Shuttle XPC slim barebone DX30

Shuttle’s nyeste skud på stammen i deres fanløse serie hedder Shuttle DX30, og er en PC uden blæsere, i en mini formfaktor. Den er landet på vores bord som en barebone PC, hvor der blot skal suppleres med harddisk og RAM, så kører Apollo Lake maskinen derudaf. Læs med for at se hvad Shuttle XPC slim Barebone DX30 kan levere.

Vi skal i dag sige pænt goddag til den nyeste mini form faktor PC fra Shuttle, nemlig deres DX30. Shuttle XPC slim Barebone DX30, er en lille PC, i et fanløst design, og den ankommer på testbænken som en barebones PC. Det betyder at man kun skal bruge en 2,5” SSD/HDD, eller en mSATA enhed, samt DDR3L RAM, for at få gang i computeren. 

 

tweak_dk_shuttle_logo_576px

 

Quicklinks:

 

I kassen finder vi 

Specifikationer

Tweak tester Shuttle DX30

Pris

Konklusion

English summary

 

Shuttle er ikke et ukendt firma her på redaktionen, og som altid, ser vi frem til at se hvad de ting der lander på bordet, er i stand til at levere.

 

wifi_xpc_shuttle_dx_30_barebone_tweak_dk

 

Hvis du er på udkig efter en prisvenlig kontormaskine, eller en ny mediacenter-PC, er dagens test et udmærket bud på en enhed, hvor du får meget for pengene. Shuttle DX30 er en barebone PC, som ud af kassen, næsten er klar til brug. Man skal blot montere de få manglende dele, så er man i gang. Med et fanløst design er den derudover mere eller mindre lydløs, hvilket vi vender tilbage til i vores test. Her har vi som altid målt på performance, men ligeledes på støj og varme, både via software og externe hjælpemidler.

 

Shuttle Inc, blev grundlagt i Taiwan i 1983, og specialiserer sig i udvikling og produktion af innovative mini PC’ere, og har kontorer i blandt andet Tyskland, såvel som mange andre lande. Shuttle er kendt for den høje kvalitet af deres computere, og innovative løsninger, hvad enten man leder efter kraft, eller en mere økonomisk kontor PC.

 

 

Shuttle DX30 tilhører den sidste kategori. Den har en Intel Celeron processor, bygget på Kaby Lake arkitekturen, som er utrolig strømsvag. Faktisk bruger den kun 15-20W når den er tændt, hvilket er betydeligt mindre end PC skærmen, som leverer billede til computeren.

 

DX30 ankommer i den klassiske miljøvenlige brune papkasse, som mange større virksomheder benytter sig af, for at skåne miljøet. Selve kassen vækker ikke stor opsigt, men den er bygget solidt, med et bærevenligt plastichåndtag, og en DX30 barebone PC, som er pakket forsvarligt ind, inde i kassen.

 

På forsiden af kassen er der et lille ikon der skal forestille Shuttle DX30, med teksten "Efficient" i fokus, og på siden finder vi et lille overblik over specifikationerne på Shuttle XPC slim Barebone DX30 datamaten.

 

 

Når vi får DX30 computeren pakket ud, kan man med det samme se at der følger masser af extraudstyr med, inklusiv VESA beslag, hvis man for eksempel gerne vil montere computeren bagpå en skærm. Derudover medfølger der en strømforsyning, en brugervejledning og extra skruer. Alt essentielt er inkluderet i kassen, og man skal blot selv tilføje en M.2 SSD eller en 2,5” harddisk, samt kompatible RAM, så er computeren klar til brug.

 

I kassen finder vi:

  • DX30 barebone computer
  • VESA-beslag
  • Strømforsyning
  • Manualer
  • Skruer
  • Driver CD

accesories_tilbehør_shuttle_dx_30_barebone_pc_tweak_dk

 

Ser vi på specifikationerne af computeren, så er det mest interessante nok, at CPU’en er baseret på Apollo Lake platform, Goldmont arkitekturen, hvilket er noget folk der streamer i 4k, sikkert vil blive glad for.

 

front_connections_usb_3.0_shuttle_dx_30_barebone_pc_tweak_dk

 

Lad os tage et kig på specifikationerne på Shuttle XPC slim Barebone DX30 computeren.

 

Specifikationer:

  • Form faktor: Shuttle 1,3L kabinet
  • Processor: Intel® Apollo Lake J3355 CPU, SoC 14nm
  • Hukommelse: 2 x DDR3L SO-DIMM 1600 MHz, understøtter op til 8GB DDR3L
  • Video output: HDMI + DisplayPort
  • Grafik: Intel HD Graphics 500
  • Audio: Realtek ALC662, 2 Channel HD
  • Ethernet: Intel i211 Gigabit LAN 10/100/1000 Mb/s understøtter Wake-On LAN
  • WI-FI: 802.11 b/g/n (1T1R)
  • Storage interface: SATA for HDD/SSD SD Card Reader
  • Front panel: tønd/sluk knap, USB 3.0 porte, Power LED, HDD LED, Line-out 3.5mm, MIC-in 3.5mm, SD kortlæser
  • Bag panel: DisplayPort, HDMI port, USB 2.0 porte, RS232, RS232/RS422/RS485, RJ45 Gigabit LAN port, External power on/Clear CMOS, DC-in, Antenna Hole, PS/2
  • Dimensioner: 19 cm x 16,5 cm x 4,5 cm
  • Power Input: 100 – 240V AC Output 19V 2,1A DC 40W power adapter
  • Tilbehør: Quick Guide, XPC Driver DVD, VESA beslag, 40W power adapter, skruer, Power cord
  • Udvidelser: M.2 2280 Type M key socket, M.2 2230 Type A,E key socket
  • OS support: Windows 10 64bit, Ubuntu Linux

 

shuttle_dx_30_barebone_pc_tweak_dk

 

Lad os tage et nærmere kig på DX30, inden vi springer ud i testen, og ser hvad Shuttle DX30 barebone PC’en er i stand til at præstere. På billederne er det hurtigt tydeligt at se, at vi har at gøre med en lille kasseformet PC, med de meget små dimensioner på blot 19 cm x 16,5 cm x 4,5 cm. Det betyder at den faktisk kun fylder 1,3 L. Meget imponerende. Ydersiden er fremstillet i metal, med en fræk fartstribe ned over fronten, hen til kortlæseren i computeren. På begge sider af computeren finder vi ventilationsriste, som sørger for at der er rig mulighed for varmeudveksling med den passive køling.

 

 

På fronten er der to USB 3.0 porte, LEDs, samt SD kortlæser og tænd/sluk knappen. Det er derfor let at komme til fronten af computeren. Ofte har jeg haft problemer med antallet af USB tilslutninger på de barebone computere jeg har haft i hænderne har været for få, men med DX30 eksisterer dette problem heldigvis ikke.

 

connections_front_manijack_usb3.0_shuttle_dx_30_barebone_pc_tweak_dk

 

På bagsiden er der en lang række connectors, så man kan sætte computeren op og gemme alle ledninger af vejen. Der er fire USB 2.0 porte, to RS232 porte, hvoraf den ene kan skiftes til en RS422 port. Derudover er der er en RJ45 port til kablet internet, audio line out til hovedtelefoner, HDMI 1,4b og DisplayPort 1,2 udgang. Slutteligt er der en indgang til strømforsyningen, en kensington lås, og mulighed for at montere den externe WiFi antenne. På I/O siden er der altså rig mulighed for at tilslutte extraudstyr, og få gemt kablerne af vejen.

 

 

DX30 åbnes fra toppen, som tages af, hvorefter man har mulighed for at montere en harddisk og RAM. En begrænsning her er dog, at DX30 kun er kompatibel med op til 8 GB RAM. Herudover er der også et 802.11 b/g/n Wi-Fi modul, samt et slot hvori en mSATA SSD kan monteres.

Vi har nu monteret de manglende RAM og en SSD, og er klar til at gå videre til testen.

 

Hjernen i DX30 er i form en dual core J3355 CPU, der er bygget på Apollo Lake arkitekturen. Det er en CPU der falder ind under Celeron serien, og er ifølge Shuttle i stand til at levere 4k playback. Den har en turbo clock frekvens på 2,5 Ghz og en max TDP på kun 10 Watt. Den kan ikke hamle om med en I3, I5 eller I7, men den bør så sandelig heller aldrig sammenlignes med disse.

 

motherboard_xpc_ram_ssd_shuttle_dx_30_barebone_pc_tweak_dk

 

Som den hurtige læser har bemærket, er det onboard grafik i DX30. Det drejer sig om Intel HD Graphics 500, som er kraftigt nok til at man kan bruge DX30 som et mediecenter. Desværre er der ingen support for HEVC Main10, hvilket betyder at den ikke kan streame i 4k fra Netflix. Det er synd og skam, da der er begrænset 4k streaming indhold i Danmark på nuværende tidspunkt, hvis man gerne vil se nye film og TV serier.

 

Tweak tester Shuttle DX30:
Vi har i testen brugt Shuttle DX30 først som mediecenter, og senere som kontor PC over et par uger, og det første vi målte på, var selvfølgelig opstartstiden på computeren. Fra tryk på on-knappen til Windows 10 er loadet, går der gennemsnitligt 23 sekunder.

 

Under idle og load har vi selvfølgelig også taget temperaturen, både internet ved hjælp af speccy og AIDA64. Den indre temperatur af maskinen under normal brug og under load kan ses i grafen herunder. I begge tilfælde er temperaturerne helt fine, og der er ingen grund til at frygte for det fanløse design, hverken ved normal brug, eller under load. Som man kan se, kommer DX30 under load op omkring 70 grader celcius, men den kommer heldigvis ikke højere op, så det fanløse design tjener fint sit formål.

 

 

DX30 er passiv kølet, og derfor er en af de mest indlysende parametre at måle på, selvfølgelig støjniveauet. Her har jeg brugt en ganske almindelig lydmåler til at bestemme hvor mange decibel som DX30 leverer, både under load, men også ved normalt brug. Som det ses af grafen, var der heller ikke her en finger at sætte på støjeniveauet.

 

Med Kodi installeret og 4k YouTube streaming, fik vi hurtigt testet hvorvidt DX30 er i stand til at afvikle 4k indhold. Her kan vi løfte sløret for, at Shuttle DX30 afspiller 4k indhold uden nogen slinger i valsen, men vi testede dog kun via HDMI, som er begrænset til de førnævnte 24Hz. DX30 fungerer fremragende som det centrale element under stuealteret, som diskret står for afviklingen af film, musik og tv serier via stream. Den er så lille, at den kan placeres hvor som helst, uden at være en torn i øjet. Og på grund af de mange tilslutninger bagpå DX30, er der ingen grund til at frygte for kabelrod under TV’et.

 

Udover at have brugt DX30 som mediecenter, har vi brugt den som en ganske almindelig kontor PC, med lidt databehandling, tekstbehandling og mild billedredigering. Til alle ovennævnte opgaver klarede den sig til et UG, dog var den ikke så skrap til billedbehandling. Det var heller ikke at forvente, med de lidt begrænsede kræfter under låget. Hvorom alting er, så er DX30 en yderst stabil kontor- eller hjemme PC,

 

Som det ses af graferne, leverer Shuttle DX30 godt når vi inddrager støj og temperaturparametrene. Den formår at levere stabile temperaturer i brug, og er yderst støjsvag. Det er også to af de ting man bør kigge efter når man leder efter en ny mediecenter PC, eller en mindre kontor PC, til at klare de basale produktive opgaver der er i dagligdagen.

 

Som det sidste i testen, valgte vi at give den en tur med et af de mest udbredte spil League of Legends. Til min store overraskelse, kunne jeg spille med en stabil fps med low settings og 1080p opløsning. Faktisk lå jeg stabilt omkring 50 fps i de kampe jeg spillede. Det er selvfølgelig ikke det pæneste at se på, men de fungerede overraskende godt. Og selvom det ikke er hvad Shuttles DX30 er tiltænkt, synes jeg faktisk ikke at det var helt galt, at den kunne afvikle et spil som LoL uden nogen problemer.

 

wifi_xpc_shuttle_dx_30_barebone_tweak_dk

 

Med en veloverstået test af Shuttle DX30, går vi videre til pris og konklusion.

 

Pris:
Vi har som altid være forbi PriceRunner.dk for at indhente den dagsaktuelle pris. De har endnu ikke Shuttle DX30 i deres database, men Shuttle har oplyst os at deres MSRP kommer til at være på 172 euro, hvilket i danske kroner løber op i cirka 1300,00.- DKK. Det er en rigtig god pris for en lille kontorvenlig PC, som klarer alle de basale arbejdsopgaver som man har i dagligdagen.

 

Ønsker du mere information om Shuttle DX30, eller andre af Shuttles produkter, kan du trykke på Shuttle logoet herunder, så kommer du direkte til producentens hjemmeside.

 

tweak_dk_shuttle_logo_576px


Konklusion:
Shuttle har med deres DX30 barebone PC videreudviklet på deres fanløse serie af computer i mini format. Som noget helt nyt kan PC’en ligge ned, og det er måske den mest markante ændring ved hele setup’et. Vanen tro, kommer den med en strømsvag processor, denne gang en dual core Apollo Lake processor, som har nok saft og kraft til at afvikle de mest normale arbejdsopgaver, men også en indbygget GPU som er god nok til at levere 4k streaming. Det er faktisk ikke dårligt, når man tænker på at det hele er pakket ned i et kabinet på blot 1,3 L.

 

Derudover kommer DX30 i et nyt og mere sporty design, med en elegant lille fartstribe henover kabinettet. Som nævnt flere gange, er DX30 yderst økonomisk i sit strømforbrug, og det betyder selvfølgelig at varmeudviklingen er lav, hvorfor Shuttle endnu engang har valgt at gå med en fanløs løsning. Som du har læst flere gange i denne anmeldelse, så betyder det ganske enkelt at vi har at gøre med en tæt på lydløs computer, som ikke har en eneste bevægelig komponent. Det er sgu ret lækkert.

 

Til daglig kontorbrug og mediecenter er DX30 et fornuftigt bud, specielt hvis man tænker med pengepungen, som kun skal af med knap 1300,00.- DKK for hele herligheden, plus RAM og en harddisk. Det er en rigtig god pris for et stykke hardware der bare fungerer. Det eneste minus her er dog, at den kun kan køre Windows 10, eller Linux. Så har du ikke en Windows 10 licens til at ligge, skal du ud og investere, da den ikke kan afvikle Windows 7 eller 8.1.

 

Takket være de indbyggede COM porte, er der også mulighed for at bruge DX30 i forretningsøjemed, hvor der er mulighed for at tilslutte en række perifære produkter, såsom stregkodescannere, kvitteringer, elektroniske låse og så videre.

 

Til at runde det hele af med, spillede vi også et par spil LoL, og det viste sig rent faktisk, at DX30 ikke bare er i stand til at afvikle LoL, men den gør det faktisk også over al forventning. På low settings i 1080p opløsning, formåede DX30 at levere en stabil fps på omkring 50. Det er faktisk ret godt, af sådan en lille PC.

 

Alt i alt, synes jeg at Shuttle har gjort en masse ting rigtig godt med deres DX30 barebone PC. Faktisk så godt, at jeg ikke vil have noget imod at have den til at stå permanent som hjernen i mit mediecenter. Vi runder testen af med at give Shuttle DX30 en karakter på 9 ud af 10.

 

Godt:

  • God performance i forhold til den lave TDP
  • Passiv køling fungerer fint
  • Ingen støj
  • Kan afvikle 4k indhold
  • Enkel montering af RAM og harddisk
  • Mange tilslutningsmuligheder foran og bagpå
  • God byggekvalitet
  • Kan stå horizontalt og vertikalt
  • Medfølgende VESA beslag til montering på skærme
  • Pris

 

Mindre godt:

  • Kan ikke streame 4k indhold fra Netflix
  • Forholdsvis svag dual core processor på grund af den lave TDP
  • Kan kun bruge op til 8 GB RAM (men har man brug for mere til denne type PC?)

 

English summary:

Shuttle has continued the development of their fanless barebone PCs, with the DX30, which is a mini form factor PC. As something completely new in this this series from Shuttle, the DX30 PC can lie down, and it is perhaps the most significant change in the entire setup, compared to earlier iterations of the computer. True to form, the Shuttle DX30 comes with a processor with very low TDP, this time around it is a dual core Apollo Lake processor, that has enough juice and power to run the most normal tasks, but also a built-in GPU, which is good enough to deliver 4k streaming and light videogaming. It's actually not bad when you consider that it's all packed into a case of just 1.3 L.

 

In addition, the DX30 comes in a new and more sporty design, with an elegant little speed stripe down across the cabinet. Kind of like a sportscar. As mentioned several times, the DX30 extremely economical in its power consumption, and it obviously means that heat generation is low, which is why Shuttle has once again decided to go with a fanless solution. As you have read several times in this review, it quite simply means, that we are dealing with a near silent PC that does not have a single moving component.

 

As a daily office and media center PC, the DX30 is a sensible choice, especially if you are thinking with your wallet. For barely 1300,00.- DKK you get the whole show. All you need to add is RAM and a hard drive. It's a really good price for a piece of hardware that works out of the box. The only drawback here, is that it can only run Windows 10 or Linux. So if you do not have a Windows 10 license lying around, you have to invest in this too, since it can not run Windows 7 or 8.1.

 

Thanks to the built-in COM ports, there is also the option to use DX30 for your business, where it is possible to connect a variety of peripheral products, such as barcode scanners, receipts, electronic locks and so on.

 

To complete the test, we also played a few games of LoL, and as it turns out, the DX30 is not only able to run LoL, but does it while exceeding all expectations. At low settings in 1080p resolution, the DX30 managed to deliver a stable fps at around 50. It's quite a performance by such a small PC.

 

Overall, I think that Shuttle has done a lot of things really well with their DX30 barebone PC. In fact so good, that I would not mind having it be permanent part of my media center setup at home. We conclude the test by giving the Shuttle DX30 a score of 9 out of 10.

 

Well:

  • Good performance relative to the low TDP
  • Passive cooling works fine
  • No noise
  • Can run 4k content
  • Simple installation of RAM and hard drive
  • Versatile connectivity in the front and back
  • Good build quality
  • Can stand horizontally and vertically
  • Includes VESA bracket for mounting on monitors
  • Price

Less good:

  • Can not stream 4k content from Netflix
  • Relatively weak dual core processor because of the low TDP
  • Can only use up to 8 GB of RAM (but do you really need more for this type of PC?)

 

 

Vores partnere