ASRock X99X Fatal1ty Killer vs. X99 Extreme6

Så er tiden endnu engang kommet til, at vi skal vende blikket mod X99-verdenen, og denne gang er det intet mindre end to styk X99-bundkort fra ASRock, der er i søgelyset. ASRock har vi efterhånden hilst på et par gange i X99-ræset, men ikke desto mindre er tiden inde igen. Vi skal nemlig hilse på både X99X Killer, der er et gaming bundkort og X99 Extreme6, der henvender sig mere til workstationsegmentet. Tweak.dk byder jer velkommen indenfor.

Her på Tweak-redaktionen har vi efterhånden haft en del ASRock X99 bundkort gennem testmøllen, men det forhindrer da ikke ASRock i at sende os endnu flere. I dagens review har vi valgt, at I skal præsenteres for X99X Fatal1ty Killer, der er flagskibet i deres X99 Killer-serie. I skal endvidere også præsenteres for X99 Extreme6, der er midrange kortet i deres Extreme-serie.

 

 

Hvorfor to på en gang? Det er faktisk fordi, at de to kort er uhyre ens i design og valg af komponenter, så vi besluttede, at det ville være unødvendigt at optage to reviews plads her på siden.

 

Begge kort er udstyrede med nogle rigtig lækre komponenter såsom dual Gigabit LAN, Purity Sound2 lydchip, Ultra M.2 sokkel og support for almindelig DDR4 og ECC DDR4 RAM op til 128 GB. 

 

 

 

Få overblikket:

  • Pænt design
  • Store heatsinks
  • Lækre komponenter
  • Purity Sound2 lydchip
  • Dual Gigabit LAN
  • Ultra M.2 sokkel (32 Gbps)
  • Mini PCIe sokkel
  • X99 chipset
  • Support for op til 128 GB DDR4 eller ECC DDR4

 

Find dagsaktuelle priser på dit næste hardware hos...

 

 

 

ASRock X99X Fatal1ty Killer:

 

 

 

 

 

Her har vi en af de primære forskelle på X99X Killer i forhold til X99 Extreme6. Kortet kommer nemlig med et styk Killer E2200 netværkschip og en Intel Gigabit netværkschip i modsætning til X99 Extreme6, der har to Intel chips.

 

Fordelen ved Killer E2200 chippen ligger i softwaredelen, der er i stand til at prioritere gaming frem for almindelig surfing. Derfor vil andre applikationer i Windows blive nedprioriteret til fordel for maksimal gamingoplevelse med minimal lag.

 

 

ASRock X99 Extreme6:

 

 

 

 

I kan nok se, at der ikke er meget forskel i valget af materialer og komponenter på de to bundkort.

 

 

Fællestræk for X99X Killer og Extreme6:

 

 

Purity Sound2 lydchippen, der bygger på den vellidte og vellydende Realtek ALC1150 7.1 DTS kompatible lydchip. ALC1150 kan klare op til 115dB(A) og har en separat headphone amplifier på op til 600 Ohm. Chippen er pakket ind i en EMI kapsel og separeret fra resten af komponenter ved at have sit eget lag af PCB\'et. De to sidstnævnte detaljer udelukker stort set al statisk interferens, som kan give støj i lydbilledet.

 

 

Support for helt op til 128 GB DDR4 RAM, der både kan være almindelige DDR4 men også de mere serverrelaterede ECC RAM. ECC RAM anvendes ofte i miljøer, hvor der er en almen 0-tolerance over for fejl i hukommelsen. ECC har en ekstra hukommelseschip på hver side, der skaber en form for buffer, der er i stand til at opdage og rette fejl on-the-go, så man undgår fejl, hvor de ikke tolereres.

 

Med 12 faser i strømstyringen er der masser af plads til knivskarp voltregulering og maksimal ydeevne fra alle bundkortets komponenter. Om de ekstra faser har betydning i overclockingscenariet, må tiden vise.

 

 

Nyeste Thunderbolt 2.0 finder vi også på begge kort, og her har vi en båndbredde på 20 Gbps mod de tidligere 10 Gbps ved Thunderbolt 1.0.

 

 

Et abonnement på ASRock Cloud medfølger også. Alle i husstanden får øjeblikkelig adgang til familiens fælles Cloudlager, og det har aldrig været lettere at tilgå de sjove feriebilleder eller det vigtige budgetskema hvor som helst og når som helst.

 

Inden vi runder side 1 af, vil jeg præsentere jer for kasserne, som kortene er kommet i, ligesom jeg vil fremvise den totalt ens bundlepakke, der er med til kortene.

 

X99X Fatal1ty Killer

 

 

 

Intet nyt omkring designet af Killer-kassen. Som altid er farvevalget mørkt og generelt "gaming"-præget. Bagsiden er fyldt med detaljer om kortets komponenter og funktioner.

 

X99 Extreme6

 

 

 

Extreme6-kassen er opbygget på samme måde, men her er designet mere businesspræget, eftersom ASRock stiler mere efter at præsentere det som et serverkort.

 

 

Som billedet her afslører, er der ikke meget forskel ud over farvevalget på de to bundkort. Begge er i E-ATX formfaktoren med deres XXL heatsinks installeret.

 

Kasserne indeholder desuden:

 

 

Manualer og Quickstart Guides. Inde i manualerne ligger en driver CD, som vi ikke anbefaler, at man bruger. Som altid henviser vi til at downloade seneste driverversion fra ASRocks hjemmeside.

 

 

Fire styk SATA3 (6 Gbps) kabler, hvoraf de to er vinklet i en 90 graders-vinkel i den ene ende.

 

 

Et kabel til tilslutning af to SATA-diske til HDD Saver porten. HDD Saver kan via software bruges til at slukke diske, der er direkte tilsluttet. Det kan både mindske energiforbruget og sliddet på diskene.

 

 

En 2- og 3-vejs SLi bro. Begge bundkort understøtter op til 3-vejs SLi eller CrossFireX.

 

Derudover finder man også I/O cover til begge kort samt en lille skrue til en M.2 disk. På næste side skal vi have gennemgået begge kort.

Vores partnere