Blue & NiP Gaming Headset PC - Pro Gamer bundle

Blue har længe været kendt for deres mikrofoner, Snowball og Yeti der ikke koster en formue at komme i gang med og giver en overraskende god lyd for pengene. Vi er flere på Tweak’s egen redaktion der enten bruger, eller har brugt dem i vores produktion. Nu er Blue ude med en bundle pakke med navnet Ultimate Pro Streamer Bundle, og naturligvis har Tweak.dk testet bundlen.

Turen er kommet til test af gamingudstyr, og Blue har længe været kendt for deres mikrofoner, Snowball og Yeti der ikke koster en formue at komme i gang med og giver en overraskende god lyd for pengene. Vi er flere på Tweak’s egen redaktion der enten bruger, eller har brugt dem i vores produktion.

 

Nu er Blue ude med en bundle pakke med navnet Ultimate Pro Streamer Bundle, en bundle pakke lavet i samarbejde med e-sportsholdet Ninjas in Pyjamas bestående af en Yeti Mikrofon og deres Mo-Fi headset der har indbygget forstærker. Med salgsord som Ultimate og Pro ligges helt klart op til høje forventninger, men er den god nok, eller er der gået marketing i det? Læs med i dagens test!

 

 

Husk altid at tage en tur forbi PriceRunner.dk inden dit næste køb af elektronik. Det kunne jo være der var en besparelse at hente?

 

 

Specifikationer:

 

Drivers

  • TYPE AND SIZE: 50mm, fiber-reinforced dynamic driver
  • IMPEDANCE: 42 ohms
  • FREQUENCY RESPONSE: 15Hz-20kHz
  • ENCLOSURE DETAILS: Sealed enclosure with tuned damping materials

Amplifier

  • OUTPUT POWER: 240mW
  • THD+N: 0.004%
  • FREQUENCY RESPONSE: 15Hz-20kHz
  • SNR, SELF NOISE: > 105 dB
  • NOISE: < 20 uV
  • BATTERY CAPACITY: 1020mAh

Headphones

  • WEIGHT: 466 g
  • DIMENSIONS CLOSED: 21cm x14cm x12cm
  • DIMENSIONS OPEN: 18cm x 29cm x 12cm

Included Accessories

  • Soft case with cable storage pocket
  • 2-meter audio cable with Apple iPhone/iPad controls and microphone
  • 3 meter audio cable
  • 1 meter USB charging cable
  • 5mm to 1/4" adapter

 

Indpakning og Indhold

 

 

Blue Ultimate Pro Streamer Bundlen ankommer i en meget standard kasse fyldt med masser af salgsord omkring samarbejdet med Ninjas in Pyjamas, samt billeder og en hurtig oversigt over indholdet.

 

 

Åbner vi kassen op finder vi to mindre, hvide kasser indeni til henholdsvis headset og mikrofon. Mikrofonen er funktionsmæssigt identisk med den udgave vi tidligere har anmeldt her på Tweak, så der vil jeg lade Jans udmærkede anmeldelse tale for sig selv, og i stedet nøjes med at vise det eksklusive farvevalg man får med i denne bundle frem med lidt billeder.

 

 

Design og Funktion

Vi springer ud i Mo-Fi headsettet med en oversigt af dens funktioner i praksis. Selv om headsettet ved første øjekast kunne se trådløst ud, kræver det skam en kablet forbindelse i form af enten et 3,5mm eller ¼”, som man kender det fra et typisk headset. Muligheden for at tage kablerne ud af headsettet gør dog transport og opbevaring markant nemmere, da størrelsen og vægten ellers ikke ligefrem skriger mobilitet.


Der er en lille drejeknap hvor kablet kobles i headsettet – Denne styrer hvorvidt den indbyggede forstærker (Amp) bruges eller ej, og om der skal ekstra knald på. Vi kigger nærmere på denne funktion i lyddelen.

 

 

Næsten hele rammen i Mo-Fi headsettet er i metal, hvilket gør det markant tungere end et typisk plastik headset. Derimod føles headsettet utroligt robust bygget, så man ikke er i tvivl om at de kan holde til en del.


De mange metaldele i blankt og børstet stål ser man ikke så ofte. Samtidig er det udført på en meget minimalistisk måde der giver et utroligt lækkert og nærmest eksklusivt look. For at kompensere for vægten har Blue udstyret toppen med en tyk pude samt en drejeskive der justerer hvor meget tryk der puttes på hovedet og dermed hvor stramt de sidder. Der er også mulighed for at justere vinklen på ørene og dermed ”højden” vha. de led der sidder på begge ører – De kan drejes frem og tilbage for så at strække headsettet længere ud.

 

Komfort

Komforten over længere tids uafbrudt brug er vigtigt – specielt som streamer da man typisk ikke har mulighed for at tage pauser i længere tid af gangen imens at man er live. Her skuffede Blue Mo-Fi lidt…og så alligevel ikke. Den første uge jeg brugte headsettet eksklusivt fik jeg efter en times tid gang på gang ondt i hovedet og ører pga. den meget stramme pasform – selv ved den mest løse indstilling.


Men over tid begyndte mit hoved stille og roligt at vænne sig til headsettet til det punkt hvor jeg kan have dem på i op mod 6 timer i træk uden at føle ubehag. Det skal så også nævnes at jeg personligt ofte har problemer med pasformen på headset der klemmer eller er for ”lange”, så det kan være meget individuelt hvor godt Mo-Fi passer, og om justering giver lidt eller meget.


Det hjælper selvfølgelig også at man både kan indstille ørene og toppen separat, så at headsettet passer ens unikke hovedform bedst muligt, i stedet for at man er tvunget til at tilvænne sig en gennemsnitspersons hovedform fra fabrikkens side.


Mo-Fi giver både mulighed for et 3m langt kabel, og et kortere 1,2m kabel med en lille smartphone remote monteret, som man kender det fra mange andre headsets. Jeg vil dog ikke ligefrem kalde Mo-Fi for et portabelt headset pga. vægten, og så det faktum at Mo-Fi fylder en del selv klappet sammen rundt om halsen. Men hvis man er fanatisk omkring god lyd på farten så kan det til nøds lade sig gøre – Man er i hvert fald godt isoleret fra omverdenen med det lukkede design. En mindre irritation er at drejeskiven der slår forstærkeren til og fra er en anelse på den løse side – man kan godt komme til at skifte indstilling ved et uheld hvis man strejfer den.

 

 

Lyd

Lyden er selvfølgelig et kernepunkt i et headset, og her skuffer Blue absolut heller ikke. Mo-Fi kan spille højt – Uhyggeligt højt faktisk og med en renhed der gør at man ikke umiddelbart får ondt i ørene (på kort sigt) takket være den indbyggede forstærker. Den løfter frekvenserne en anelse og lyden får lidt mere liv – og markant mere volumen. Skulle det ikke være nok kan man slå On+ indstillingen til, hvilket giver de lave bastoner et yderligere spark opad oveni.


Selv uden forstærkeren er lyden dog helt igennem imponerende. Efter flere timers lytten til Spotify, FLAC albums og selvfølgelig sammenligning i spil er jeg imponeret over balancen imellem de lave og høje frekvenser det formår – Dog vil jeg mene at det ikke rigtigt kommer til sin ret uden en fornuftig DAC, da onboard lydkort har en tendens til at samle støj op fra kabinettet, specielt via front panel portene.

 

Det undrer mig også lidt at Blue har valgt at fokusere på en indbygget AMP i stedet for en DAC, da jeg som streamer/gamer burde være mere interesseret i at lyden er konsekvent uanset hvor jeg sender fra, i stedet for om lyden er lige den tand mere perfekt. Men det er selvfølgelig en mere individuel ting, som man kan arbejde udenom ved f.eks. at købe en DAC til relativt få penge eller bruge et bundkort med et separat lydkort.

 

Konklusion

Det er tid til at få samlet tankerne og givet Blue en karakter for deres arbejde med Pro Streamer bundlen. Min første tanke da jeg pakkede headset og mikrofon ud var at det virkede som et spøjst valg. På den ene side har man den udmærkede streaming Yeti mikrofon, som så er koblet med et lukket headset der lugter mere af at sidde i sækkestolen med et godt album – det skal ikke forstås sådan at Mo-Fi er dårligt, for det er det absolut ikke. Men det føles lidt malplaceret med dets relativt begrænsede batteri. Dets meget tunge og lukkede form der ikke umiddelbart rimer på streaming eller e-sport – hvor man gerne skal kunne høre ens holdkammerater udenfor spillet, og undgå at få ondt i hovedet af at have det på i længere tid. Det harmonerer bare ikke godt sammen efter min erfaring med lange streaming sessions, hvor jeg til en hver tid ville vælge et markant lettere headset der ikke klemmer hovedet efter et stykke tid.

 

Kigger vi bort fra dette er lydkvaliteten helt i top – Yeti mikrofonen er stadigvæk et af de bedste bud til at komme i gang med lydoptagelse, om det så hedder streaming eller studiebrug generelt. Mo-Fi viser Blues forståelse for godt håndværk, både på den fysiske side med rammen, og også lydsiden hvor både de lave og høje frekvenser kommer rent igennem, og får et gevaldigt hop når den indbyggede forstærker tændes.

 

Vi lander på en score af 8,5 og en ”safe buy” award for to kompetente produkter med mindre irritationer og en bundle pakke der ikke helt giver så meget mening som Blue og Ninjas in Pyjamas måske havde håbet efter min mening.

 

Conclusion

The time has come to come to a conclusion and give Blue a score for their Ultimate Pro Streamer Bundle. My initial thoughts when unpacking the headset and mic was that they didn't seem to compliment each other particularly well. On one hand you have the excellent Yeti microphone, which is then paired with a headset with limited battery life - a headset that seems more geared towards a comfortable chair and some good music - That doesn't mean that the Mo-Fi headset is bad by any stretch, I just don't see the immediate connection to streaming or eSports, where you'd normally want an open cup to be able to hear the rest of your team speak, and avoid pain from prolonged wear. The Mo-Fi headset just seems a tad misplaced compared to my own experiences with streaming for long stretches at a time, where I'd pick a lighter, open headset hands down.

 

Setting that aside the sound quality is top notch - The Yeti microphone continues to be one of the best entry level microphones for streaming and general recording use. Mo-Fi shows Blue's excellent understanding of craftmanship both physically in terms of build quality, but also how good it sounds. There's an excellent harmony between the low and high frequencies, with a well rounded kick upwards with the built in amplifier turned on.

 

We end up with a score of 8,5 and our "Safe Buy" award for two competent products albeit with a few minor annoyances and a frankly mismatched bundle in my opinion. I'm not entirely sure what Blue and Ninjas in Pyjamas were going for here, but it's not quite me - at least not for streaming.

Vores partnere