HIS IceQ X2 Radeon R9 285 2 GB

Vi skal i dagens review se på Tweak.dk\'s andet review af Radeon R9 285 2 GB, og denne gang er det fra producenten HIS, der har valgt at montere kortet med deres udmærkede IceQ X2 køler. Ligesom forgængeren, som vi testede ved NDA\'s udløb, er der tale om et 2 GB kort med en Core Clock på 938 MHz og en VRAM Clock på 1375 MHz. Hvad kortet har at byde på, må I klikke jer ind på testen for at finde ud af.

Det er med stolthed i sjælen, at jeg vil præsentere jer for vores næste Radeon R9 285 review. Kortet, som vi skal se på i dag, kommer som sagt fra producenten HIS, der efterhånden har leveret et par kort til reviews her på siden. HIS har udviklet deres IceQ X2 køler, som 285-kortet her også er udstyret med, der rundt omkring er omtalt som værende en fintydende køler. Om det er sandt, og om vi får noget fornuftigt ud af HIS IceQ X2 R9 285 2 GB, finder vi ud af om ikke så længe.

 

 

Eftersom der jo er tale om en Tonga chip fra AMD, så får vi også alle de fede features fra AMD med i pakken, der blandt andet inkluderer seneste GCN teknologi, AMD True Audio, Eyefinity med mulighed for op til tre skærme uden brug af aktiv DisplayPort og understøttelse af 4K materiale. Alt i alt et kort med al den nyeste teknologi, som vi skal se meget mere til om lidt.

 

Find dagsaktuelle priser på hardware hos EDBPriser.dk

 

 

Få overblikket:

  • Flot IceQ X2 design
  • Tonga chip
  • 2 GB GDDR5 VRAM
  • 938 MHz Core Clock
  • 1375 MHz VRAM Clock (5500 MHz effective)
  • Effektiv køler
  • DirectX12 Ready
  • OpenGL4.3 Ready
  • CrossFireX Ready (Dual GFX)
  • 7.1 Surround Sound via HDMI
  • HD3D Support
  • iTurbo OC App

Specifikationer:

 

 

Features:

 

 

HIS IceQ X2 Radeon R9 285 2 GB er, som I kan se det her, udstyret med alle AMD\'s seneste og fedeste features, ligesom det kommer med HIS\' egne features. Her snakker jeg primært om IceQ X2 køleren og iTurbo App\'en. De to i kombination letter overclocking og hjælper med at holde det stabilt og køligt på et acceptabelt niveau.

 

Vi kan nu gå i gang med at se på ind- og udpakningen af dette seneste Radeon R9 285 kort, og i stedet for at skrive en hel masse mere vil jeg i stedet bare gå i gang.

 

 

 

HIS har virkelig forsøgt at skabe en illusion om, at IceQ X2 kortet er hamrende koldt i brug med deres vinterlige udseende på æsken med en baggrund, der ligner en blanding mellem et islag og sneflager. Den hvide æske med en blå baggrund passer utrolig godt til navnet, men om ydeevnen så lever op til navnet, finder vi ud af senere.

 

 

Kortet og den medfølgende bundle er pakket meget forsvarligt ned i denne kasse, og i bundlet finder vi:

  • HIS IceQ X2 Radeon R9 285 2 GB
  • Manual
  • Quick Start Guide
  • Advarsel om at håndtere kortet med forsigtighed
  • Driver CD

 

Ude af æsken ser kortet altså således ud, og jeg er ret vild med det rå look. Jeg går lidt mere i detaljer på de kommende billeder.

 

 

 

Frontcoveret er lavet i solid plastik, mens HIS X-logoet er lavet i lækkert aluminium, og sammen fungerer det bare rigtig godt. Jeg er indtil videre vild med designet. HIS IceQ X2 køleren består, som den også tidligere er set, af to fans monteret ovenpå en temmeligt stor heatsink, jeg vil komme tættere på senere.

 

 

 

I øverste venstre hjørne finder vi et IceQ X2 logo, mens vi i øverste venstre hjørne finder et "OC" klistermærke, der informerer om, at kortet er fabriksoverclocket.

 

 

 

Bagsiden af kortet er ikke udstyret med nogen backplate, der kan hjælpe med at aflede varmen, men nu er kortet jo også udstyret med en voldsomt stor køler, plus at det ikke er et virkelig strømslugende high-end grafikkort, så det er nok heller ikke nødvendigt.

 

Man ser tydeligt, at der er intet mindre end fem heatpipes, der løber rundt omkring i heatsinken, så de kan hjælpe med at flytte noget varme væk fra grafikchippen.

 

 

Kortet skal bruge to styk 6-pin PCIe strømtilslutning, hvilket lander kortet på en TDP pålydende 225W. To gange 75W fra PCIe stikkene og 75W fra PCIe soklen.

 

 

 

 

 

Heatsinken er, som I kan se på billederne, voldsomt stor, og den går ligeså et stykke udover PCB\'et, hvilket forbedrer køleevnen ret meget, mens det også er med til at sende mere luft rundt i kabinettet, hvilket øger det samlede airflow. Heatsinken har en kobberbund, der umiddelbart lader til at have direkte kontakt til GPU chippen. Jeg har dog valgt at lade heatsinken blive på, da det bliver for omstændigt at skille hele kortet af.

 

 

Af tilslutninger har vi:

  • DisplayPort
  • HDMI Port
  • DVI-I Port
  • DVI-D Port

Kortet kan køre med tre skærme tilsluttet uden brug af en aktiv Display Port Hub. Vil man have fire eller flere skærme tilsluttet, skal der til gengæld anvendes en aktiv DP Hub.

 

På næste side skal vi kigge på benchmarks, og som noget nyt har jeg valgt at splitte referencelisterne op, da de er blevet voldsomt lange, ligesom de sammenligner et GTX750 1 GB kort med et ASUS 6 GB GTX kort. Det giver ikke just nogen fair konkurrence, og det mener jeg, at der skal laves om på nu. Så følg endelig med.

Vores partnere