RYGTE: AMD Navi RX 3080, 3070 & 3060 specifikationer og priser lækket

I går omtalte vi AMD Ryzen 3000 specs & priser lækket, 16 Cores & 5.1GHz på AM4, hvor kilden var AdodredTV, og nu er selvsamme YouTuber på færde igen.

I går omtalte vi AMD Ryzen 3000 specs & priser lækket, 16 Cores & 5.1GHz på AM4, hvor kilden var AdodredTV, og nu er selvsamme YouTuber på færde igen.

 

Denne gang handler det om AMD Navi RX 3080, 3070 & 3060 specifikationer og priser, og ifølge AdoredTV meldes tre nye grafikkort på vej, som baseres på kommende 7nm Navi grafikarkitektur.
Endnu en gang gættes der på CES 2019 bliver affyringsrampen for AMD’s grafik-division, og endnu engang opfordrer vi til I tager disse leaks med et forbehold. INTET er officielt bekræftet fra AMD’s side, og meget kan derfor nå at ændre sig inden officiel release.


AMD Radeon RX 3000 Series, nyt navn til en ny serie


AMD’s næste generation Navi, kommer ifølge AdoredTV til at bestå af tre familiemedlemmer, Radeon RX 3080, RX 3070 samt RX 3060. Det kunne tyde på AMD forsøger at strømline deres grafikkortsserier gældende for både Ryzen CPU og Radeon GPU, som dermed placeres under samme 3000 series banner.


AMD Radeon RX 3080 – 7nm Navi 10 GPU, 8GB GDDR6 & RTX 2070 smæk under $249


RX 3080 omtales af AdoredTV som bydende på producentens nye Navi 10 GPU bygget på TSMC’s 7nm FinFET process sammen med 8GB GDDR6 RAM. Hertil en TDP rating på 150W og en pris på $249.RX 3080 placeres i AMD’s mid-range segment, som meget nemt kan ende med at blive ret konkurrencedygtig for gamerne.

 

 


En oplagt konkurrent til NVIDIA’s RTX 2070, og AdoredTV omtaler AMD Radeon RX 3080 værende i stand til at presse 10-15% mere performance ud af ærmet end GTX 1080 og deres egen RX Vega 64.Imponerende, hvis prisen holder stik.


AMD Radeon RX 3070 – 7nm Navi 12 GPU, 8GB GDDR6 og GTX 1070 performance til $199


Næste skud i bøssen er RX 3070, et grafikkort AdoredTV mener kommer til at huse producentens 7nm Navi 12 GPU. 8GB GDDR6, TDP på 120W, og i stand til at levere performance i stil med RX Vega 56 / GTX 1070 og koste $199. Her skal AMD tage kampen op med NVIDIA’s mid-range GTX 2060, som endnu ikke er på markedet.

 


Det stiller også spørgsmålet om, hvor AMD’s nye RX 590 skal placeret?


AMD Radeon RX 3060 – 7nm Navi 12 GPU, 4GB GDDR6, GTX 1060 performance til $129


RX 3060 kommer som rosinen i pølseenden. Ganske som mede RX 3070, bygges dette grafikkort med 7nm Navi 12 GPU. Her skulle der blive tale om en neddroslet version med 4GB GDDR6 VRAM, 75W TDP og uden PCIe power connector.

 

 


Et endnu ikke frigivet GTX 2050 formodes at blive konkurrenten, og AndoredTV mener her performance i stil med RX 580/ GTX 1060 er muligt.


Slutteligt må endnu en gang pointere dette KUN er rygter, og AMD ikke officielt har frigivet disse informationer.

 

Billedr & Kilde
AdoredTV

 

Vores partnere