OnePlus Nord konkurrent på vej

POCO image credit
De nye POCO-telefoner har stort set undladt at begejstre fans, men Xiaomi opgiver ikke brandet endnu. Virksomheden arbejder tilsyneladende på en ny POCO telefon for at konkurrere med OnePlus Nord. Enheden blev teaset tirsdag af POCO’s marketing manager og global talsmand, Angus Kai Ho Ng. Han afslørede ikke noget om den kommende enhed bortset fra ”Comming soon".

Nyheden blev yderligere bekræftet af den officielle POCO Global Twitter-konto, som det fremgår i tweeten nedenfor. Imidlertid ser POCO's tweet ud til at antyde, at det kan vare et stykke tid, før enheden ser dagens lys. Specifikationer, designs med videre er endnu ikke fremvist eller omtalt, men nu, når det officielle marketingmaskineri er sat i gang, er det kun et spørgsmål om tid, før vi får flere detaljer.

POCO OnePlus Nord konkurrent.JPG

POCO har allerede udgivet tre nye telefoner i år, inklusiv flagskibet POCO F2 Pro. De to andre enheder er henvendt til mid-range segmentet, som indkluderer POCO X2 og POCO M2 Pro. Det, der har foruroliget mange POCO-fans, er, at alle tre er rebranded Redmi-telefoner med mindre justeringer. F2 Pro er dybest set en re-badged Redmi K30 Pro 5G, mens POCO X2 er en mere eller mindre tilpasset Redmi K30, og POCO M2 Pro en Redmi Note 9 Pro i andre klæder.

I betragtning af POCO's korte historik, vil den kommende enhed sandsynligvis også være en brand-engineered Redmi telefon. Det står ikke umiddelbart klart, hvilken enhed Xiaomi planlægger at omdirigere som den næste POCO smartphone.

Vi får dog forhåbentlig flere oplysninger inden for en overskuelig fremtid, og OnePlus Nord en værdig konkurrent