Arctic Breeze: Slut med at svede foran computeren!

Med temperaturer oppe omkring de 30 grader har hedebølgen officielt slået kløerne i landet. Sidder du lige nu på et lunkent kontor eller klistrer til kontorstolen hjemme bag skærmen, så er der lidt hjælp at hente gennem Arctic\'s seneste kølegadget, Breeze. Læs her hvordan du kan blive cool igen.

Mens en regulær hedebølge af fugtig sommervarme - med temperaturer på op omkring  og i visse tilfælde over - 30 grader i disse dage hærger det meste af landet, kampsveder folk i hjemmet og på arbejdet. Selv nettet vrimler med gode råd, der kan gøre temperaturerne lettere at håndtere.

 

Husk at holde mange pauser, hvis luftfugtigheden er helt abnorm. Tag kun det mest nødvendige eller påkrævede tøj på. Drik godt med vand - og når temperaturen først op over 35 grader er arbejdsgiver lovmæssigt forpligtet til, at tillade flere pauser eller af længere varighed end normalt.

 

Det lyder måske som en dyrisk vejrprognose fra helvede, men der er faktisk hjælp at hente fra hardware producenterne - her i form af Breeze Pro og Mobile fra Arctic-Cooling, der har ændret navn til ’Arctic’.

 

Arctic Breeze: Pro (t.h.) og Mobile (t.v.)

 

Hvor Arctic Breeze Mobile kan erhverves for lige under 50 kroner, koster den noget mere veludstyrede Breeze Pro op mod 75 Danske kroner - hvilket dog placerer begge meget godt i forhold til konkurrerende produkter fra ThermalTake og Akasa, der er dobbelt så dyre og ikke byder på USB-hub, som Breeze Pro.

 

ThermalTake kan stille med deres såkaldte XJOG, der minder om Breeze Mobile men også omfatter en LED midt i blæseren - mens Akasa Air Force er en to-rotorsbladet akavet mini-flyvemaskine til skrivebordet.

 

Begge Arctic Breeze-produkter leveres i tætsluttende og tilpas beskyttende emballage, der indeholder informationer nok til at overflødiggøre egentlig dokumentation. Enhederne kræver udelukkende en USB 2.0-port for at virke, og de klarer både computere med Windows eller Linux - eller en Mac.

 

Arctic Breeze: Pro (t.h.) og Mobile (t.v.)

Arctic Breeze Pro (th) og Arctic Breeze Mobile (tv)

 

En anden god egenskab er ligeledes, at maskinen ikke behøver være tændt for at kunne benytte blæserne.

 

Man kan med fordel også kombinere de to løsninger med hinanden - således havde vi en Breeze Mobile tilsluttet USB-hubben på Breeze Pro og kunne nyde en køling brise på tastaturet samtidig med en let ventilation mod ansigtet.

 

Arctic Breeze Pro

Arctic Breeze Mobile

Blæserstørrelse
Hastighed
Interface
Platform
Ekstraudstyr
Garanti
Vægt

92 milimeter
800-1800 omdrejninger
USB 2.0
Stationære
4-ports USB-hub
2 år
362 gram

92 milimeter
1700 omdrejninger
USB 2.0
Bærbare
-
2 år
65 gram

 

Arctic Breeze: Pro (t.h.) og Mobile (t.v.)

 

Selve metalholderen til ventilatoren er tynd men let at bøje - selv om den ikke altid kan holde den ønskede position på grund af holderens elasticitet. Standen eller det vil sige foden er ganske robust udført og den indbyggede kabelholder giver heller ikke anledning til vanskeligheder.

Vores partnere