Plantronics havde deres bud på en IT arbejdsplads med på årets CeBit messe. Der er nok ikke mange der vil have noget imod sådan et setup? Men her er skærmene dog ikke deres egne, men det er styre delen som er indbygget i bordet til lyd.
Plantronics havde selvfølgelig også en hel række headsets med på messen. Her er det et som tilsluttes via USB med god pasform.
Seecode som nok ikke er kendt af ret mange her hjemme havde dette bakspejl med til bilen, som har indbygget display og knapper til mobilen. Her er det muligt at se hvem der ringer, og man kan lige ledes tage røret og foretage opkald direkte via bakspejlet på ens mobiltelefon. Bakspejlet fungerer som et eksternt bluetooth headset.
På CeBit finder man også altid lidt sjove og specielle produkter. Her er det et Tysk firma der har lavet små hamstre der bogstaveligt går efter gulerodden, der udsender signaler som de to hamstre reagerer på.
Og hvis du er til Sudoku er der også hjælp at hente i lange baner.
Det tyske firma havde også en hel række af forskellige USB produkter. Vil ikke komme nærmere ind på hvad denne hund laver ;-)
Og hvad med et raketbatteri til USB porten? Det hele styres via software på computeren hvor man kan styre både batteri og raketter.
Til de kamera interesserede er der også en sjov nyhed. Det er foto stativer i bedste kravlenisse stil. Kvaliteten er virkelig i top, og overraskende nok er stativerne utrolig stabile og vil kunne klare selv større semi professionelle kameraer.