Som vi ser så mange andre steder, hopper en gammel producent ind i et nyt område. Det gælder også for dette produkt fra EpicGear. EpicGear er nemlig en afdeling af GeIL, som er kendt for blandt andet RAM-moduler, og som har været på markedet en del år. De har siden 2011 lavet gamingprodukter, bare under navnet EpicGear. Læs anmeldelsen af deres headset her.
En ny producent hos Tweak.dk er EpicGear. De er en afdeling hos GeIL, som er kendt for at lave RAM-moduler. EpicGear har været igang siden 2011, men er først nu kommet forbi os. Vi glæder os meget til at vise jer, hvad de kan i den kommende tid. Vi starter med deres SonorouZ SE V2.0 USB Headset, som har lækkert design og virtuel 7.1 surround.
Jeg har selvfølgelig unboxet det for dig.
Headsettet er fyldt med lækre detaljer, blandt andet metalnet på bagsiden af kopperne, chrome i leddene og orange detaljer rundt på headsettet. Selve hovedbøjlen er foret hele vejen rundt, og der er printet et stort EpicGear-logo ovenpå det.
Ørekopperne er godt bløde, og de måler omkring 6,5 cm i inderdiameter. Jeg havde umiddelbart ikke nogen problemer med at passe dem, selvom mine ører er omkring 7,5 cm lange.
Som man kan se på billederne, kan ørekopperne drejes og foldes. Det er ret smart, hvis man skal have det med på farten, og gerne vil folde sit headset lidt sammen. Selve udtrækket er i plastik, men umiddelbart virkede det ret robust og holdte sig på plads under hele testen.
En ting jeg ikke har set før er en ekstra aflastning af kablet på headsettet. Det er gjort ved at fastgøre en kraftig, kort nylonsnøre i en ekstra trækaflastning, så man ikke kan trække kablet ud af headsettet. Det er ret smart, synes jeg.
Den støjdæmpede mikrofon kan dreje fra lodret og ca. 3/4 ned mod bunden, så man kan godt justere den til munden uden problemer. Selve fjernbetjeningen, der sidder på ledningen, giver mulighed for at mute mikrofonen og skrue op og ned for lyden. Den er nem at betjene og nem at finde, da den er lidt stort i det. For enden af det 3 meter lange kabel finder man et kraftigt guldbelagt USB-stik.
Og det har dette headset da også. Man har mulighed for at justere den virtuelle surround, som man har lyst. Man kan ydermere vende og dreje og bytte rundt på placeringen af højtalerne. Udover det er der en masse effekter både på mikrofonen og på selve lyden i headsettet. Til sidst er der muligheden for at tilpasse equalizeren. Der er en del forskellige indstillinger som er justeret på forhånd, men man har også mulighed for at lave sine egne indstillinger.
Det har jeg da, og nu skal jeg fortælle dig lidt om min erfaring med headsettet. Jeg sammenligner med mit Sennheiser PC350 SE, som jeg har brugt i mange år. Og så har jeg jo også anmeldt en del andre headsets.
Installation:
Installation af driveren gik helt som den skulle. Jeg hentede den på internettet, begyndte installationen, og så bad programmet mig om at sætte headsettet til. Det gjorde jeg for til sidst at genstarte maskinen.
Komforten:
Så tog jeg jo headsettet på, og umiddelbart sidder det rigtig godt. Det sidder godt fast på hovedet, men uden at klemme for meget. Jeg bruger briller og kan ret hurtigt mærke, om der er noget der generer nogen steder. Det var der ikke i dette tilfælde. Det lange kabel giver en god fornemmelse af frihed, så man skal ikke tage headsettet af hele tiden. Mikrofonen var også nem at justere op og ned, men at justere den ind til munden var straks et større problem. Det opgav jeg, da den gik hele tiden tilbage til udgangsposition. Så må jeg bare håbe, at den optager godt nok til at sidde der.
Lyden:
Så er det blevet tid til at lytte til noget musik og spille nogle spil.
Jeg spiller typisk skydespil, hvor der er godt med knald på. Lige for tiden er det Rainbow Six Siege der er installeret på min maskine. Det spil har mange lette passager og kraftige eksplosioner helt tæt på, så det giver et meget godt billede af, hvad man kan høre i spil. Også når det gælder surround lyden.
Af musik lytter jeg typisk til dansk musik. Genrene spænder vidt fra Magtens Korridorer til Sivas. Så gerne noget sprød guitar og også stille passager og dunkende bas. Der er lidt af det hele i det musik, der render ud af min computer til hverdag.
Da jeg først fik headsettet på og tændt for musikken, tænkte jeg, at headsettet måtte være defekt. Lyden var simpelthen som en papkasse, det lød frygteligt. Men efter jeg så fik leget og tunet lidt med equalizeren, fik jeg det faktisk til at lyde helt hæderligt. Faktisk var deres Rock profil i equalizeren lige den perfekte profil til mig. Det er fordelen ved equalizer i driveren, at man kan finpudse lyden til ens eget behov. Med Rock-profilen fik jeg god, dyb bas og nogenlunde fin diskant til alle detaljerne. Det er faktisk et velspillende headset efter lidt justering.
Når det kommer til det virtuelle surround, så prøvede jeg virkelig at lytte efter det når jeg spillede, men det lykkedes ikke rigtig. Jeg kunne desværre ikke per automatik fortælle, om lyden kom forfra eller bagfra.
En ting der kom bag på mig var lydstyrken. Dette headset kan faktisk spille meget, meget højt. Faktisk så højt, at jeg umiddelbart kun meget kortvarigt turde skrue helt op med det på hovedet. Det er imponerende.
Mikrofonen:
Så kom det spændende øjeblik, hvor jeg skulle teste mikrofonen. Om den kunne optage min stemme godt nok på den afstand den havde fra munden, og om den havde en god støjreduktion.
Jeg testede den med Skypes opkaldstest, hvor man kan ringe til servicen og så høre sin besked bagefter.
I testen uden baggrundsstøj kunne jeg høre min stemme tydeligt. Mikrofonen optog altså fint min stemme uden problemer. Det var dejligt, da jeg ellers var lidt mistroisk på, om den nu kunne.
Så satte jeg lidt musik på min højtaler under skærmen for at se, hvordan mikrofonen kunne fjerne støjen i baggrunden. Igen gjorde den arbejdet godt, støjen blev næsten fjernet, og jeg kunne ret tydeligt høre det jeg sagde. Det var ikke så tydeligt som uden støj, men jeg kunne sagtens høre og forstå det jeg sagde.