OnePlus 6 Bumper Cases

For kort tid siden lancerede OnePlus deres nye flagskib, OnePlus 6. Flere af redaktionens medlemmer har allerede den nye power smartphone OnePlus 6 som telefon, og derfor har OnePlus også sendt os nogle mobilcovers, som vi kunne få lov til at vise frem. 

OnePlus er på markedet med endnu en smartphone, og denne gang er det med navnet OnePlus 6, som Tweak.dk også har testet. Dertil har OnePlus også udviklet en række forskellige mobilcovers, udover det standard gummicover, som OnePlus sender med til telefonen. Vi har her fået lov til at kaste et hurtigt blik på nogen af disse covers.

 

 

tweak_dk_oneplus_6_bumper_covers_01

 

Vi har modtaget alle OnePlus Bumper Case Covers. Det vil sige, at vi har fået Nylon, Ebony Wood, Grey og Karbon. Vi har derudover også modtaget OnePlus Silicone Protective Cover i rød variant.

 

OnePlus Bumper Case Covers

 

 

Første model er Nylon coveret, som er undertegnedes favorit. Nylonbeklædningen giver en lækker følelse af kvalitet, når den ligger i hånden, ligesom det med 1+ logoet giver en form for 3D look. Alt i alt i dejligt cover.

 

tweak_dk_oneplus_6_bumper_covers_05

 

Her ser vi den grå version af OnePlus Bumber Coveret. Den grå version er mere plastikagtig end Nylon versionen, men den er dog stadig en glimrende erstatning for det medfølgende standard gummicover.

 

 

Ebony Wood modellen kommer selvfølgelig med et trælook, der dog stadig har en lidt mere plastikagtig følelse. Igen er det en klar forbedring i forhold til det cover, der følger med til OnePlus 6 telefonen.

 

 

Til slut har vi silikonecoveret, der i denne omgang er leveret i den røde variant. Da coveret er lavet i silikone, giver det en helt anden følelse, når man sidder med telefonen i hånden. Et cover i gummi giver også en bedre beskyttelse imod stød, da det fjedrer mere end et plastikcover. Så har man behov for et cover, der kan tage lidt mere, er dette vejen at gå.

 

Hele vejen rundt har OnePlus lavet nogle lækre covers, hvor Nylon- og Silicone coverne er mine absolut favoritter, da de øvrige er lidt for plastikagtige til min hånd. Men det er jo en smagssag, hvad man er til. Men til de fine priser, som OnePlus coverne kommer med, så er de alle rigtig lækre.

 

Godt:

  • Fin pasform
  • God pris
  • Kvalitetsfølelse i hånden 

Knapt så godt:

  • Nogle af coverne gør det lidt svært at skubbe minijack stik i

tweak_dk_oneplus_6_bumper_covers_02

Vores partnere