Vi har efterhånden fået de fleste detaljer at vide om Sony PlayStation 5, men vi mangler dog at få oplyst et par essentielle ting - prisen og udgivelses-datoen.
Dette punkt forsøger et nyt læk at oplyse, ved angiveligt at have fat i disse oplysninger fra ukendte kilder. Brugeren "IronManPS5" på Twitter har fremvist release-dato og priser for både PS5 og PS5 Digital Edition.
Prisen på PlayStation 5 er i følge lækket $499 / €499, med udgivelse den 20. november 2020 i Europa.
Den udelukkende digitale version af PlayStation 5, uden Blu-Ray drev, lander til en lidt lavere pris på $399 / €399, med release samme dato. Ifølge kilden ser japanerne ud til at være lidt heldigere, idet PS5 allerede kan købes den 14. november i Japan.
Skulle en ekstra controller have interesse, kan DualSense controlleren købes til $59.99 / €59.99 den 20. november, ifølge lækket.
Ydermere fremviser lækket også prisen på en række udstyr til PlayStation 5:
Lækket skal selvfølgelig tages med et gran salt, da Sony intet officielt har udmeldt endnu angående pris eller release - men helt urealistisk, ser lækket ikke ud til være.
Billede og kilder: Twitter, Gizchina