Apple søger patent på glastastatur

apple patent glastastatur
Apple har haft deres at se til med sine tastaturer i de senere år. På trods af dette, eller måske på grund af dette, fortsætter virksomheden med at eksperimentere med nye løsninger. Seneste nyhed fra Apple-lejren er, at Apple har ansøgt om et patent på et tastatur, der delvis er lavet af glas, hvilket skulle gøre det mere holdbart og fleksibelt end tastaturerne i de nuværende Apple-produkter.

Patentet, der kaldes Transparent Keycaps, beskriver nye keys, der er gennemsigtige, som i kombination med baggrundsbelysningen skal få dem til at fremstå bedre og tilbyde højere kontrast. En anden fordel er, at markeringen på tasterne ikke forsvinder med tiden, fordi denne er inde i tasterne i stedet for på toppen.

Som det altid er tilfældet med patenter, må vi understrege, at det langt fra er sikkert, at den beskrevne teknologi ender i rigtige produkter. Det er almindeligt, at virksomheder patenterer alt, hvad de kan for at forhindre konkurrenter i at bruge lignende løsninger.

Læs mere om alle tastaturproblemerne på Appels MacBook Pro



Source & Image credit:

Apple


Vores partnere