Tiden er kommet til at tage et kig på et grafikkort mere, og denne gang i den billige ende, hvor vi også finder 7xxx serien til mere eller mindre samme pris mellem 900-1.300kr. Der er denne gang tale om et kort fra POV (Point Of View) En producent, som har mange år på bagen, og som der med har solid erfaring med området. Point Of View, kalder kortet for GTX650Ti 1GB TGT Ultra Charged. Der er tale om en OC edition, med en GPU core clock på 1058 MHz og en RAM frekvens på 5400 MHz. TGT har ligeledes lavet et udgave en GTX680, som befinder sig blandt toppen af poppen.
Bagom NVidia GeForce GTX650Ti
Jeg har før fortalt om både GTX660Ti, GTX670 og GTX680, i dag er turen kommet til lillebror, GTX650Ti. Nvidia har virkelig lagt sig ud med Kepler kortene, og sidste kort i rækken bliver GTX650. Sammenlignes der med AMDs bud er det en anelse svært at placere GTX650Ti. Dog vil jeg mene ydelsen ligger et sted omkring HD7770 1GB til HD7850 1GB, med mest hældning til førstnævnte. Hvorfor Nvidia vælger at lave både en Ti og en non-TI version, er mig en gåde. Et GTX650 bliver langt sværere at placere, især set i lyset af, at kortet kun er udstyret med 384 sharderenheder
GTX650Ti går også under navnet: GK106. Det er samme chip som der bruges til GTX660. GTX650Ti kommer med 768 shaderenheder mod GTX550Tis 192. Strømforbruget er det samme som GTX550Ti, men derudover er GTX650Ti langt kraftigere, på papiret. Desværre har Nvidia valgt at skære grumt i RAM båndbredden, således at den er dykket fra 192-bit til nu kun 128-bit. Det er ikke noget jeg ser som et godt tegn. En lav RAM båndbredde kan nemt dræbe ydelsen for et ellers godt kort.
GTX650Ti kommer ikke med noget GPU boost, denne funktion findes kun på GTX660 og opefter. Hvad det betyder for ydelsen vil testen vise. Antallet af transistorer er også vokset voldsomt siden GTX550Ti, således har Nvidia nu proppet svimlende 2,54 mia. mod 550Tis 1,17 mia. Strømforbruget er også faldet en anelse, således at det nu ligger på 110w i fuld load. Det voksende antal transistorer samt det lave strømforbrug skyldes den nye produktionsteknologi, der nu er nede på 28nm.
Bagom Point of View GeForce GTX650Ti 1 GB Ultra Charged
I modsætning til rigtig mange andre producenter, går Point Of View ikke specielt meget op i at promere deres kort på feature, og det vil jeg respektere.
Her er det alle kortets specifikationer. God læselyst!