AUTHOR : Kim Monberg
PUBLISHED : 2016-01-08 10:53:00

Tt eSPORTS White-Ra musemåtte og Gaming Håndledsstøtte


Tilbehøret skal være i orden når man er gamer. Tt eSPORTS er en afdeling hos Thermaltake, som laver udstyr specifikt til gameren. Denne gang skal vi kigge på et par stykke tilbehør. Deres White-Ra musemåtte, som er udviklet i samarbejde med selveste Aleksey “White-Ra” Krupnyk. Og så skal vi have et kig på deres Gaming håndledsstøtte, som også er super lækker og fornuftig at have med.

Tt eSPORTS er en afdeling hos Thermaltake. De laver gaming tilbehøret hos Thermaltake og spænder meget vidt. I denne gennemgang skal vi kigge på en af deres musemåtter og en af deres håndledsstøtter.

 

Tt eSPORTS logo

 

Hvis jeg lige viser dig et overbliksbillede af hvilke produkter, vi skal kigge på i denne gennemgang, så drejer det sig om deres White-Ra Limited Special Tactics musemåtte, som jeg har modtaget i sort og hvid udgave. Og så er der tale om deres Gaming Wrist Rest.

 

Collection

 

Skal vi ikke pakke ud sammen?

 

Jeg synes da lige, vi skal pakke tingene ud sammen. Bemærk den fine transporttaske til musemåtten. Det er slut med rod og ødelagte trykkede musemåtter, når man vælger Tt eSPORTS musemåtten her.

 

 

 

Underlag til musen.

 

Aleksey “White-Ra” Krupnyk har været med til at sætte præg på denne musemåtte, og den har derfor så også fået hans gamer-navn. Musemåtten er 360 mm x 300 mm x 3 mm i dimensioner, hvilket faktisk er en ok stor musemåtte. Den er dog så tynd, at man sagtens kan stille kanten af tastaturet på den, uden det generer noget.

I nederste venstre hjørne er der en fin drage, som kendetegner Tt eSPORTS dragon logo. Øverste venstre hjørne har et tryk med modelnavnet på musemåtten. I højre side har vi en stor ørn, som kendetegner "White-Ra" sammen med en underskrift. Alle tryk er lavet i stoftryk og ændrer ikke overfladen på selve musemåtten. En mus aflæser jo selve strukturen på musemåtten og ikke farven. Så med mindre strukturen ændres af trykket, så har det normalt ikke nogen betydning.

 

 

Selve musemåtten er jo ikke særlig tyk, og tager man et kig på bagsiden, så ser man, at den har en ru struktur i overfladen. Det gør, at den ligger godt fast til underlaget.

 

 

Hvilke tanker kan man så gøre sig?

 

Jeg har selvfølgelig prøvet musemåtten for at se, hvordan den er at bruge. Og umiddelbart virker det som en super overflade til musen. Den er forholdsvis glat og blød, hvilket er lækkert, og den medfølgende transporttaske og karabinhage gør det jo nemt at have den med på farten.

Der er dog et par ting, som kan skabe lidt bekymring hos mig. Musemåtten er ikke syet på nogen måde i siderne. Så med mindre det er ekstrem god lim, der er brugt, frygter jeg, at den godt kan trevle i kanterne med tiden. Så er der tykkelsen. Jeg observerede, at der gik noget tid fra, at jeg pakkede den ud, og til den lå helt plant til overfladen. Så hvis man krøller den for meget sammen, kan jeg godt frygte, at den bliver deform i længere tid. Det er måske knap så fedt, hvis man lige har stille op til et LAN og bare gerne vil i gang.

 

Selve musemåtten er vaskbar, så jeg er ikke bange for, om den hvide udgave bliver beskidt eller noget. Når bekymringerne er kommet frem, skal det pointeres, at det kun er små bekymringer, og jeg er sikker på, at der er rigtig mange timers problemfri gaming i denne musemåtte.

 

Husk ergonomien og pas på dine håndled.

 

Så er vi nået til håndledsstøtten. En håndledsstøtte eller Wrist Rest, som det hedder på engelsk, er supervigtig for dine håndled. Et led er ikke beregnet til at blive bukket i samme stilling hele tiden. Det skal gerne være så lige som muligt. Det hjælper en håndledsstøtte med, så dit håndled er så lige som muligt, når du skriver på dit tastatur.

Da jeg ikke selv har et tastatur uden håndledsstøtte, har jeg her lånt et billede fra Tt eSPORTS hjemmeside for at vise, hvordan sådan en støtte skal ligge. Som man kan se, har den bredden som et standard tastatur med numerisk tastatur.

Det er klart, at hvis man har et tastatur med indbygget støtte, som mange har. Så har man ikke nød at investere i en ekstra.

 

Wrist Rest with keyboard 

 

I venstre side på støtten er der et Tt eSPORTS logo med tilhørende dragemotiv. Overfladen er glat stof og ret lækkert at hvile hånden på. Støtten er ret tyk; 15 mm for at være præcis. Det gør, at den er blød at bruge, men også at den passer til de fleste tastaturer i højden.

Bagsiden er gummi med en ru overflad, som gør, at støtten bliver liggende, hvor man nu ligger den. Den vejer også over 100 gr, så det hjælper også godt til.

 

 

Hvordan er den at bruge?

 

Det er super at bruge håndledsstøtte og ret vigitigt. Man skal passe på sig selv og sin krop, så det nytter ikke noget, at man siger: "Det går nok."

 

Hvis man sidder mange timer hver dag bag computeren, så overbelaster man hurtigt sit håndled og hvorfor ikke forbygge det, hvis man kan. Her hjælper en håndledsstøtte. Den retter håndledet ud, så man ikke overbelaster og forstrækker det hele tiden.

 

Om selve produktet føler jeg, at den virker ret god. Dog tvivler jeg lidt over, om stoffet holder, nu det kun er limet på og ikke er syet eller noget i kanterne. Men tvivlen kommer mig sikkert til skamme, da det er min opfattelse, at Tt eSPORTS har styr på sagerne og laver gode produkter i høj kvalitet.

 


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte