• TWEAK
• Software
• Spil

Tony Hawk Pro Skater 1+2: Et nostalgisk remaster

Inden vi graver dybere, tager vi lige et smut forbi rækken af minimum og anbefalede specifikationer til spillet.

Din gamle PlayStation kan desværre ikke følge med længere. Inden vi dykker ned i spillet, er den en god ide lige at vide hvad det kræver at se Tony Hawk på PC specifikt. 

Minimum:

- AMD FX 6300 / Intel Core i3-4340
- 8GB Ram
- AMD HD 7950 / NVIDIA GTX 660

Anbefalet:

- AMD Ryzen 5 1600x / Intel Core i5-2500K
- 12GB Ram
- AMD Radeon R9 390 / NVIDIA GTX 970

Spillet er testet på:

- GTX 1660Ti
- Ryzen 7 3700X
- 12GB DDR4

Gameplay

Uden historie og karakterer tager gameplay fokus i THPS 1+2. Derfor vil gameplay have mest at sige i den endelige score.

Tony Hawk Pro Skater er skabt meget arkadisk. Tilbage i 1999 og 2000, var teknologien ikke til at lave store åbne baner, man kunne udforske. Derfor brugte man en tidsbegrænsning. Tidsbegrænsningen satte en grænse for hvor store dine combos kunne blive. Det gjorde også, at banerne kom til at virke større og mere dynamiske, end de i virkeligheden var. Det gjorde det nemt at skifte mellem spillere, når man sad et par gutter, og skulle prøve at slå hinandens rekorder. Det fungere stadig på samme måde og er en testamentering af Vicarious Visions kærlighed, og respekt, til originalerne. 

Spillet kan spilles på både tastatur og mus, samt selvfølgelig kontroller. Hvad man vælger er helt frit. Det kan dog varmt anbefales at smide en kontroller i PC’en, for den bedste oplevelse. 

Folk der har spillet originalerne vil føle sig hjemme i styringen. Som standard har du alle tricks fra THPS 1-2, med et par features fra andre spil, som blander sig til at blive et utrolig smooth og lærenemt styringssystem. Ønsker man det helt store nostalgi trip, kan man med fordel ændrer styring til “klassisk” styring. Her får du styring som det var i de første to spil, men mister et par af de “binde” tricks, som blev introduceret i THPS tre og fire, der bruges til at opbygge komboer. Gamle spillere vil også være glade for at høre, at alle collectibles er at finde de samme steder som i originalerne.
Er man ny til serien lyder det hele måske lidt forvirrende. Så her er en gennemgang af spillets “gameplay-loop”

Du loader ind i en bane med forskellige mål du skal opnå. Det kan være at få 100.000 point og samle fem madpakker, plus fem til seks variationer af “find x objekter x gange rundt på banen”. Hvert færdiggjort mål tæller mod at åbne op for den næste bane. Når du ikke alle mål i første omgang, må man genspille banen, indtil tilstrækkeligt nok mål er opnået. Man optjener point ved at lave tricks, og binde dem sammen med manuals og reverts.  

Sværhedsgraden kan ikke justeres. Der er ikke nogen måde at have indflydelse på, hvor svær en bane er at gennemføre.

Multiplayer er også at finde. Det er dog på eget ansvar, hvis man er ny til serien. Hårdkogte skatere, som virker til at have spillet originalerne siden release og op til nu, kan lukke en lobby på 10 sekunder. Multiplayer målene er nemlig baseret på at opnå en score frem for, hvem der har den højeste score efter x minutter.

Derudover er “Create-A-Park” blevet introduceret, her kan du bygge din egen skatepark eller downloade andres. Du har et sæt forskellige objekter at placere fra start. Resten skal åbnes op for ved at klare udfordringer og derefter købes for de penge du optjener løbende.

Grafik og Lyd

Test maskinen (se specs over,) kunne kører alt på høje settings, med 144+ billeder i sekundet.

Grafisk ligner spillet sin forfader en del. Naturligvis er der blevet brugt fuld HD textures, væsentlig bedre karakter grafik samt bløde animationer. De har dog stadig kunne holde den samme stemning og følelse, som hvert map havde i originalerne. Der er altså ikke noget revolutionerende, omkring grafikken eller animationerne, de er der og de gør deres arbejde. Der er lyd markører til hver eneste ting du foretager dig. Lander du forkert får du det altså både at vide visuelt, men også igennem lyden. 

Musikken er til gengæld legendarisk. Fyldt med blandet hip-hop fra nullerne, klassikere fra originalerne samt nye numre, der passer som hånd i handske til stilen. Sidder du i hovedmenuen og jammer til et nummer, og vælger at hoppe ind i en bane, så bliver det nummer ved med at spille, indtil det er slut. Vælger du at genstarte en bane, fortsætter musikken også. 

Du kan vælge imellem alle skatere fra THPS 1 og 2 samt et par nye. Tiltaler ingen af dem dig, kan du også skabe din egen karakter. Her følger en masse kosmetiske ting at åbne op for gennem udfordringer. Der er ingen “microtransactions” at komme efter.

Pris og bundles

De to spil er bundet sammen i et. Her er priserne for de forskellige udgaver:
Standard: 288 kroner. Digital DE: 344Kr - “The Ripper” Skater. Unik retro outfits til Tony Hawk, Steve Caballero og Rodney Mullen. Unik retro content til Create-a-skater 

Konklusion

Tony Hawk Pro Skater 1-2, er altså et remaster lige efter bogen. Det er en trin for trin guide til andre, der ønsker at genskabe ældre spil i dag. Men hvad er det ellers? Jo, spillet i sig selv har sin charme. Spillene er fra en anden tid, hvor teknologi, folks forventninger og ideer om hvad et spil er, var anderledes. Det kommer selvfølgelig med sine udfordringer, når man gerne vil beholde sjælen og grundstenene fra originalen, samtidigt med at skabe et sjovt og moderne spil. Jeg ser simpelthen ikke spillet, som værende andet end det. Et kærlighedsbrev til klassikerne, som andre med forkærlighed for spillene, også gerne må læse. Selvfølgelig er spil ikke lavet til at blive spillet i generationer. De fleste er et par timers underholdning, og så er der ikke mere for den 25 øre.

Et spil som hverken har historie, voice acting eller karaktere at identificere sig med, skal fandeme kunne sparke røv, på gameplay og replayability. Selvfølgelig kan man gennemspille banerne, igen og igen og igen og igen. Men som sagt er de små baner på tid ikke interessante nok til det. Efter en god håndfuld gennemspilninger, er banerne udtørret for nyt. De giver ikke lysten, til at hoppe ind og se mere af det samme.

Multiplayer delen, vil for mange, nok være en forkastelig ting, man prøver et par gange. Derudover har de “create-A- park,” som lader dig skabe dine egne baner. Desværre er den del fyldt med fejl og bugs, som ødelægger en ellers super solid ide. Som remaster og projekt er spillet et vidunder, ingen tvivl. Selve spillets kerne holder bare ikke vand i nutidens marked. Det er skamfuldt hvis ikke blasfemi i nogens øre, men jeg tror selv de hårdeste fans af serien vil hoppe ind, nyde nostalgien i et par timer, og aldrig røre spillet igen.
En trøst er at musikken virkelig er i top. Det er næsten værd at købe spillet, bare for at jamme til klassikere som New Girl af Suicide Machines, eller nye hits som Machine Gun Kelly’s Bloody Valentine, imens man skater rundt, og prøver at slå sin highscore.

Vi bliver nødt til at se på spillet som helhed, hvad koster det, hvordan er gameplay loopet og hvordan er musikken. At være et godt remaster er kun en del af det. Et spil til næsten 300 kr må gerne kunne lidt mere end hvad THPS 1+2 leverer. I sidste ende kommer gameplay loopet først, da spillet ikke selv byder med andet.