AUTHOR : Dennis
PUBLISHED : 2016-04-29 10:53:00

Er mini-jack på vej i graven?


Intel og Apple blæser til åben krig mod den gamle traver. Men ønsker vi i virkeligheden at 3,5mm jackstikket skal forlade denne verden?

Det har været under opsejling i noget tid - den endelige kamp mod vores elskede 3,5mm mini-jackstik.

 

Det er ikke længe siden at Apple meldte ud at de søger andre veje til lydoverførsel, og samtidig går alle rygter på at stikket ikke vil være at finde i den kommende iPhone 7.

 

Nu har Intel dog også meldt sig ind i kampen mod vores kære 3,5mm stik. Intel udtaler at industrien har en stærk motivation for at flytte sig fra analog til digital - og her står jackstikket altså i vejen. Ønsket er derfor at erstatte det gamle 3,5mm stik med det moderne, digitale USB Type-C.

 

Fordelen ved USB-C er naturligvis at det kan håndtere højere datastrømme og flere forskellige handlinger. Samtidig betyder det også at hovedtelefon producenter vil kunne integrere digital-til-analog convertere og forstærkere direkte i hovedtelefonerne - og på den måde sikre samme lydkvalitet på tværs af afspillingsenheder.

 

Skridtet over til USB-C kan også åbne en helt ny dør for hvad hovedtelefoner kan - med en øget datastrøm vil man kunne introducere "smart-headphones" som f.eks. temperatur sensorer til at tracke sundhed, eller pulsmåling direkte i øret.

 

Hvad synes du om den nye krig mod 3,5mm jackstikket?

VORES PARTNERE