Se DOOM køre på en graviditetstest

Se_DOOM_køre_på_en_graviditetstest
Det originale DOOM-spil er efterhånden blevet kendt for at kunne afvikles på et bredt antal enheder. Nu er det også muligt at køre det på en graviditetstest - dog med nogle modifikationer.

Hvad der måske først kunne tyde på at være en tidlig aprilsnar, er sand nok. Det originale DOOM fra 1993 er nu lykkedes en programmør at få afviklet på en graviditetstest, takket være lidt reverse-engineering.

I videoen ses spillet køre på det lille display i en graviditetstest, med et lille tastatur tilkoblet. Selvom det ikke er den store visuelle oplevelse, grundet det monokrome displays opløsning på sølle 128x32 pixels, er det alligevel imponerende, at spillet ser ud til at køre uden problemer.

Du undrer dig måske over, hvordan det overhovedet er muligt, på en ekstremt simpel gadget som en graviditetstest? Sagen er ... det er det ikke. Programmøren "Foone", der står bag dette projekt, har nemlig snydt lidt. Han var nødt til at udskifte CPU og LCD-display i graviditetstesten, idet den oprindelige CPU ikke kunne omprogrammeres, og displayet kunne ikke vise andet end 4 ting.

"The existing CPU can't be reprogrammed and the existing LCD can only show 4 things, so I had to replace both to make any changes. And the current version doesn't even fit into the shell! (although I'm certain it will when complete)" Skriver Foone på Twitter


Hvad bliver det næste mon? Mario? Crysis? Kun fantasien ser efterhånden ud til at sætte grænser.


Se videoen herunder:



Billeder og kilde: Mashable, Twitter (Foone)