Computex 2018: Computex 2018: Corsair - RGB, iCue og nye RAM og kabinetter

Corsair er fast inventar på Computex 2018, og vi var forbi deres suite for at se nærmere på deres nyheder. Med sig havde Corsair et par spændende nyheder, som blandt andet inkluderer super kabinettet, 1000D.

Vores rundtur på Computex, har budt på et hav af spændende møder med eksisterende samarbejdspartnere og nye. Dermed også sagt, at vi fremover byder indenfor til nye områder på Tweak.dk i den kommende tid.

 

Men inden vi kommer dertil, gik turen forbi Corsair, som i den grad har fundet indpas på både Tweak.dk men også hos brugerne.

 

Med på Computex havde Corsair en del spændende nyheder, og vi har taget et kig på en del af produkterne i nedenstående video.

 

Se med i videoen på vores YouTube kanal, når vi tager et kig på nogen af de farverige nyheder Corsair havde med sig i deres suite på The Grand Hyatt Hotel.

 

 

På menuen havde Corsair deres VENGEANCE RGB PRO Series DDR4 RAM, som denne gang er med digital RGB lys. Lysbaren på VENGEANCE RGB PRO, er også blevet redesignet, så farveladen fremstår endnu mere klart rent visuelt. Lyset kan vanen tro styres via iCue softwaren. VENGEANCE RGB PRO DDR4 kittet frigives i en sort og hvid udgave. 

 

computex_2018_corsair_vengeance_pro_rgb_ram_tweak_dk

 

Corsair fremviste også stolt et kabinet vi allerede arbejder på en test af, Obsidian 500D RGB Special Edition.


Obsidian 500D RGB Special Edition adskiller dig ved at have hærdet glas i fronten, 3 stk. LL120 RGB fans, som kan styres via deres Commander Pro.

 

Vi har i samarbejde med en dansk streamer og Corsair, indgået aftale om et samarbejde, hvor vi skal bygge i netop Obsidian 500D RGB Special Edition. Et projekt I kan følge på vores YouTube kanal i løbet af sommeren.

 

computex_2018_corsair_500d_se_rgb_tweak_dk

 

computex_2018_corsair_crystal_280x_rgb_tweak_dk

 

Med sig havde Corsair også deres helt nye Crystal 280X RGB, som henvender sig til micro ATX eller mini ATX systemer. Her ser vi et design i stil med deres tidligere R240, som slog igennem med dets to-kammer system. Crystal 280X RGB har ikke undsluppet RGB penslen, og med til Crystal 280X RGB kommer ligeledes Corsair fans i fronten. Crystal 280X RGB frigives også i en non RGB version med sorte blæsere uden lys.

 

På trods af den spartane plads, kan Crystal 280X RGB rumme op til syv blæsere, 240mm radiatorer i top, front og bund. Netop Crystal 280X RGB står klar på redaktionen når vi vender retur fra Computex 2018.

 

computex_2018_corsair_crystal_280x_rgb_front_tweak_dk

 

 

 

computex_2018_corsair_1000d_tweak_dk

 

Vi blev også sat i stævne af en ganske potent fætter, Corsair 1000D, måske bedre kendt som Project Slate. Et KÆMPE kabinet med en vægt på 37 kilo uden noget monteret i.

 

Vi arbejder sammen med Corsair om at få 1000D til test i samarbejde med EKWB, hvor vi skal samle nok dele til at fylde 1000D ud til bristepunktet, hvilket blandt andet inkluderer to komplette systemer.

 

Corsair forklarede det krævede 3 store mænd at sætte 1000D på plads med komponenter monteret i. 

 

Vi er snart tilbage med endnu en video fra vores Computex 2018 tur.

 

Computex 2018 er sponsoreret af Cooler Master  

 

 

Vores partnere