Kortlægningen sker via dit kamera på telefonen som registrerer lyset. Under kortlægningen blinker lyset på en bestemt måde som app’en kan registrere. Resultatet er en ret præcis kortlægning af de enkelte LED lys.

Festoon mapping

Jeg prøvede fx en hurtig kortlægning af Festoon kæden mens den bare lå i en bunke på bordet og resultatet var rigtigt godt. 

Det er naturligvis ikke den måde, lyset er beregnet til at skulle bruges, så i stedet for en bunke på bordet skulle de naturligvis sættes op uden for. 


Opsætning udendørs

Alle lysene som jeg har set på i dag kan selvfølgelig også bruges indendørs hvis man vil men det er også lavet til udendørs brug. 

Jeg prøvede Festoon, Dots og Strings lyskæderne i min have. Her har vi et bålsted indrettet i det ene hjørne af haven. Vi er ikke helt kommet i mål med den planlagt overdækning endnu, men stammerne der er opsat omkring pladsen ville være en fin test. 

Jeg satte Festoon lyskæden op, vandret langs de øverste bjælker. Det var ret lige til, da hver LED pære har et lille fæstningspunkt i toppen som kan sættes på et søm eller en krog. 

Twinkly Dots opdelt

Både Sting og Dots kæderne er todelte med halvdelen af LED’erne fordelt på hver sin ledning. Det ville jeg forsøge at udnytte ved at dele dem op. 

Dots lyskæden blev fordelt på to af de vandrette bjælker i toppen, mens Strings blev fordelt på to af de lodrette bjælker. Der er et stykke ledning uden LED’er imellem hver sektion, så det kunne let lade sig gøre.

Ideen med opdelingen er vist mere at man kan vinke dem modsatrettede omkring fx et træ eller lign og på den måde få bedre dækning men jeg gav denne løsning et forsøg. 

Jeg opdagede dog under kortlægningen af lysene at app’en havde meget svært ved at registrere lyset når det var opdelt på den måde.

Normalt når lysene sidder viklet omkring en genstand som fx et træ, så kan man kortlægge lyset ved at bevæge sig rundt om træet. Den mulighed havde jeg dog ikke, da lyset var placeret opdelt som jeg havde forsøgt.

Twinkly Festoon er naturligvis vandtæt

Det betød, at jeg ikke kunne kortlægge lyset og udnytte de mere avancerede effekter bedst muligt. Så det er værd at have i tankerne, hvis man gerne vil kunne kortlægge lyset bedst muligt. 

I mit tilfælde gav opsætningen dog stadig mulighed for rigtigt mange effekter som så fine ud. Hvis man fx vil holde sig til de mere afdæmpede og traditionelle farver og effekter, så gør det ikke nogen forskel.

Twinkly hyggelys.jpg

Efterhånden som mørket faldt på, var det tydeligt, at Twinkly lyset havde pyntet rigtigt flot på et hjørne i haven, som ellers havde været henlagt i mørke.

Twinkly Strings opsat.jpg

Det almindelige lys i form af et gyldent lys gjorde det godt og mere stilfuldt, men hvis der skal sættes lidt mere knald på tingene, er muligheden for alle regnbuens farver og effekter også lækker at have med. 

Twinkly så er der fest.jpg

Samlet set har det været en let og ligetil oplevelse med Twinkly lyskæderne, som på en let måde giver muligheden for stemningsfuld belysning i haven til de varme sommeraftener eller til juledekorationerne når den tid kommer. 

Twinkly Regnbuen er landet.jpg

Festoon lyskæden starter ved ca. 650 kroner for den lille og 1300 for den store.

Dots starter ved 580 for den korte med 200 LED’er og 975 for den lange med 400 LED’er. Hvis man tager den lille med 60 LED’er og tilslutning via USB koster den 290 kroner.

String lyskæden starter ved 370 for den helt korte med 100 LED’er, op til 1250 for den lange med 600 LED’er.

Læs mere om Twinklys udendørsprodukter lige her.


Vores partnere