AUTHOR : Kenneth Johansen
PUBLISHED : 2019-08-05 15:00

Valg af gaming skærm


Det kan være en jungle af features, specifikationer og marketingbegreber, når man skal på jagt efter en ny gaming skærm. Vi vil gennem denne guide forsøge at lette processen med et kig på nogle af de punkter vi mener er relevante, når der skal indkøbes gamerskærm.

Markedet for gaming skærme er ofte en jungle at navigere. Dette kombineret med et efterhånden ret bredt udvalg af forskellige computerskærme og en masse dertilhørende forskellige termer og marketingsord, som producenterne kaster efter os i jagten på at få flere kunder i nettet.

I denne guide følger vi op på den første guide vi lavede: GUIDE: Valg af grafikkort, og målet med denne er det samme. Vi vil gennemgå nogle af de mange forvirrende begreber, som du kan løbe ind i, hvis dine overvejelser går i retning af indkøb af ny gaming skærm. Vi kommer også ind på nogle af de punkter, man skal være opmærksomme på, når man skal ud og købe en gamer skærm. Sidst men ikke mindst, vil vi komme med et par konkrete bud på gamingskærme, som ville kunne opfylde forskellige typer af behov.

Læs også vores test af grafikkort

I kan se vores video guide herunder, eller læse videre lidt længere nede. 

Hvordan definerer man en gamer skærm?

Indledningsvis vil vi starte med at sige, at vi i forbindelse med den her guide, definerer en gaming skærm, som en skærm med en minimum opløsning på 1920x1080, en refresh rate på 60 hertz samt en responstid på under fem millisekunder. Alt under, vil vi ikke anbefale til moderne gaming, og slet ikke, hvis man skal ud og købe ny PC skærm. Det er efterhånden også svært at finde skærme under disse specifikationer, og hvis det er, så er det typisk responstiden man skal holde øje med.

Opløsning og opdateringshastighed/refresh rate:

Et af de første punkter man løber ind i med skærme, er opløsningen. Denne er i mange sammenhænge også en af de vigtigste specifikationer. Opløsningen dækker over, hvor mange pixels billedet består af, og dermed også, hvor mange detaljer der kan være i billedet.

Minimum vi arbejder med i denne guide, er 1920x1080, eller omtalt som Full HD opløsning. Det består, som man måske kan gætte, af et billede bestående af 1920 pixels i bredden og 1080 pixels i højden. Det vil sige. at der er 2.073.600 pixels i alt.

Som udgangspunkt kører alle skærme med en refresh rate, eller opdateringshastighed på 60 Hertz. Det vil sige, at billedet bliver opdateret 60 gange i sekundet. Moderne gaming skærme, kan dog sagtens købes med refresh rates der er meget højere end dette, hvilket vi kommer ind på senere.

Opløsningen på skærmen, har sammen med refresh raten, en stor betydning. Jo højere opløsningen og refresh raten er, jo større krav stiller det også til computeren, hvis man skal bruge skærmen til computerspil og rent faktisk kunne udnytte de specifikationer skærmen har.

gaming_monitor_guide_oplosninger_rate_tweak_dk

Jo højere opløsning der er på skærmen, jo flere pixels skal dit grafikkort levere, og jo højere refresh raten er, jo flere gange skal den gøre det i sekundet. Det er altså vigtigt, at få tingene til at passe sammen, så der opnås en balance mellem skærm og grafikkort. Der er ingen grund til at købe et kraftigt grafikkort til en skærm med lav opløsning, og omvendt heller ikke en god idé at købe en 4K skærm, hvis man har et svagt grafikkort.

super ultra wide.JPGDe gængse opløsninger som vi arbejder med, er 1920x1080, som vi allerede har været inde på tidligere. Et skridt op i opløsning, kommer 2560x1440 og 4K eller 3840x2160 til sidst.

Som om at disse tre muligheder ikke skulle være nok, er der også stødt ultra wide opløsninger til, som typisk kommer i 2560x1080 eller 3440x1440 opløsning.

gaming_monitor_guide_gaming2_tweak_dk (1)


Ind i mellem dem vi nævner her, findes der også andre som for eksempel Super Ultra Wide skærme, som blandt andet produceres af Samsung. Men i forhold til resten af guiden, så er det de mere gængse opløsninger vi forholder os til, da resten er mere niche baseret til de hardcore nørder.

gaming_monitor_guide_super_ultra_wide_tweak_dk

Som tidligere omtalt, betyder opløsningen meget. Springet fra Full HD til 4K, på en 60 hertz skærm, giver et spring fra 124.416.000 pixels i sekundet og op til 497.664.000.

Altså en 300% stigning i antallet af pixels grafikkortet skal levere, og sender unægteligt et noget andet pres på dit grafikkort. Så det er værd at være opmærksom på dette, inden du sender dankortet på overarbejde.

Efter at have fået styr på opløsningen, kommer refresh raten ind i billedet, som en helt central ting at være opmærksom på, når man skal vælge ny skærm.

Refresh raten angiver, hvor mange gange billedet bliver opdateret i sekundet. En fordel ved at have en højere refresh rate er, at spiloplevelsen kan føles mere flydende og mere nøjagtig, fordi der simpelthen er flere billeder i sekundet at gøre godt med. Det viser sig specielt i hurtige skydespil, hvor det kan være små detaljer der gør forskellen på om man vinder eller ej.

I vores videogennemgang, kan I se en sammenligning mellem forskellige refresh rates, og se hvilken forskel det kan gøre rent visuelt.

Hvor høj en refresh rate man skal sigte efter, kommer lidt an på, hvem man er som person, da ikke alle opfatter det på helt samme måde. Personligt synes vi, at der er et stort spring i vores opfattelse af et spil i springet fra 60 hertz op til omkring 100. Men så snart man begynder at bevæge sig over dette punkt, kan vi ikke mærke forskellen synderligt.

Vil du derimod have alle de bedste forudsætninger, så kan det måske gøre en forskel for den enkelte.

Det er dog primært ved spil med et højt tempo, hvor det vil gøre en forskel. Hvis det er spil i et mere langsomt tempo, så vil det ikke gøre den store forskel. 

gaming_monitor_guide_gaming2_tweak_dk 

Responstid:

Responstiden, som angives i millisekunder på skærmenes specifikationer, er endu et parameter at være opmærksom på, inden du begiver dig i krig med at vælge en ny gamer skærm.Responstiden angiver hvor lang tid de enkelte pixels i skærmen er om at skifte fra en farve til en anden. Typisk måles det i skiftet fra sort til hvid og tilbage igen, eller det producenterne kalder Gray to Gray. Her er det i modsætning til refresh rate, godt at have så lavt et tal som muligt.
Ulemperne ved at have en høj responstid er igen mest udpræget i hurtige spil med meget bevægelse.

Her kan det give sig til udtryk, i det man kalder ”ghosting”. Her menes der, når man ved hurtige bevægelser, kan se et lille spor efter den genstand som bevæger sig hurtigt over skærmen, fordi de enkelte pixels ikke er hurtige nok til at skifte farverne rundt. 

gaming_monitor_guide_ghosting_tweak_dk

 Det kan altså være både en visuel grim og distraherende oplevelse, at skulle forholde sig til i sine spil.

Så du bør sigte efter en monitor med en responstid under 5 millisekunder, hvis du er på jagt efter en gaming skærm - men lavere er generelt altid bedre.

Paneltyper:

Næste punkt på menuen, er at forholde sig til de forskellige paneltyper, som hver især har fordele og ulemper.

TN paneler er helt klart det mest udbredte både på det generelle marked, men i særdeleshed også inden for gaming skærme. Dels er de relativt billige at fremstille. Men TN paneler er også den paneltype, som har mulighed for de bedste hastigheder til en fornuftig pris.

Det gælder både på refresh raten og responstiden.

Så hvis man kigger på en 120 hertz gaming skærm med en lav responstid, så er det sandsynligvis et TN panel man får med i pakken.

Ulempen ved TN paneler er at de typisk lider på farvegengivelsen og betragtningsvinklerne.
IPS paneler retter op på dette handicap, og er typisk væsentligt bedre til gode farvegengivelser og betragtningsvinkler. Det er også derfor at disse skærme ofte er målrettet mod arbejdsmaskiner til design og fotoarbejde, hvor nøjagtige farver spiller en rolle - her er næsten alle skærme altid IPS.

Omvendt er responstid og refresh rate mulighederne traditionelt set noget mere begrænsede på IPS paneler, medmindre man vil betale for de dyre versioner der er tilgængelige.

Er målet derfor hurtige FPS spil, er en skærm med et IPS panel ikke det oplagte valg. 

gaming_monitor_guide_gaming3_tweak_dk

Spiller man derimod langsommere RPG/MOBA spil, eller andet i samme boldgade, kan det være et godt valg for at få de lækre dybe farver med.

VA paneler er en nyere paneltype, der forsøger at kombinere det gode fra TN og IPS paneler i et. VA paneler har gode muligheder for dybde og kontrast i billederne, men er typisk hæftet sammen med noget højere responstider, end på de andre paneler. Derfor skal man altså skal se sig godt for, hvis man handler skærme med et VA panel.

Det er muligt at få VA paneler med ydelse der ligger meget tæt på TN paneler i forhold til gaming, men man får typisk lov til at betale for det.

Variable Refresh rate (FreeSync/G-Sync):

Rosinen i pølseenden af de features, som vi vil gennemgå, er Variabel Refresh rate. Dette kommer ind med lidt forskellige navne som FreeSync eller G-sync, fra henholdsvis AMD og Nvidia.

Kort fortalt, dækker det over en teknologi, der synkroniserer dit output fra grafikkortet med skærmen. Dit grafikkort vil altid levere og sende billeder ud lige så hurtigt som det kan, og sende dem videre til skærmen.

Går det derimod hurtigere end skærmen er klar til at modtage. Kan man opleve, at skærmen modtager et billede før det er færdigt, ved at vise det forrige. Det resulterer i det man kalder screen tearing, hvor skærmen i den nederste halvdel, er ved at vise et billede, mens den i toppen allerede er begyndt at vise det næste. Der hvor de to mødes, ser det ud som om billedet er revet over - se nedenfor. 

gaming_monitor_guide_screen_tearing_tweak_dk

Det man opnår med variabel refresh rate, er at grafikkort og skærmen synkroniseres. Derved modtager skærmen først et nyt billede, når den er klar til det.

Det giver generelt en bedre spiloplevelse uden at gå ud over ydelsen i dine spil, da det hele tiden tilpasser sig til den framerate, som dit grafikkort kan klare - selvfølgelig inden for de rammer, som skærmen kan håndtere.

Andre metoder til at løse problemet med Screen Tearing, er brugen af V-Sync i spilindstillingerne. Dette er dog typisk hæftet sammen med et ydelsestab, og så kan det introducere stuttering i stedet for. Stuttering er, når det samme billede bruges flere gange.

Forskellen på G-sync og Freesync, er dels den tekniske løsning, der gemmer sig bag for at løse problemet, og så at det tidligere var meget opdelt efter Nvidia og AMD kort. G-sync er Nvidias løsning, og virkede kun med deres grafikkort, mens at FreeSync er AMDs løsning, som er en mere åben standard, der blandt andet også findes i Microsofts Xbox og i visse TV. 

gaming_monitor_guide_g-sync_rate_tweak_dk

Man skulle altså tidligere sørge for at købe den rigtige skærm baseret på hvilket grafikkort man havde.

Freesync kunne ikke bruges med Nvidia kort, og G-Sync kunne ikke bruges med AMD kort.
Opdelingen er der stadig, men Nvidia har nu igennem driveropdateringer, åbnet op for at man kan bruge FreeSync skærme sammen med deres grafikkort. Det er et stort plus, da FreeSync skærme typisk er billigere end tilsvarende G-sync skærme. Der er dog ikke sikkerhed for, at alle FreeSync skærme virker med Nvidia kort, men mange tests viser, at langt størstedelen gør.

Omvendt kan man dog ikke bruge G-Sync funktionen med et AMD kort. Dette er dog heller ikke så aktuelt, da G-Sync skærme, som sagt, typisk er dyrere end en tilsvarende skærm med FreeSync.
Vi understreger også, at man selvfølgelig sagtens kan bruge skærmene med kort fra både AMD og Nvidia lige meget om det er FreeSync eller G-Sync. Det er kun funktionaliteten med variabel refresh rate, der ikke vil kunne bruges, hvis ikke kort og skærm er kompatible.

gaming_monitor_guide_g-sync_tweak_dk

Skærmstørrelse:

Næste punkt på vejen til indkøb af en ny computerskærm er fysisk skærmstørrelse, som uden tvivl spiller en rolle for den enkelte bruger.

Generelt vil vi anbefale, at man til en gaming skærm, skal vælge den så stor en skærm man har plads og budget til. Men der er et par ting, som man skal være opmærksom på i denne sammenhæng.

Et er selvfølgelig at huske på, hvor tæt man sidder på skærmen. Med den afstand som man typisk har til en PC skærm, vil vi mene at en skærm i omegnen af 32 eller 34 tommer nok er det største vi ville vælge, men det kan variere baseret på personlig smag.

En anden lille krølle, er også at afpasse opløsningen med størrelsen. Vi anbefaler at en Full HD skærm, maksimalt må have en størrelse på 27 tommer. Større end det, så begynder billedet at se grynet ud. Det er det samme antal pixels, som bare er spredt ud over et større område, hvilket vil sige større pixels. Når man sidder så tæt på, som man gør med en PC skærm, så vil man på store skærme med lavere opløsninger, kunne begynde at se de enkelte pixels. 

gaming_monitor_guide_bfgd_tweak_dk

Det betyder måske ikke altid så meget i spil, men ved almindelig desktop brug betyder det, at specielle elementer som tekst, kan fremstå uskarpe.

Så bevæger man sig højere op end 27 tommer, anbefaler vi at kigge i retningen af en 2560x1440 skærm.

Eksempler på gaming skærme:

Helt som i vores sidste guide, vil vi slutte af med en række eksempler baseret på forskellige scenarier og budgetter.

Som vi også var inde på i guide til grafikkort, så er det mest centrale at have for øje, når man skal købe skærm. At den passer sammen med den øvrige hardware, som den skal bruges sammen med. Man kan hurtigt ende med at købe en skærm, som kan meget mere end ens computer har kræfter til at levere, og så har man reelt spildt sine penge.

På samme måde kan man også ende med at købe en PC skærm, som slet ikke har specifikationerne til at du får nok ud af dit dyre grafikkort.

Full HD Gaming ved 60 hertz:

Er du den afslappede type, som gamer lidt til husbehov, og ikke har de store krav, eller bare et begrænset budget, så er almindelig Full HD gaming fint for de fleste. Det er også i det her segment man befinder sig, hvis man har et grafikkort i 1500 kroner klassen, som et GTX 1050Ti, GTX 1650 eller et RX 570.

Her er en skærm med en Full HD opløsning på 1920x1080 ved 60 Hertz ganske tilfredsstillende. Finder man en model med en responstid på under 5 millisekunder, så er man godt kørende.

Skærme af den type kan findes fra stort set alle producenter som: Samsung, LG, ASUS eller BenQ.

Full HD Gaming med high refresh:

Vil man lidt ekstra med sine spil, og spiller man blandt andet mange hurtige skydespil som CS:GO. Så kan man se i retningen af en Full HD skærm, men med mulighed for et 120 / 144 hertz panel eller endnu højere, hvis man går all in.

Det kræver naturligvis også lidt mere af grafikkortet. Så her skal man ligge omkring et GTX 1060 kort fra Nvidia eller et Radeon RX 580 eller 590 fra AMD siden.

Skærme af den type kunne være en AOC GAMING C27G1, som er en 27 tommers 144 Hertz skærm med FreeSync og en responstid på 1 millisekund. Her rammer prisen lige under 1900 kroner for skærmen i sig selv. 

gaming_monitor_guide_g-sync_module_tweak_dk

2560x1440 (2K) Gaming ved 60 Hertz:

I nogenlunde samme klasse, i forhold til pris og grafikkort, kan man også komme ind, hvis man gerne vil tage springet op til en opløsning på 2560x1440, og nyde den højere opløsning, men samtidigt godt kan klare sig med et 60 hertz panel.

Her kunne et bud være en Acer K272HULE, som giver os 2560x1440 ved 60 Hertz og en responstid på 1 millisekund.

2560x1440 (2K) Gaming med high refresh:

Vi springer op af stigen, og nu vil vi gerne spille i 2560x1440, men med mere end de 60 Hz som er standard. Så altså en 2K gaming skærm på for eksempel 120 eller 144 Hz.

Alt efter hvilke spil man spiller, kan det være besværligt at komme helt op på 120 eller 144 FPS. Men et godt sted at begynde i forhold til grafikkortet, der er krævet på det her trin ville være omkring et GTX 1080Ti eller RTX 2080 på Nvidia siden, eller et af de nye AMD Radeon VII kort. 

gaming_monitor_guide_amd_radeon_vii_tweak_dk

Her begynder skærmene også at koste en del mere. Men et bud på en skærm kunne være ASUS ROG SWIFT PG278QR, som kommer med 2560x1440 opløsning med mulighed for helt op til 165 hertz, G-sync og en responstid på 1 millisekund. Prisen her er pt. omkring 4500 kroner.

Vil man ikke være bundet af G-Sync, kunne et alternativ være Samsungs C27HG70 kurvede 27 tommers skærm med FreeSync og en responstid på 1 millisekund. Den kan på nuværende tidspunkt findes online til lige omkring 4000 kroner.

4K eller Ultra Wide med high refresh: 

Rykker vi endnu en tand op, i det som vi helt klart vil kalde high end gaming, så lander vi i det territorium, hvor det kræver at du har mindst et RTX 2080 og helst et RTX2080Ti, hvis du vil have optimale framerates ud af det. 

gaming_monitor_guide_nvidia_rtcx_2080ti_tweak_dk

Det er 4K gaming eller Ultrawide med en opløsning på 3440x1440 med et high refresh panel.

Det er dyrt - både at have hardwaren i sin PC til at drive det, men skærmene koster også ligeså meget, som mange giver for hele deres gaming PC.

De nyeste spil i 4K opløsning, kan være svære for selv et RTX 2080Ti kort at sparke op på stabile 60 FPS, så det er bestemt niche gaming vi er oppe i, og altså kun for de mest hardcore nørder.

Heldigvis kan man dog også få skærme, som er nogenlunde fornuftigt prissat. Et eksempel kunne være en AOC U3277FWQ skærm, som kommer med en størrelse på 31,5 (32") tommer ved 60 hertz og en responstid på fire millisekunder.

Vil man prøve kræfter med ultra wide gaming med høj refresh rate, kunne et bud være en 34 tommers Acer Predator X34P, som kommer med G-sync og en responstid på 4 millisekunder og et 120 hertz IPS panel. Prisen ligger pt. på lige under 8000 kroner, så man får her lov at betale for glæderne.

Vi har taget et smut forbi de ting som vi mener er mest relevante. Vi har ikke været ude i alle kroge, så hvis I synes der mangler noget, så lad os endelig høre fra jer i kommentarfeltet på Tweak.dk eller på vores YouTube kanal.  

gaming_monitor_guide_gaming2_tweak_dk

Kort om HDR:

Selv om HDR er det nye buzzword når det kommer til skærme, så har jeg helt med vilje ikke brugt tiden på det her, og det er der en simpel grund til. Jeg synes simpelthen ikke det er godt nok og langt de fleste skærme, som sælges som HDR skærme opfylder ikke standarderne for HDR, på en måde hvor det giver ret meget mening. Så det kan man efter min mening godt se næsten helt bort fra, som markedet er lige nu.

God HDR er kun lige begyndt at finde vej ud i skærme til PC og gaming, og i de meget få tilfælde er det skærme fra Acer og ASUS som ligger på den dyre side af 15.000 kr.

Der tænker jeg det trods alt bliver for dyrt for de fleste af jer derude. Men jeg håber at resten af guiden har tjent et formål, og at I måske er blevet lidt klogere på nogen af de ting der gemmer sig bag navnene på specifikations listerne, på de mange skærme derude.


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic