En af årets mere specielle gadgets er blevet præsenteret af Xiaomi. Der er tale om en løbesko, men der er langt mere teknisk, end hvad første øjekast lige fortæller en.
Xiaomi er kendt for at lave en masse spændende gadgets. Nu er det kinesiske firma ude med noget så anderledes som en såkaldt "smart-sko", der går under navnet 90 Minutes Ultra Smart Sportwear.
Xiaomi har lavet skoen i samarbejde med Intel. Sammen har de to firmaer skabt en sko, som gør det muligt at måle løberens bevægelser, så disse skulle være klar til at blive aflæst, når man kommer hjem fra en lang og hård løbetur.
Løberen vil få en rapport med alle de nødvendige detaljer vedrørende distance, gennemsnitlig hastighed, samt tal på, hvor mange kalorier, der er blevet forbrændt.
Skoen vil blive udgivet i næste måned. Det vil være muligt at købe den i fire forskellige versioner: Sort, surferblå, pink og sort, samt helt pink. Hvis du er en af dem, der godt kan lide at løbe om natten, så kan den blå version varmt anbefales, da den lyser op i mørket.
I første er det planlagt, at Xiaomis nye "smart-sko" skal udgives i Kina. Det står endnu uklart, hvornår den kommer til USA og Europa. Når det sker, kan man dog forvente at skulle betale omkring 44 dollars for den.