Gigabyte GTX 1660 TI GAMING OC 6G

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_024
Ny dag truer, ny test p&på banen. Vi har i dag haft besøg af Gigabyte og deres nyeste GeForce GTX 1660 TI grafikkort, som byder på et innovativt triple-fan system og placerer sig til som en seriøs konkurrent i det midterste segment på pris og ydelse.

Ny dag truer, ny test på banen. Vi har i dag besøg af Gigabyte og deres nyeste GeForce GTX 1660 TI grafikkort, som byder på et innovativt triple-fan system og gør sig til som en seriøs konkurrent i det midterste segment, både på pris og ydelse. 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_024 

Gigabyte er Taiwanesisk og har figureret på hardware markedet siden 1986. Det er en af de mere kendte mærker, som ofte findes sammen med ASUS, MSI og andre større spillere på hardware markedet. Derudover er de selvfølgelig en af vores samarbejdspartnere, og vores erfaring er, at Gigabyte altid leverer meget prisbevidste produkter.

Vi skal i dagens anmeldelse kigge på Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G, som i foråret 2019 er en seriøs konkurrent i midrange segmentet, til blandt andet GTX 1060 og GTX 1070. Vi glæder os meget til at teste og vise jer, hvad Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G har at byde ind med i 1080p og 1440p, som er målgruppen for grafikkortet.

Grafikkortet kommer i en klassisk Gigabyte kasse, med sort og det velkendte mekaniske Gigabyte øje på forsiden. På bagsiden finder vi relevant produktinformation om Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G, hvor den store selling point med 1660 TI er dens Turing shaders, da dette ikke er et af de nye RTX kort med Ray Tracing teknologi. 

 

I kassen er der:

  • Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G
  • Manual
  • Driver CD

 

Features:

  •  Powered by GeForce® GTX 1660 Ti
  • 6GB GDDR6 192-bit memory interface
  • WINDFORCE 3X Cooling System with alternate spinning fans
  • RGB Fusion 2.0 – synchronize with other AORUS devices
  • Protection back plate

 

Specifikationer:

  • Graphics Processing: GeForce® GTX 1660 Ti
  • Core Clock: 1860 MHz (Reference card is 1770 MHz)
  • CUDA® Cores: 1536
  • Memory Clock: 12000 MHz
  • Memory Size: 6 GB
  • Memory Type: GDDR6
  • Memory Bus: 192 bit
  • Memory Bandwidth (GB/sec): 288 GB/s
  • Card Bus: PCI-E 3.0 x 16
  • Digital max resolution: 7680x4320@60Hz
  • Multi-view: 4
  • Card size: L=280 W=116.7
  • H=40.4 mm
  • PCB Form: ATX
  • DirectX: 12
  • OpenGL: 4.5
  • Recommended PSU: 450W
  • Power Connectors: 8 Pin*1
  • Output: DisplayPort 1.4 *3 (Max Resolution: 4096x2160 @60 Hz), HDMI 2.0b *1 (Max Resolution: 7680x4320 @60 Hz)
  • SLI support: No

 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_017

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_013

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_011 

Test setup:

  • I7 8700K @ 3,7 Ghz (4,7 GHz turbo)
  • 16GB RAM @ 3200 MHz
  • 1080p & 1440p testet

Design:

Gigabyte har designet et stort grafikkort med deres GTX 1660 Ti. Kølerdesignet er det der med det samme fanger blikket, da det er anderledes end vi er vant til at se på mange grafikkort. Der er nemlig tale om tre faner, hvor den midterste spinner mod de to andre. Det er et bevidst designvalg fra Gigabyte, og er ifølge Gigabyte med til at fremme airflow og køleegenskaberne, sammenlignet med en mere traditionel køleløsning. 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_012 

Under kølerne er der tre kobber heatpipes, som fordeler varmen til blæserne, som kommer i direkte kontakt med den grafiske processor. GTX 1660 Ti er et stort kort, men dimensioner på 280 mm x 116 mm x 40 mm, og det fylder to slots på din PC. Der er kun en enkelt 8-pin power tilslutning til kortet, så man kan benytte kortet med mindre strømforsyninger uden problemer. Der er fravalgt mulighed for SLI, og med tanke på prisen giver det også god mening, da de der virkelig er interesseret i SLI formentligt vil gå efter større og kraftigere grafikkort. 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_002 

Backplate på grafikkortet er en tyk plade med et simpelt Gigabyte design, og der er tale om et full cover design, der dækker hele grafikkortets PCB. Det er først og fremmest designet til at øge den strukturelle styrke så grafikkortet ikke hænger, men selvfølgelig har det også en sekundær funktion - det ser skidegodt ud. 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_004 

På bagsiden af kortet er der tre DisplayPort indgange, samt en enkelt HDMI port.Det er helt standard i denne prisklasse. Der er dermed ikke tale om nogle af de mere avancerede tilslutningsmuligheder, som man kan finde på dyrere kort, som fx. USB-C. Derudover er GTX 1660 TI udstyret med RGB Fusion 2.0, og i stand til at synkronisere med andre AORUS enheder. Ingen USB3.1 betyder også at 1660 TI ikke er VR klar, men hånden på hjertet, så er det heller ikke et kort vi ville anbefale, hvis man skal bygge en VR maskine. Så vil vi klart pege på kort i en anden prisklasse. 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_025 

Gigabyte kalder deres blæserdesign for Windforce 3X cooling system. Der er tale om tre 80 mm blæsere der spinner mod hinanden, ovenpå tre kobber heatpipes som har direkte kontakt med den grafiske processor og VRAM, som sikrer høj effektivitet ved lave temperaturer. Denne alternative måde at konfigurere blæserne betyder ifølge Gigabyte at der er mindre turbulens i airflowet, og dermed kan man øge lufttrykket til grafikkortet. 

Udover blæsere der spinner mod hinanden, har Gigabyte også udviklet deres egne faner med 3D elementer på fanebladene der danner kurver ned langs bladene, og hjælper med at dirigere airflowet ind på de tre kobber heatpipes. 


Som så mange andre moderne grafikkort, spinner blæserne ikke medmindre grafikkortet kommer under belastning, og der er brug for aktiv køling. Dermed begynder blæserne først at spinne op, når der er brug for det, og man har i 1660 Ti GAMING OC 6G et grafikkort der er dejligt stille i brug, men også når der ikke er behov for det. 

 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_010 

På siden af GTX 1660 TI er der et Gigabyte tag med RGB, som kan konfigureres på alle tænkelige måder. Kortet understøtter AORUS engine, og kan snakke sammen med andre AORUS enheder der er koblet til PC´en. Her er der frit valg på alle hylder mellem forskellige effekter, eller statisk lys.

Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G er bygget med kun et enkelt 8-pins PCIe stik, hvilket giver en TDP på 225 Watt, sammen med soklen på bundkortet. Gigabyte anbefaler en PSU på 450 Watt. 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_003 

Med en opgivet TDP på kun 120 Watt, er der derfor god mulighed for at arbejde med overclocking.

GTX 1660 TI er bygget på Turing arkitekturen, TU116 chippen, som kommer med 1536 CUDA cores, og 6 GB GDDR6 RAM på en 192 Bit hukommelsesbus. Der er dermed tale om et grafikkort med mere beskedne specifikationer, end de kraftigere og dyrere RTX kort. 

Test:
I vores test har vi fokuseret på 1080p og 1440p gaming, da det er dette segment som GTX 1660 TI henvender sig til. Det giver ikke mening at se på den i forhold til 4k gaming, da man i så fald bør gå et eller to skridt op mod dyrere og kraftigere grafikkort.

Testsetup:

  • Apex Legends
  • Shadow of the Tomb Raider
  • Battlefield V
  • Deus Ex: Mankind Divided

1080p: 106 fps / 1440p: 82 fps 


tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_014

1080p: 97 fps / 1440p: 63 fps 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_015

 1080p: 74 fps / 1440p: 52 fps 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_016

 1080p: 85 fps / 1440p: 59 fps 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_019

Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G overrasker positivt, og viser sig som et stabilt og habilt kort i segmentet til henholdsvis 1080p og 1440p gaming. Ser vi derfor på en maskine designet til en AAA spil i 1080p, så er Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G et skarpt valg, med masser af power, og som vores tests også viser, er det i den grad en værdig konkurrent til GTX 1070, og måske en smule mere fremtidssikret, på trods af lidt færre VRAM. 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_001

Som altid skal der også overclockes når vi tester grafikkort, og vi skal se om vi kan presse noget ekstra ud af vores GTX 1660 TI. 

Overclocking settings:

GPU OC Clock: +100 MHz
VRAM OC Clock: +900 MHz (På den samlede VRAM pulje)

Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G kommer fra fabrikken med et fornuftigt overclock, men det lykkedes os at presse lige omkring 100 MHz ekstra ud af chippen, hvilket gav en frekvens på 1960 MHz. Med ekstra 900 MHz på VRAM kan vi teste om det giver større ydelse på grafikkortet. 

Vi tester kun i spil, da det er her overclocking kommer til sin ret. Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G har vist sig ikke at kaste mange ekstra FPS af sig. Vi fik cirka 3-5 FPS mere ved 1080p. Det er selvfølgelig ikke noget man skal ignorere, men det er heller ikke de 3-5 FPS der gør forskellen i det store billede. Vi vil derfor ikke anbefale at overclocke kortet for at få ekstra FPS, da det ikke kan undgå at påvirke kortets levetid. Og med et overclock fra fabrikkens side, og den performance som Gigabyte ligger for dagen, er det svært at argumentere for at man skal overclocke GTX 1660 Ti GAMING OC 6G yderligere. 

tweak_dk_gigabyte_gtx_1660ti_gaming_oc_6gb_023


Pris:
Som altid har vi besøgt PriceRunner.dk for at indhente aktuelle prise, og i skrivende stund, den 28. marts 2019, er Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G set med et prisskilt på 2.476,00.- DKK inklusive fragt og opefter.

Konklusion:
Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G er mere en konkurrent til GTX 1070, bare lidt billigere. Sammenligner man med GTX 1070 har i få spiltests op til 10 FPS mere i gennemsnit, men det drejer sig om få spil. GTX 1660 Ti GAMING OC 6G står til cirka 2300,00.- DKK inklusive fragt, hvilket er en kende billigere end hvad GTX 1070 eller RTX 2060 kan erhverves til. Derfor vil vi klart anbefale Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G fremfor en ældre GTX 1070 model til enhver tid, specielt med fremtidige driveropdateringer in mente. Leder du efter et kort med lidt mere power, for en beskeden prisstigning, får du dog mere i et RTX 2060 kort. Prismæssigt ligger de to kort ikke langt fra hinanden, og det kan sagtens forsvare at punge lidt ekstra ud, hvis pengene er til det lige nu. Har du ikke et behov for Ray Tracing, er det dog svært, hvis ikke umuligt, ikke at anbefale GTX 1660 Ti GAMING OC 6G.

Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G er det tredje GTX 1660 TI kort vi har på testbænken på Tweak.dk, og tendensen vi har set ved MSIs bud på 1660 TI kort er det samme som vi ser i test ved Gigabyte. Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G som har været testet i dag har en fremragende ydelse, specielt i forhold til prisen. Det er en ægte midrange gamers våde drøm, da man kan afvikle 1080p og 1440p i høj kvalitet med meget respektable FPS. 

Gigabyte formår med dette 1660 TI at designe et flot grafikkort med et enkelt og voksent udseende, hvis man ikke er til en masse farver og lir, og bibeholder samtidig muligheden for at aktivere RGB gennem AORUS engine. Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G kommer virkelig til sin ret når vi ser på ydelsen, og hvordan det er i stand til at levere stabile frames på trods af nogle ret krævende AAA titler, og nogle hotte e-sport titler. Vi har rendt kortet igennem hele banen, og det har formået at levere meget solide temperaturer igennem vores tests, hvor det oftest er at finde omkring de 63 grader under load. Det er godt gået. 

Vi sender derfor Gigabyte GTX 1660 Ti GAMING OC 6G på vejen med en karakter på 9 og en Safe Buy award. Du går ikke galt i byen, hvis du leder efter et kort der kan levere i AAA titler i 1080p. 

Pros:

  • Performance på højde med GTX 1070
  • Flot og stilrent design
  • RGB understøttelse
  • Innovativ 3X køleløsning virker godt
  • GDDR6 hukommelse
  • Støjsvagt
  • God ydeevne til prisen
  • Gode overclockingmuligheder
  • Lav TDP med kun et enkelt 8-pins PCIe stik


Cons:

  • Ingen RTX
  • Ingen SLI
  • Pris

Vores partnere