Oplad din smartphone fra 0-50% på 5 minutter

qualcomm-quick-charge-5
Qualcomm kalder selv deres nye ladeløsning for verdens hurtigste, og det giver mulighed for at lade din Smartphone til 100% på kun 15 minutter.

Qualcomms Quick Charge 5 kan meget vel være en af de største udviklinger på smartphone markedet et godt stykke tid. Quick Charge 5 lover brugerne en fuld opladning på kun 15 minutter og 0-50% på kun 5 minutter. 

Det betyder, at så længe du er under 50% så vil du stige 1% ca. hvert tredje sekund. Den data, som Qualcomm bruger her, er baseret på en 4500mAh batteri af en type der gør det muligt at oplade opdelte celler i batteriet sideløbende med 50W. Det betyder at man vil kunne lade med 100W samlet med Quick Charge 5. 

qualcomm-quick-charge-5-oplader.jpg

I følge Qualcomm hjælper den nye dual-cell arkitektur i batteriet med ladeeffektiviteten, som kan gøres 70% mere effektiv og samtidigt holdes omkring 10°C køligere end Quick Charge 4.


Læs også vores guide:
Fast Charging: Hvad er det og hvad kan det?

Der er andre producenter der eksperimenterer med ligende løsninger, som er set fra blandt andet Oppo eller Xiaomi, men Quallcomm har en helt klar fordel ved allerede at være en del af produktionskæden for mange Smartphoneproducenter. 

Qualcomm laver allerede et bredt udvalg af komponenter til et bredt udvalg af Android Smartphones, og det vil derfor være nærliggende for producenterne også at vælge Qualcomms Quick Charge løsning. 

qualcomm-quick-charge-5-specs.jpg

De nye Qualcomm Quick Charge 5 komponenter er allerede på vej ud til producenterne, og vi kan forvente at se dem dukke op i slutprodukter allerede i slutningen af året. 

Super hurtigt opladning kan meget vel være en game changer, da det langt hen af vejen vil fjerne behovet for hele tiden, at skulle holde øje med sin batteristatus. Når et hurtigt hop i opladeren på 5-10 minutter kan give de fleste strøm nok til det meste af en dag, så er vi for alvor væk fra tiden hvor man skulle lade sin Smartphone op mens man sov. 


Billeder: Qualcomm