AUTHOR : Kim Monberg
PUBLISHED : 2015-01-15 07:53:00

Phanteks PH-TC12LS


Så er det blevet tid til at teste en lille luftkøler fra Phanteks. Phanteks laver kølere i lækkert design, som overholder diverse standarder for fri plads omkring komponenter. Det gør Phanteks kølere meget brugbare i alle systemer. Denne nye køler fra Phanteks er optimeret til ITX systemer, hvor der ikke skal bruges meget plads til store køletårne. Den har 6 heatpipes og en ret støjsvag blæser. Vi ser i denne test, hvordan den klarer opgaven.

Lad mig vise dig lidt rundt på denne køler. Vi starter med hele køleren, hvor man kan se, at den er sort, og at blæseren har hvide finner.

 

 

Køleren er ikke særlig høj, hvilket gør den specielt egnet til små kabinetter som ITX systemer. Mellemrummet i kølefinnerne er til en skruetrækker, hvilket jeg vil demonstrere senere.

 

 

Selve blæseren skal afmonteres, når man skal montere køleren på bundkortet. Gevindet stikker lidt op, hvilket gør, at blæseren falder i hak, hvorefter skruerne nemt kan genmonteres.

 

 

Selve blæseren er en PWM blæser. Der er tale om en Phanteks PH-F120MP blæser, som kører ved 500-1800 RPM, og som har et støjniveau på 25 dBA. Denne blæser leverer et højt konstant lufttryk og en god luftmængde.

 

 

Selve blokken og rørene er i kobber, men som er belagt med nikkel.

 

 

Selve køleblokken fastgøres med et beslag, man lægger hen over blokken. På selve blokken er der nogle tapper, som styrer beslaget. Hele fastgørelsesbeslaget hedder SoliSku og passer til både Intel og AMD sokler.

 

 

Da min processor til test er en Intel processor, vil jeg vise jer, hvordan man monterer dette beslag. Her har vi køleprofilen med det beslag, man lægger oven på selve blokken samt de 2 skruer, man spænder profilen fast med.

 

 

Her har vi soklen med de formonterede beslag. Det er meget nemt at samle, og alt kan samles med fingrene. Når man har tilpasset det hele, efterspænder man det sidste med en skruetrækker.

 

 

Det kraftige metal beslag på bagsiden har gummi belægning på siden op mod bundkortet. Beslaget gør, at når man spænder det hele sammen, så risikerer man ikke at bukke selve bundkortet.

 

 

Så er det tid til at montere selve køleren på processoren. Det gør man ved hjælp af en skruetrækker, som man stikker ned gennem profilen. Her kan det være en fordel med en magnetskruetrækker, så man kan styre skruen på plads over det lille gevindstag. Skruerne skrues lidt skiftevis, indtil de er helt i bund.

 

 

Til sidst genmonteres blæseren med de fire tilhørende skruer.

 

 

 

Test:

 

Så er det blevet tid til at teste, hvor god denne køler er til at lede varmen bort fra processoren.

 

Hardware:

  • Processor: Intel i7 4770K
  • Bundkort: Asrock Z97M Pro 4
  • Ram: Corsair Vengance 2 x 4 GB 1600 MHz
  • Køler: Phanteks PH-TC12LS

Software:

  • Benchmark: OCCT
  • Log: HWiNFO

Procedure:

 

Jeg har lavet denne test sådan, at jeg først har sat OCCT til at køre i 45 minutter ved den givne hastighed for at varme hele systemet op. Derefter har jeg kørt videre i 10 minutter, hvor jeg aflæser temperaturene i HWiNFO. HWiNFO angiver så gennemsnitstemperaturen over tiden, og det er denne temperatur, jeg har brugt.

 

Resultatet er udmålt i deltatemperaturer. Det vil sige, at jeg har trukket rumtemperaturen fra for at vise den egentlige temperatur i processoren.

 

Mine resultater blev som anvist i skemaet herunder. Bemærk, at dem der står 0 ud for, er dem jeg ikke har opnået med den angivne køler. Det viser tydeligt, at denne køler ikke er en køler, der er beregnet til det store overclocking. Jeg synes dog, at den klarer sig fint, og lidt overclocking kan den da holde til.

 

 

 


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte