AUTHOR : Kim Monberg
PUBLISHED : 2019-03-06 05:58:00

BitFenix Spectre A-RGB Fan


BitFenix udvider deres udvalg af produkter til, at omfatte addressable RGB. Nu er der mulighed for løbelys i alle regnbuens farver i deres velkendte Spectre blæsere.

Bitfenix har bygget videre på deres Spectre serie, så den nu er kommet i en udgave med addressable RGB lys. Det giver mulighed for nogle fede effekter i hver enkelt blæser.

De tekniske specifikationer:

 

Indtil videre, laves denne blæser kun i 120mm udgave. Man kan jo håbe de kommer med en 140mm udgave, så man kan give den rigtig gas med lyset i sit setup. Blæseren er en DC blæser, så den er ikke forberedt for PWM signal. Det vil nogen nok have lidt betænkeligheder ved, men alle kan være med når vi snakker DC signal. Udover det, har blæseren et fint støjniveau på op til 22 dbA.

  • Dimensions 120 x 120 x 25mm
  • Operating Voltage 12Vdc ± 5%
  • Starting Voltage 5Vdc
  • Max. Current 0.35A±10%
  • Speed 1200r.p.m±10%
  • Air Flow(CFM) 42 CFM±10%
  • Air Pressure(H²O) 0.67mm H²O
  • Noise dB(A) 22dB(A)
  • Bearing Type Rifle Bearing (RFB)
  • Accessories Fan Screw x 4
  • RGB chip Quantity 10pcs
  • Operating Voltage 5Vdc ± 5%

Lad os kigge på pakke og indhold:

 

Kassen man modtager er en brun kartonkasse med sort print udenpå. der er en illustration af blæseren på forsiden, og de tekniske specifikationer på bagsiden.

Inde i kassen finder vi udover blæseren, også en pose med skruer og en lille garantybeskrivelse.

 

 

Et nærmere kig på produktet:

 

Blæseren er med sort ramme og opale vinger. Det gør, at man kan se lyset i vingerne når det er tændt.

 

BitFenix Spectre 120 A-RGB

 

Som man kan se, er der ikke vibrationsdæmpning i hjørnerne. Hele rammen er lavet i hård plast.

 

BitFenix Spectre 120 A-RGB

 

Kablet til A-RGB er med forlænger, så man kan sætte flere blæsere i serie med hinanden. Super smart, så man ikke skal bruge en hub for, at tilføje flere enheder. Der er også stik til en controller, så man kan bruge BitFenix's egen controller. Stikkene er kompatible med de stik man finder på bundkort, så man kan styre lyset ved hjælp af bundkortets software.

 

BitFenix Spectre 120 A-RGB

 

Strømkablet er et standard 3 polet DC strømstik. Disse blæsere understøtter ikke PWM signal. Til gengæld kan man smide flere blæsere efter hinanden med strømstikket, da der er forlænger stik med på blæseren. Det er super smart.

 

BitFenix Spectre 120 A-RGB

 

Lyset:

 

Jeg har lavet en lille video, hvor jeg bruger en BitFenix controller til at styre lyset med. Så kan I få en lille ide om, hvordan lyset er i blæseren.

 

 

Støj og lufftryk:

 

Blæserne har et støjniveau på ~22 dbA, hvilket ikke er særlig meget når vi snakker blæsere. Med disse blæsere i kabinettet, vil du ikke føle dig generet af blæserstøj. Hvis vi skal sammenligne med andre populære blæsere, så ligger blandt andet Noctua A12 blæseren ligeledes på ~22 dbA.

 

 

Lufttrykket ligger på 0.67mm H2O hvilket ikke er specielt højt. Men taget det lave omdrejningstal i betragtning, så er det ganske fint til godt airflow. Om det er godt nok til radiator eller køler er jeg lidt mere i tvivl om.

 

Selve luftflowet ligger på 42 CFM±10%, hvilket omregnet giver omkring 72 m3/h. Det er et ganske fint luftflow for en 120 mm blæser ved denne hastighed. Bestemt brugbart til, at skabe godt luftflow i kabinettet.

 

Konklusion:

 

BitFenix har lavet en god udvidelse af deres blæserserie. Den har nogle lækre features med A-RGB og forlænger stik til både lys og strøm. Så det bliver som en leg at koble flere blæsere sammen i en lang kæde.

 

Vingerne på blæseren er opal hvide, og formet så de sikrer en stabil gang lige meget hastigheden. Det giver en god effekt i forbindelse med lyset, da vingerne lyses godt op af de contrerede dioder.

 

Skal man poientere noget så skulle det lige være, at blæserne ikke har vibrationsdæmpning i hjørnerne. Om det kan skabe problemer af nogen art, skal jeg lade være usagt. Jeg kan bare godt lide når en blæser har det, og så synes jeg det udviser en form for kvalitet.

 

Jeg har ikke fundet priser i Danmark, men til gengæld kan man købe blæserne i Tyskland for den nette sum af 12,90 EUR. Det er omregnet lige under 100 DKK, hvilket jeg synes er en rigtig flot pris.

 

Samlet set, vil jeg give denne blæser en vurdering på 9/10 samt smide en Great Product award efter den. Der er tænkt på det hele i denne blæser serie, med mulighed for at køre produkter i daisy chain samt et godt luftflow.

 

Godt:

  • Addressable RGB
  • Lavt støjniveau
  • Mulighed for daisy chain på RGB og Strøm

Mindre godt:

  • Manglende vibrationsdæmpning


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte